Er du hende, dine veninder altid spørger om hjælp? Så bør du læse med her

Din veninde er igen i tvivl om kæresten, som ikke gider hendes børn. Din søster er i røret, fordi hun stadig arbejder for den frygtelige chef. Og din kollega betror sig om manden, der lyder utro.

Hvad gør du? Ja, du gør selvfølgelig det, der føles naturligt for dig. Det, du har gjort hele dit liv. Og gør så utroligt godt. Siger de helt rigtige ord.

Med det resultat, at veninden bliver lidt stærkere, søsteren får lidt mere nok, og kollegaen langsomt indser realiteterne. Alt sammen takket være dig.

– Der er nogle, som har den funktion. Som mærker en dyb motivation for at hjælpe andre, gøre noget for andre. Som er gode til at lytte. Og vise omsorg for andre. Det er mennesker, som helt klart har et større hjælperbehov, siger autoriseret psykolog og psykoterapeut Signe Hegestand.

Hun kalder det en slags ”hjælper”- eller ”redder”-funktion. Mange kan genkende typen, enten fordi vi selv er den, eller fordi vi har en tæt på os, der er. Nogle vælger endda hjælper-/redder-rollen som deres job.

Men man kan også bare se sig rundt i sit eget privatliv. Signe Hegestand peger på venindeforholdet, som et typisk sted, hvor den ene part er den, der altid taler og fortæller om problemer i sit liv, mens den anden part er god til at lytte og kommentere a la ”har du tænkt på/måske skulle du …”

Eller parforholdet, hvor den ene part godt kan lide at have hjælper-/redder-funktionen i forhold til den anden. Og hvor rollerne typisk ikke byttes rundt.

– Der bliver ofte i den slags konstellationer ikke rigtigt hjulpet den anden vej. Uden at det dermed betyder, at det er nogens ”skyld”. For der kan sagtens være en slags fællesskab i rollefordelingen, forklarer psykologen.

Men selv om det er helt frivilligt, når hjælperen træder ind i sin redder-rolle, er det ikke nødvendigvis altid godt.

– For hvor kommer det fra? Det er som regel noget, man har lært meget tidligt i livet, siger Signe Hegestand.

Gentager relationer

Selv om der er undtagelser for reglen, er hjælper-/redder-rollen typisk en kvindeting, vurderer Signe Hegestand. Det hænger sammen med det, vi typisk forventer af piger og drenge. Også selv om vi ikke bevidst ønsker det, opdrager vi alligevel piger og drenge forskelligt.

Vores forventninger til piger er stadig, at de er hjælpsomme og omsorgsfulde. Mange piger vokser op og har lært, at far, mor eller børnehavens pædagoger bliver glade og synes, det er dejligt, når man som pige har hjulpet, taget hensyn eller været en god kammerat.

– Derfor bliver det en måde at få kærlighed på. Når jeg er hjælpsom, så bliver jeg anerkendt og elsket, forklarer Signe Hegestand.

På den måde bliver der installeret en slags skema i os for, hvordan vi gør andre glade og dermed bliver elsket. Et skema, der stadig styrer os som voksne, hvor det også føles rart at blive anerkendt, når man har gjort andre glade.

– Derfor er der en tendens ind i voksenlivet til at gentage det samme skema i vores voksne relationer, forklarer psykologen.

Og ikke bare for andres skyld. For det ville nok trods alt ikke være motivation nok. Nej, vi gør det dybest set for vores egen skyld. En meget stærkere motivationsfaktor.

– Hvorfor er vi sådan nogle, der hjælper andre? Er det rent altruisme, altså helt uselvisk? Nej, det er, fordi vi selv får noget ud af det. Ud over at vi gør det for at føle os elsket, så aktiverer det hjernens belønningssystem, så vi får et skud dopamin, som er kroppens naturlige lykkehormon, forklarer Signe Hegestand.

Klog af modgang

Det skal dog ikke forstås sådan, at hjælperen/redderen nødvendigvis er en selvudslettende type. Der findes flere typer hjælpere/reddere. Også den dominerende.

– Ja, det er en anden måde at gøre det på, siger psykolog Signe Hegestand.

Typen, der i al sin ivrighed efter at hjælpe og give gode råd kan virke mere optaget af sig selv og sine egne ”rigtige svar”. Typen, der udstråler: Jeg har løsningen.

– Hvor vedkommende måske ikke rigtig får lyttet, men bare tilbyder sin hjælp, uden at den anden vil have den. Hvor man ikke får sagt særligt meget, før personen fuldstændig har overtaget fortællingen og nærmest dikterer, hvad du skal gøre, siger Signe Hegestand.

