Et godt liv uden familie: For Birgitte er familien ikke det ypperste

Da Birgitte Drud var nyuddannet lærer, var det svært at få job, og derfor valgte hun at bosætte sig på Bornholm, hvor der dengang manglede lærere. Det kunne hun gøre, fordi hun kun havde sig selv at tage hensyn til.

I dag mange år senere ser hun det stadig som en stor fordel at være single uden børn.

– Jeg har aldrig haft behov for at få børn, så mine kæresteforhold kom til at handle om noget andet. Jeg har været single i mange år og trives godt med det. Jeg har gennem årene haft en stor passion for mine jobs og forskellige projekter, som jeg har engageret mig i, fortæller Birgitte, der er 60 år og ikke længere har forældre, der lever.

Læs også om Sonja Richters fravalg af børn

Bryder normen

Selv om Birgitte er meget tilfreds med sit liv, føler hun sig dog af og til ensom, hvis hun er i en sårbar situation eller føler sig udfordret.

– Jeg kan godt savne at føle tryghed ved at kunne lægge mig ind til en varm armhule hos et andet menneske. Når jeg har det sådan, tænker jeg, at det med tryghed hos en kæreste kommer og går. De perioder, hvor jeg har haft en kæreste, har typisk varet et par år, og i mine forhold har jeg nogle gange haft følelsen af ikke at blive set, så jeg alligevel følte mig ensom. Jeg har tænkt over, at en tæt relation eller et parforhold, ligesom når man er alene, også rummer faser af sårbarhed og udfordringer, fordi man måske mangler gode måder at kommunikere på eller har svært ved at få sagt det, man vil sige, af frygt for at såre den anden.

– I vores samfund er familie det ypperste og normen. Vi møder hele tiden den fortælling, konstaterer hun.

Birgitte har mange venner, og når man spørger hende, om de så er hendes erstatning for en familie, svarer hun:

– Det er de ikke. Hvis de var en erstatning for en familie, var familien jo stadig det ypperste, og det mener jeg ikke, at den nødvendigvis er. Det er en skrøne, at familien er så fantastisk. Se bare på antallet af skilsmisser.

Alenetid kan gøre dig lykkelig

Jordens salt

For mange år siden orkede Birgitte ikke længere dagene mellem jul og nytår sammen med sine tre og noget ældre søskende og deres børn. Hun syntes, at stemningen var for hektisk og fravalgte derfor sine søskendes familier, som hun ellers ikke ser så ofte. Birgitte foretrak i stedet at være sammen med sine venner. Som ung boede hun i kollektiv og holdt jul med de andre dér. Senere tænkte hun over, hvad hun kunne få sine juledage til at gå med. Birgitte var begyndt at danse tango, og så fandt hun på at leje en højskole i juledagene og fik arrangeret tangoundervisning og overnatning for tangointeresserede. Det har hun gjort de seneste 20 år, og derigennem har hun fået mange nye og nære venner.

– Jeg er dybt taknemmelig over at have en vennekreds, hvor der er gensidig rummelighed. Jeg kan også ringe til dem, hvis der er grus i mit livsmaskineri. De nære relationer er jordens salt. Her møder vi os selv, og der opstår varme, glæde og overskud. Det har vi alle brug for. Jeg har været meget priviligeret med en stor venne- og bekendtskabskreds, som også stammer fra min tid på seminariet.

Ud over vennerne synes Birgitte også, at hun har de dejligste naboer.

– Jeg bor i verdens bedste andelsboligforening. Overboen på 30 år har nøgle til min lejlighed og bader hos mig, fordi hun ikke selv har bad. Vi er også gode til at låne hinanden ting i andelsboligforeningen. Mad, et strygejern eller et ekstra bord, når der kommer gæster. Jeg har aldrig hørt om naboer, der kommer hinanden så meget ved, som vi gør, fortæller Birgitte, som også har en sød nabo, der lufter hendes hund, når hun ikke selv kan nå det.

Er dit forhold til naboen i balance?

Alligevel kan Birgitte godt savne sparring, men generelt har hun vænnet sig til at klare ærterne selv.

– Når man ikke har haft nær familie i så mange år, bliver det en vane at gøre alt selv. At jeg har været single så længe, gør det efterhånden også sværere at finde en kæreste, fordi jeg er så selvhjulpen. Jeg savner sex og kropslig berøring, men får dækket mit behov for kram gennem min hobby, som er tango. Når det er sagt, så nyder jeg min frihed, og jeg føler mig som en del af en privilegeret generation, siger Birgitte.