En skole fyldt med yndlingslærer

Overskriften i Information lød: "Direktørløn til skolelærere", og det må jeg sige fangede min opmærksomhed. Artiklen blev indledt med et retorisk spørgsmål: Hvad er en god skole gjort af? Og det var da et skønt spørgsmål. For handler det om lækre lokaler, eller handler det om velopdragne børn, eller er det de nyeste bøger, computere og smartboards, der gør en god skole?

Ifølge Zeke Vanderhoek, der står bag en ny friskole i et fattigt kvarter i New York, handler det ikke om nogen af de ting, selv om de selvfølgelig er rare at have. Nej, for ham er det allervigtigste de lærere, der er ansat. Personale før alt andet. Og det har manden da fuldstændig ret i. Hvem kan ikke huske den ene lærer, der faktisk gav sig tid til at lytte, den ene lærer, der lagde armen om én, eller for mit eget vedkommende, den ene lærer, der gang på gang roste mine danske stile og læste dem op i klassen for alle, og som grinede ad det, der var sjovt, og tog det, der var alvorligt ment, alvorligt.

Jeg husker ham endnu. Den måde, han var respektfuld på, måden, han tog mig alvorligt på, og det, at han aldrig blev påvirket af, at jeg måske også var en ret anstrengende teenager med alt for meget sminke på til at dække min usikkerhed. Han syntes heller ikke, jeg var nogen træls tøs, fordi drenge var min hovedinteresse, men mødte mig dér, hvor jeg var i mit 14. år. Han var sjov og interessant, faglig og dygtig og ikke mindst oprigtig interesseret i mig, og lige nøjagtig derfor har han fået betydning i mit liv.

Jeg ved også, at f.eks. det, at man har en betydningsfuld voksen i sit liv, kan redde et ellers udsat barn, og det giver mening for mig, at de voksne, vores børn skal tilbringe så mange timer sammen med hver eneste dag, kan og skal være betydningsfulde for vores børn. Zeke Vanderhoeks kongstanke er, at vil man tiltrække talent, så må man sætte pris på det, i bogstaveligste forstand, nemlig i kroner og øre, og det giver jo også god mening og bruges rask væk i enhver erhvervsmæssig sammenhæng.

Som han siger: Der findes mennesker, som kunne blive fantastiske lærere, men som end ikke overvejer det, fordi lønnen er så dårlig og svær at forsørge en familie for. Hans drøm er at skabe en skole fyldt med yndlingslærere, og hans udgangspunkt er, at lærerne på hans skole skal have en høj løn - han vil have de bedste, og han betaler gerne for det.
Jeg bliver nok nødt til at gentage mig selv her, det giver altså bare mening.
Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Du er værd at elske

Intelligens i manegen