Selvudvikling

Engang var jeg på fastekur. Men så kom en påskefrokost i vejen. Heldigvis.

af Tine Bendixen 19. januar 2021
Foto: Privat
KLUMME: Jeg tror ikke på, man bliver et lykkeligere og sundere menneske af at begrænse sig selv, skriver feminas journalist Tine Bendixen.

Læste lige om en ny ”sundheds”-bog på markedet.

Endnu en bog med en ”livsvigtig” regimediæt, der med klinisk akkuratesse indprenter sin læser at udelade bestemte fødevarer fra kosten, fordi de helt sikkert er noget værre skidt for kroppen.

SÅ meget en bog, jeg ikke skal have.

Hvis der er noget, der er gået op for mig under hele coronaepidemien, så er det, at der simpelt hen ikke er nogen fornuftig grund til at være flagellant.

Flagellant? Betyder en person, der piner sig selv især ved at piske sig selv. F.eks. med en fiks nihalet kat eller en velvoksen buket tornebuskgrene. Av.

Udtrykket bruges især om kristne, der som en slags moralens masochister straffer sig selv for menneskets synder. Det var noget, der især foregik engang i Middelalderen.

Og på sin vis også nu, tænker jeg, for den evindelige strøm af ”sundheds”-bøger med kure og regimer og løftede pegefingre om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke hører efter, er én stor gang selvstraf, en mental pisk – nogle af bøgerne er endda decideret usunde ...

Livet er dødeligt.

LÆS OGSÅ: Aldrig mere kur!

Vi lader den lige stå et øjeblik – mens jeg spiser en rugbrødsmad med verdens bedste oksespegepølse og napper en cremeskildpadde til kaffen. Med sødmælk. Og jeg skal da også have vin til min mad i aften.

Hvad er det gode liv for dig? For mig er det at leve det. Med det hele. Jeg tror ikke på, man bliver et lykkeligere, sundere, bedre eller for den sags skyld på nogen måde mere charmerende menneske af at begrænse sig selv – og andre – med regler.

Hvorfor er livsnydelse noget skidt? Hvem har fundet på, at det er en god idé at være ond ved sig selv? Gud? Sundhedsstyrelsen? Nogen, der gerne vil tjene penge? Folk, der har set ”lyset”? Folk, der finder deres identitet i kostfanatisme?

Andre bud?

Jeg var engang på en fastekur. Det holdt i halvandet døgn. Der kom heldigvis en påskefrokost i vejen. Dengang havde jeg i det hele taget enormt travlt med, hvad jeg måtte spise, og hvad jeg ikke måtte spise og hvornår, og lige præcis derfor tænkte jeg konstant på mad.

Det er i virkeligheden logik for burhøns, ikke? Og derfor er f.eks. fredagsslik noget, Fanden har skabt. Det giver forældre (selv)god samvittighed – og børn et unaturligt forhold til sukker. Mener jeg.

Og du har selvfølgelig ret til at mene noget andet. Men jeg HAR mødt de slikhellige forældre. Og deres slikbesatte børn.

LÆS OGSÅ: Ditte Okman: Det er fandeme rart at blive voksen og opdage, at kvindekroppen er sindssygt lækker

Min farfar blev 81. Det sidste par år, han levede, sagde lægerne til ham, at han drak for mange øl – hvis han ville blive gammel, skulle han holde op med det. Men han VAR gammel. Og han var glad for de øl. Det var ikke dem, han døde af.

Det var livet. Som han havde lyst til at leve det.

Danskernes forbrug af luksusmadvarer og vin er steget under coronaepidemien. Det forstår jeg så uendelig godt. Og nej, jeg kommer IKKE til at bruge ordet trøst i den forbindelse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg vil meget hellere kalde det selvforkælelse, for det er, hvad det er. Måske har du også opdaget det: Der er ting, der er vigtige, og ting der er mindre vigtige i livet, og begge dele står skarpere frem, når virkeligheden forandrer sig, som den har gjort det med corona.

F.eks. er en bog med en ”livsvigtig” regimediæt, der med klinisk akkuratesse indprenter sin læser at udelade bestemte fødevarer fra kosten, fordi de helt sikkert er noget værre skidt for kroppen – fuldstændig overflødig.

I hvert fald hvis man ikke gider spilde tiden på at være flagellant eller kostmasochist. Så vær god ved dig selv. For mit vedkommende kan det rummes i syv små ord: Livet er til for at blive nydt.