En rolle, som ofte også er en kvindeting, men som faktisk har en slags pendant ovre i mange mænd.

– Jeg tror, mange kvinder kan genkende det i deres mænd også. Kvinder prøver at tage noget op med partneren, som reagerer med: ”Så skal du bare gøre sådan og sådan”. Det bliver meget løsningsorienteret meget hurtigt. ”Det her skal bare fixes”. Det bliver ikke en dialog om problemstillingen, forklarer hun.

Men hun må dog også medgive, at hjælperen/redderen, især når der er tale om den gode lytter, nogle gange har den rolle, fordi de faktisk er ”klogere”.

Signe Hegestand peger på følelsesmæssig intelligens som en faktor, der spiller ind. Nogle mennesker er mere følelsesmæssigt intelligente end andre.

– Det er et talent, de har fået, ligesom andre kan have fået andre talenter eller intelligenser, forklarer hun og udvider hjælper/redder-kategorien med endnu en gruppe. Nemlig dem, der er blevet kloge af skade.

– Folk, der qua deres egen udvikling er blevet kloge på livet og har opøvet nogle sociale kompetencer, som for eksempel gør, at de er blevet gode til at formidle den viden, de har, forklarer hun.

Øm muskel

Men der er også en bagside til hjælper-medaljen. Signe Hegestand forklarer, at det kan sammenlignes med et begreb, man kender fra hendes eget fag som psykolog.

Empati-træthed. Altså at det slider at arbejde i et omsorgsfag. På samme måde kan det slide at være hjælper/redder, også selv om det ikke er ens job.

– Man skal se det som en muskel, man har brugt for meget. At man simpelthen ikke kan blive ved med at være den lyttende og rummende og hjælpende. Det er slidsomt og overbelastende, og man kan brænde ud af det, lyder advarslen.

Når der er tale om empati-træthed i faglig forstand, taler man også om, at der som følge af udbrændtheden ligefrem kan opstå en forråelse. Altså hvor den professionelle omsorgsperson ikke længere yder den omsorg, som arbejdet handler om. Der skal man helst ikke hen som fagperson.

Som privatperson har det ikke helt samme konsekvenser at blive træt af at hjælpe veninder og kolleger, men konsekvenserne kan være store nok.

– Typisk vil hjælperen/redderen opleve en udfordring i selv at bede om hjælp. Det kan være rigtig svært at sige til veninden: ”Du må lige vente lidt med dit eget, for nu skal jeg lige snakke om noget, der er vigtigt for mig”. Det kan være rigtig svært at være insisterende på selv at fylde, fortæller Signe Hegestand og tilføjer:

– Men at bede om hjælp er også en vigtig kompetence at have. Det er ensomt at klare verden selv hele tiden. Vi mennesker er jo skabt til at klare ting i fællesskab. Ellers ville vi som art ikke overleve. Derfor ligger gensidigheden i at hjælpe hinanden dybt i os.

Ødelægger venskaber

Desværre ser man for sjældent, at rollerne byttes rundt. Veninden med alle problemerne er så vant til at få hjælp, at hun fejlagtigt kan tro, at hjælperen selv har styr på sit liv.

– Det er en misforståelse, der kan opstå, fordi hjælperen altid virker, som om hun har masser af overskud. Men det er ikke det samme som, at hun ikke selv kan have brug for hjælp. Hun er bare dårlig til at sætte sig selv først. Hun stiller sig selv sidst i køen, forklarer Signe Hegestand.

Er man en god veninde, husker man også engang imellem at spørge hjælperen, hvordan det går med hende, så man har en gensidig relation.

– Man behøver ikke engang sige så meget. Bare lytte. Alle mennesker synes, det er rart nogle gange at tale om sig selv, siger Signe Hegestand.

Får man ikke skabt den ligeværdige relation, er der risiko for, at hjælperen en dag får nok. Venskaber kan sagtens gå i stykker af, at hjælperen en dag finder ud af: ”Nu har jeg lyttet til dig i virkelig mange år, og nu har jeg den der krise i mit liv, og så formår du ikke at være der for mig”.

Desværre er det sjældent sådan, at veninden kommer efter 10 år og siger, at ”nu er det min tur til at hjælpe dig”, eller ”nu spørger jeg nogle andre om hjælp”.

– Det sker ikke. Og så er det nogle gange, at venskaber går i stykker eller glider ud. Der kommer rod i relationen, fordi vi ikke formår at træde ud af den, vi plejer at være, siger Signe Hegestand.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 29, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: