Lars Høgh og Josefine Høgh
Lars Høgh

"Elskede papa": Josefine Høgh udtaler sig for første gang efter Lars Høghs død

24. januar 2022
af Carl Emil Tscherning Nielsen
Foto: Mikael Rieck
Tv-værten har delt et rørende opslag på sin Instagram-profil.

Denne artikel blev første gang bragt på Se og Hør.

Siden målmandslegenden Lars Høgh gik bort 8. december sidste år, har der været stille fra datteren Josefine Høgh.

Nu reagerer hun for første gang offentligt på farens dødsfald i et rørende opslag på Instagram.

– Elskede, elskede Papa. Tak for jeres tanker og omsorg, lyder den kortfattede tekst fra tv-værten.

Lars Høgh og Josefine Høgh

Sammen med teksten har hun delt et billede, hvor hun krammer sin far under en blå himmel med udsigt ud over vandet.

Lars Høgh fik en smuk bisættelse 14. december i Sankt Knuds Kirke i Odense.

Et hav af kendte fra hele fodboldverden var mødt op for at tage afsked med Lars Høgh.

Lars Høgh var i en lang årrække målmand for superligaklubben OB, hvor han nåede legendariske 817 kampe, hvilket er dansk rekord.

Han døde 62 år gammel efter en længere kamp mod kræft.

Læs også