Ekspert: Sådan får du styr på dit rod
foto: All Over og privat
Oprydning er desværre ikke noget man kan nøjes med én gang, og så kører det bare af sig selv. Det ville ellers være fantastisk, hvis det var så let. Den gode nyhed er, at hvis man bruger noget tid på at få sorteret, organiseret og indrettet sine ting på en hensigtsmæssig måde, kan man lette sin hverdag så meget, at oprydningen bliver meget lettere at gå til.
OM KAMILLE SOMMER
Kamille Sommer er uddannet oprydningskonsulent og Feng Shui konsulent.
Kamille arbejder professionelt med oprydning, og hjælper danskerne med at få styr på deres hjem.
Se mere på hendes hjemmeside: Oprydningskonsulenten.dk
Følg hende på Facebook: www.facebook.com/oprydningskonsulenten
Her er 3 ideer til din oprydning:
Idé 1:
Ringbind, kassetter eller harmonikamapper: Det er en smagssag, hvad man er mest til. Nogle mennesker kan bedst lide at have deres ting i datoorden og efter emne i et ringbind. Er du den type, der bare IKKE kan tage dig sammen til det, så kan du samle dine papirer i plastiklommer og skrive udenpå hvad de indeholder fx bank 2015, og derefter opbevare dem i en kassette, en harmonikamappe eller i en kasse, alt efter hvad du har det bedst med. Det er bedre at lave et system, du nemt kan holde, end at have stakke og stabler af papirer, som du ikke orker at sætte i ringbind.
Idé 2:
Vent med at købe smarte kasser eller anden opbevaring, før du ved præcis hvor meget du skal bruge. Dette er en fejl jeg ser i rigtig mange hjem, hvor folk brænder inde med en masse ting de aldrig får brugt alligevel. Sorter dine ting først, og find derefter ud af hvad du skal bruge. Måske finder du ud af undervejs at du har plads nok i skuffer og skabe efter en kraftig oprydning.
>> Læs også: Dér fortæller dit rod om din personlighed
Idé 3:
Din entré er det første folk ser når de kommer på besøg, og har du mange sko og meget overtøj kan det være svært at holde den pæn ret længe af gangen. Pak det overtøj væk der ikke bruges i denne sæson og gem kun det der faktisk bruges. Flyder det samtidigt med sko i din entré, så kan et skoskab være en fantastisk idé, som børn også hurtigt kan lære at bruge. De fås i mange varianter og prislejer og kan også findes til den smalle entré.
God fornøjelse med din oprydning.
Kærligst Kamille
Artiklen indeholder affiliate links