Eksperten: Sådan tackler du din nærighed

Der er ikke ret mange af os, som vil være vilde med at få klistret mærkatet ”nærig” på sig. For det at holde pengene tæt til kroppen anses for at være lidt af et tabu – hvis man vel at mærke har nok af dem. Ifølge psykoterapeut Henriette Boysen kan man dog være nærig på flere måder. Det fortæller hun i et interview med FEMINA i denne uge.

Der er de mennesker, som bruger mange penge på sig selv ved at bo dyrt og gå i dyrt tøj, men når det kommer til andre, bliver pungen stramt lukket i. Og så er der dem, som både er nærige i forhold til omverden og til sig selv. Den sidste type opfatter vi generelt som mere sympatisk, end den som kun er nærig over for andre, fordi det mere handler om kun at rage til sig, hvor den der er nærig i alle livets forhold typisk har mere smertefulde erfaringer som bevæggrunde. Men uanset hvad er nærighed generelt meget ilde set i, siger Henriette Boysen og forklarer:

– I vores samfund har vi en fælles indforståethed om, at vi skal dele, og vi skal dele ligeligt. Vi lærer for eksempel vores børn, at de skal dele deres ting. Det at give til andre er nødvendigt for at kunne være en del af en gruppe, fordi det er en måde at knytte bånd til andre på og vise dem, at de er betydningsfulde. Vi kan vedligeholde og bevare vores relationer ved at dele, så når vi er nærige, og det afsløres ved at vi eksempelvis forsørger at slippe for en regning eller giver meget billige fødselsdagsgaver, så kan vi risikere at fremstå som usympatiske og devaluere venskabet.

Nærige mænd? Nej tak! Læs Renée Toft Simonsens klumme

Det kan handle om kontrol

Men faktisk er der ofte en årsag til, at folk er nærige.

- Nærighed er en måde at være i verden på, og det kan man være af mange forskellige grunde. Måske fik man i sin barndom at vide af sine forældre, at man skulle dele alt, hvad man havde, og dermed aldrig kunne have noget for sig selv. Man lærte, at det man har, meget let kan blive taget fra én. Det kan skabe et behov for at rage til sig uden at ville dele med andre.

– Og det kan så vise sig som nærighed i pengesager, men også som følelsesmæssig nærighed, hvor man ikke gerne deler sine følelser og åbner sig for andre. Når vi er nøjeregnende og tilbageholdende med vores penge, kan det også handle om et forsøg på kontrol, fordi man som barn ikke havde selvbestemmelse over sine ting. Typisk er nærighed kun ét symptom på, at man stræber efter kontrol, og man vil således også søge at opnå kontrol på andre områder i livet. Forskning viser, at nærige ofte er præget af en høj grad af perfektionisme, hvor de stiller uopnåelige standarder for sig selv.

Går ud over helbredet

Faktisk kan det også være dybt problematisk at være den, der er nærig. Og Ifølge en australsk undersøgelse, kan det være direkte skadeligt for helbredet.

- Det kan tære på helbredet, fordi det er stressende konstant at holde øje med, at man ikke mister penge. Måske bruger man mange kræfter på at jagte tilbud, fordi man kun vil købe det billigste. Det kan også være meget belastende, hvis man hele tiden skal holde igen og ikke føler, man har råd til noget – selv om man i virkeligheden har pengene, men dybest set er bange for at miste dem, fordi man sætter lighedstegn mellem penge og overlevelse, som nogle nærrige gør. Det kan derfor også føre til, at man isolerer sig socialt, fordi det koster penge at invitere til middag, gå i biografen eller på café, siger Henriette Boysen, der også peger på, at det i længden kan føre til angst og depression.

Skammer du dig også over forbudte følelser? Læs, hvordan to kendte kvinder tackler deres dårlige sider

- Nærighed kan være en form for misbrug, fordi det opleves tvangspræget, og man derfor ikke bare kan holde op med at være nærig, for man er afhængig af det. Ligesom alkohol og mad kan nærighed dulme en indre uro, siger Henriette Boysen.

Hvad kan du gøre?

Når det bliver et problem at være nærig, er det typisk, fordi man har nedsat livskvalitet og/eller mister betydningsfulde relationer. Men det kan være yderst svært at indrømme over for sig selv, at man er en af de nærige. Hvis man vil sin nærighed til livs, handler det derfor først og fremmest om at blive opmærksom på den. Overvej, hvad det er, der er på spil: Handler det om frygt, som kan dulmes ved ikke at bruge penge? I så fald er det frygten, man skal arbejde med. Vær åben og ærlig om det, at det er svært at være nærig, og fortæl andre hvordan det hænger sammen for dig.

- Det er en måde at hjælpe sig selv på til at acceptere, at man har det sådan, og samtidig kan man få sympati fra omgivelserne, fordi de begynder at forstå, at det ikke handler om, at man ikke vil dem det godt, men om noget dybereliggende. Og så se på, om der er en reel grund til at være så påholdende og spare så meget. Forsøg med viljens kraft at udfordre dig selv ved at tage små skridt og bruge lidt flere penge på andre, end du plejer. Og spørg bagefter dig selv: Hvordan påvirker det vores forhold, at jeg er mere generøs?

Er det derimod en selv, man er nærig i forhold til, bunder det ofte i selvværd – er man værdifuld nok at investere i? Uanset hvilken form for nærighed, man kæmper med, så kan det dog være en god ide at få professionel hjælp til at forstå, at det ikke handler om, at man ikke har sympatiske træk, men at det ofte er andre ting, der ligger bag.

Vi skal holde op med at skamme os, siger en psykolog