En af hverdagens engle

Det sker for os alle sammen: Lige pludselig møder vi et menneske, som på en eller anden måde skiller sig ud fra mængden. Én, som er ekstra irriterende, ekstra smuk, ekstra klog, eller sjov, så latteren ingen ende vil tage. Fælles for dem, er, at vi husker dem, længe efter at vi har mødt dem.

For nylig havde jeg faktisk det held at løbe ind i sådan en kvinde - opmærksom, indfølende og ikke mindst utrolig hjælpsom - i en kontekst, hvor man ikke længere er forvænt med, at folk er sådan: Lufthavnen. Selv om hun slet ikke fik løst mit problem, interesserede hun sig for det og gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe, hvilket var mere, end man kunne sige om snart sagt samtlige andre, jeg havde henvendt mig til.

Situationen var, at jeg stod i Milanos Linate-lufthavn og skulle videre til København, jeg troede, jeg havde masser af tid, fem timer li'som, og havde allerede brugt et par stykker på at læse blade i kiosken og drikke kaffe i baren, mens jeg ventede på, at check-in-skranken åbnede. Imidlertid var der en enkelt lille detalje, jeg havde overset: Den lufthavn, jeg befandt mig i, var ikke den, mit fly afgik fra. Men selv om jeg havde vist mine papirer til adskillige rejsekyndige arbejdere fra forskellige selskaber, havde ingen gidet kigget på dem, men bare sendt mig derhen, hvor jeg skulle tjekke ind, og som så ikke havde åbnet endnu.

Men hvad pokker ... det var jo ikke deres problem. De skulle åbne to timer før afgang, og da det ikke skete, og jeg var begyndt at blive en kende nervøs, så var det, jeg kontaktede kvinden ved disken overfor. Hun havde ikke behøvet at interessere sig for mig eller for, hvor jeg skulle hen, for jeg skulle jo ikke med hendes selskab og havde således ikke lagt en øre, nogen kunne tjene noget på, hos hende. Alligevel greb hun telefonen, ringede rundt til diverse andre selskaber, fik fat i bagageafdelingen, forsøgte at få min billet lavet om, snakkede med en kollega om, hvad jeg havde af muligheder, samtidig med at hun betjente sine "rigtige" kunder og endda kunne få tid til at give min arm et lille omsorgsfuldt klem.

Jeg havde været væk fra familien i en måned, og udsigten til måske alligevel ikke at komme hjem den dag var katastrofal ... jeg var bare så taknemmelig for den hjælp. Og nej: Kvinden fik ikke løst problemet, og jeg måtte ud på en nervepirrende taxatur til en anden lufthavn - men bare det, at hun prøvede, bare det, at hun var deltagende, venlig, åben, imødekommende og ikke mindst hjælpsom, var fuldstændig vidunderligt - hun var simpelt hen en af hverdagens små engle. De findes, de er derude. Og det fik mig til at tænke på, at vi alle sammen kan være sådan en hverdagens engel. Lige præcis hver dag, lige præcis når vi beslutter os til, at vi vil være imødekommende, åbne og hjælpsomme i stedet for lukkede, stressede og afvisende.
Kærlig hilsen
Renée