Gitte ville mærke, hvordan det er at lave ingenting. Så hun solgte hus og frisørsalon til fordel for en autocamper

"Der har vi jo det vilde vovestykke."

"Ej, sådan en vil jeg også ha’!"

"Den er monsterflot, Gitte!"

Og Gitte Jarlholm ved det godt. Hendes autocamper larmer i landskabet med sin grønne skov med feer, alfer, blomster og svampe. For hun kunne ikke bare rykke ind i en helt almindelig hvid autocamper.

- Bare tanken drænede mig for energi. Nu havde jeg lige solgt mit slot, så jeg ville da flytte ind i et eventyr.

Det er Graffitidrengene i København, der har dekoreret autocamperen, som hun har købt brugt for 300.000 kroner. Det kostede 20.000 at få den malet. Og hun er helt og aldeles tilfreds.

- Jeg elsker mit eventyr. Den lever helt op til mine forventninger, og jeg får så mange smil.

Det indvendige har hun selv klaret, med gardiner og puder af indiske sarier og tørklæder og lyskæder til at hygge, når mørket falder på.

Hun manglede kun lige at male og tapetsere et par steder, da vi mødte hende på en parkeringsplads bag klitterne i Liseleje.

- Ja, jeg er ikke kommet så langt, siger hun med et smil og ser ned ad vejen.

Dernede, i et gammelt pensionat, havde hun sit ”slot” og den frisørsalon, hvor hun de sidste 12 år har givet sine kunder ”omsorg og kærlighed og flot hår”.

Nu har hun solgt det hele og opmagasineret resten for at finde ud af, hvordan det føles at lave ingenting. Det er det, der er udfordringen. Ikke et nomadeliv.

- Der er mange, der tror, jeg vil være fri og rejse ud i verden. Det er slet ikke det, der er planen. Jeg er allerede fri, og jeg har allerede rejst i det meste af verden. Bilen er kun midlertidig, til jeg finder ud af, hvor jeg vil bo, og jeg forestiller mig bestemt ikke, at jeg skal bo i den for evigt.

- Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at ligge og fryse til vinter. Og hvis jeg ikke har fundet noget til oktober, kører jeg sydpå til Spanien eller Frankrig og besøger Dick og Angel fra serien ”Han, Hun og Drømmeslottet”.

Think happy, be happy

"Bussen" er ellers ganske komfortabel med hems og gæsteseng og mange moderne bekvemmeligheder. Der er både varme og bad og toilet, og solceller på taget. Køleskab, ovn og kogeplader er der også.

Efter to uger i bilen har Gitte dog kun kogt to æg. Og det er ikke noget nyt.

- Jeg ved godt, hvad god mad er, jeg har bare aldrig lavet det selv. Det er ikke, fordi jeg ikke gider. Jeg har aldrig prioriteret det, og så har de andre været bedre.

- Da jeg levede sammen med mine børns far, var det altid ham, der lavede mad, og da jeg blev skilt, og min mor flyttede ind, efter hun blev alene, var det hende, der stod for maden.

Og det er helt fint med ostemad, lidt mandler og avocado. Ikke mindst når hun kan nyde den med udsigt til klitterne, uden at telefonen kimer, og hun kan gøre lige, hvad hun vil. Tage en morgendukkert, gå en tur, gå til yoga, sludre med de forbipasserende og besøge gamle venner og naboer.

- Indtil videre er jeg jo blevet i mit gamle hood. Jeg har ikke travlt med at komme herfra. Her er jo så dejligt om sommeren.

Om aftenen nyder hun at sidde inde i bilen med lyskæderne tændt og meditere, lytte til podcasts og læse. Mest om selvudvikling og om hvordan man kan om-programmere sin underbevidsthed og skabe et bedre liv med mere glæde.

Eller som der står på fronten af bilen, kort og godt: "Think happy. Be happy".

- Det stod på en sten, jeg fik af min datter, da hun kom hjem fra en stor jordomrejse. For det syntes hun, lige præcis beskrev hendes mor. Det er også det, jeg selv har troet på og plantet som små frø til mine kunder i min salon i mange år.

