https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1332-vold-kvinder.jpg
Selvudvikling

Flere voldsramte flygter fra volden

6. august 2013
af Rikke Lund
Flere og flere danske kvinder henvender sig på krisecentrene, når de er blevet udsat for vold af partneren

Lange ærmer der hurtigt bliver trukket ned over de blå mærker på armene, tørklæder der gemmer de tydelige mærker efter hænderne om halsen, eller store solbriller der skjuler sæbeøjet for en stund.
Ca. 29.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold, og det har længe været tabu at erkende, at éns partner er for voldsom en gang imellem. Så hellere holde det for sig selv. I periferien ved vi alle, det sker, men det bliver alligevel uhyggelig virkeligt, når et billede af en forslået superstjerne, som Rihanna, bliver klasket op på forsiden.

Sværere for de kendte
Selvom det tyder på, at vold mod kvinder er blevet mindre tabubelagt end tidligere, og flere kvinder søger hjælp, er tabuet desværre ikke helt forsvundet. Især de ressourcestærke kvinder kæmper stadig med hemmeligholdelsen.
”På første klasse er det sværere at bryde volden, fordi man måles på, hvor perfekt éns liv fremstår. En kvinde der er stærk udadtil, hun forventes også at være stærk privat.” forklarer læge Lise Seidelin.
I FEMINA i denne uge kan du læse mere om, hvorfor det er sværere at bryde med volden for kvinder på første klasse. Og hvorfor stærke kendte kvinder som Madonna eller TV-kokken Nigella Lawson finder sig i volden fra deres partner.

Læs også: Sådan kommer du lettere igennem din skilsmisse

Stadig et tabu for mændene
Selvom kvindevold er blevet mindre tabubelagt, er vold mod mænd stadig et kæmpe tabu og forbundet med skam. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. Mændene er bange for ikke at blive taget alvorligt af politiet eller kommunens sagsbehandlere, og melder det derfor ikke.

Info: Tabu på tilbagetog
Antallet af henvendelser til krisecentrene er højere end nogensinde. Ifølge Information har organisationen Danner oplevet en stigning på 300 procent flere henvendelser i 2012 end i 2000, og alene fra 2011 til 2012 har krisecenteret haft en stigning på 50 procent.
De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 2011 var 15.074 personer, der henvendte sig til landets krisecentre. I gennemsnit svarer det til 41 henvendelser om dagen

Læs også