Er kropsbehåring ok? - Hans side

Der blev talt en hel del om karameller, dengang jeg gik i skole. Ikke dem, vi kunne spise eller kaste i grams på sidste skoledag, men dem, pigerne gik rundt og fik hår på.
"Har hun fået hår på karamellen?" kunne én for eksempel sige, hvorpå vi alle rødmede og døde af grin hen over penalhuse og madpakker. Det er længe siden nu, og jeg ville egentlig have troet, at det var en interesse, de fleste ville vokse fra, men har indset, at jeg tager fejl. Krøller eller ej på karamellen er simpelt hen et af tilværelsens helt store dilemmaer.

Skal behåringen være brasiliansk, fransk eller amerikansk? En gennemsnitlig kusse står i dag over for flere valg end mig, når jeg sidder med et rejsekatalog og skal planlægge min sommerferie. Sådan var det ikke engang. Find et gammelt eksemplar af "Kvinde kend din krop" eller se Louise Frevert i en gammel Sengekants-film, og du vil opleve kønsbehåring af et omfang, så man kunne have bygget huler i den. Selv en armhule kunne dengang være den rene naturgrund.

I dag er de sidste hår for længst forsvundet fra både armhuler og trekantsammenføjninger. Når Hollywood-stjernerne lader deres kjoler glide til side til glæde for paparazzifotograferne, er de så udglattede, at deres underliv ligner diskettedrev. På nettet udveksler kvinder erfaringer om landingsbaner, duske og misser, uden at det handler om hverken fly, krydderurter eller kæledyr. Faktisk får du flere forekomster, når du googler ordet bikinilinje, end når du søger på ordet "CO-kvote".

Tilsammen efterlader det et kvindebillede, som må gøre det uendelig svært at være pige på vej mod puberteten og se de første hår stikke frem. For sådan ser rigtige kvinder jo ikke ud. Dermed bor der en potentiel gang mindreværdskompleks og præstationsangst under trusseelastikken hos enhver kvinde. Moden er rykket under bæltestedet. Det naturlige er blevet kunstigt. Den mest intime hemmelighed er gjort banal.

Må jeg ikke på vegne af det såkaldt stærke og også traditionelt set mest behårede køn bare sige, at jeg synes, det er synd. For min skyld må hvem som helst fjerne hår hvor som helst, men jeg kommer uundgåeligt til at tænke på instruktøren Woody Allen, der engang i en diskussion om gode og dårlige orgasmer lakonisk bemærkede: "Selv min værste var altså helt skøn."
Sådan er det også med misser, måtter, karameller, eller som sangerinden Natasja døbte den: Fi.
Fi er din, og derfor er den skøn.

Lars Daneskov er forfatter og journalist

RELEVANTE LINKS