- Jeg tror jo på, at vi kan, hvad vi vil. De begrænsninger, der står i vejen for det, vi drømmer om, skaber vi selv. Vi er i stand til meget mere, end vi tror. Jeg tror også på, at vi kan helbrede os selv. Det er vores tanker og vores overbevisninger, der begrænser os.

Pippi

Selv har Gitte den store fordel, at hun altid har været “gift med Pippi”.

- Min største motivation er, når nogen fortæller mig, at jeg er i gang med noget helt umuligt. Så beviser jeg det modsatte. Jeg har også altid haft troen på, at alting kommer til mig, når jeg har brug for det.

At det forholder sig sådan, fandt hun ud af, da hun var sidst i tyverne. Hun var blevet midlertig sat på hold efter en motorcykelulykke i Thailand, og kunne ikke længere løbe fra sig selv, da hun fik en bog forærende.

"Helbred dit liv" af den amerikanske selvhjælpsforfatter Louise Hay. Den åbnede en spirituel verden, som hun ikke har forladt siden, og i dag kalder hun de to år, hun gik på krykker efter ulykken, for "den største gave".

– Det gjorde mig bevidst om noget, jeg vidste i forvejen på et ubevidst plan, og det har gjort, at jeg i den grad tror på tankens kraft og tænker i nu’et.

Til tider i øvrigt til stor frustration for hendes mor.

– Hun er typen, der går med livrem og seler, og hun har haft svært ved at tro på det. Hun har altid sagt, at man skal skyde bjørnen, før man sælger skindet. Jeg er typen, der sælger tre skind, før jeg skyder bjørnen.

Nu bor mor på Fyn, hos en af Gittes søstre og hendes mand, børn og børnebørn. Det giver mere mening, nu hvor Gittes børn, prinsen og prinsessen, er flyttet hjemmefra.

Hvor hun selv skal bo, ved hun ikke endnu.

– Jeg forestiller mig, at det skal være i et byhus med et stort værksted, hvor jeg kan udfolde mig kreativt. Jeg er vild med at male og sætte gamle stole og bornholmerure i stand, og jeg er alt for social til at bo alene langt ude på landet.

En fixer

Ud over at male og sætte møbler i stand vil hun fortsætte sit arbejde i salonen, bare uden frisørsaks.

- Jeg vil fortsætte med at så små frø af glæde og positiv tækning og give folk en god følelse. Og det bliver aldrig som terapeut. Jeg er mere en fixer. Hvad med at gøre sådan og sådan? Komme med nogle gode råd og give mine egne erfaringer videre.

- Jeg er vild med Oprah Winfreys 10 gode råd til livet. Dem er der ingen, der ikke vil have glæde af. Sådan noget vil jeg også gerne lave, med den samme høje energi, og nu har jeg øvet mig i alle årene i salonen, bare en-til-en.

Derudover vil hun fortsætte med at samle briller ind til fattige gamle cambodjanere, der er deporteret til det nordlige Cambodja. Det er noget, hun har gjort siden 2016.

Det er blevet til over 1000 par briller, og hun ved, de kommer det rigtige sted hen, for det er hendes gamle ven, der nu bor i Cambodja, der henter dem hos Gitte og tager dem med til Cambodja og afleverer dem til dem, der har brug for dem.

– Det betyder, at gamle mennesker pludselig kan læse igen og se deres børnebørn og deres mangotræer. Jeg synes, der er noget fantastisk smukt ved, at noget, der ikke længere kan bruges i min egen skønne verden, kan få et nyt liv på den anden side af kloden og skabe glæde for nogen mennesker, der virkelig har brug for det.

Før samlede Gitte brillerne ind i sin frisør­salon, nu samler hun ind i bussen. Og sådan skal det fortsat være, når Gitte en dag har fast grund under fødderne.

– Mit projekt handler ikke bare om mig. Det handler om taknemmelighed og om at give til verden, både i åndelig forstand og helt konkret. Det skal bussen være et billede på. Den skal vise, at man kan gøre en forskel med næsten ingenting.