
Drop overspringene og få mere tid til livet
24. juni 2013Mon ikke de fleste kender det? Du skal i gang med en større opgave på arbejde, du skal se at få gjort hele huset rent eller du skal en tur ned i fitnesscenteret... Og så kommer der liiige noget i vejen: Du skal lige tjekke dine mails, eller se hvad vennerne skriver på facebook, for det er jo super vigtigt at følge med. Du skal måske også lige have en kop kaffe mere for rigtig at blive frisk. Måske egentlig også en lur, hvis du er hjemme, for det nytter jo ikke noget at gå i gang med noget, hvis man er alt for træt.
Måske er det lige pludselig også meget vigtigt at få foretaget det opkald til moster Jytte, hvor du får spurgt om, hvad hun ønsker sig i fødselsdagsgave - og så er det selvfølgelig også helt nødvendigt lige at huske at spise en god og sund frokost... Før du ved af det, er dagen gået, og du har ikke nået noget som helst af det, du egentlig burde have været færdig med for længst.
Gik ned med stress
Èn, der i hvert fald kender til fænomenet, er Dorthe Rindbo. Hun har tidligere arbejdet som projektleder, men gik ned med stress, ikke mindst på grund af de mange overspringshandlinger, som hun mere eller mindre ubevidst kastede sig ud i.
"Jeg sad med en meget stor opgave foran mig, som jeg i bund og grund ikke rigtigt vidste, hvordan jeg skulle gribe an. Hver gang jeg spurgte nogen, henviste de til den kæmpe bunke papirer, der lå på mit skrivebord og ventede på at blive læst. Men jeg kom selvfølgelig aldrig i gang med at læse dem. Jeg blev ved med at bruge tiden på alle mulige andre, ligegyldige ting, samtidig med at jeg blev mere og mere stresset over ikke at komme i gang med opgaven", fortæller Dorthe Rindbo.
Vidste du...
At 95 % af os jævnligt laver overspring?
At 15-20 % af os har alvorlige problemer med overspringshandlinger?
At 75 % af alle studerende bruger ca. 1/3 af al deres tid på overspring?
At 95 % af alle "overspringere" gerne vil reducere mængden af overspringshandlinger?
[Kilde: Piers Steels/Dorthe Rindbo]
De skadelige overspring
Den ene "uskyldige" overspringshandling tog den næste, og hver eneste dag kom hun hjem uden rigtigt at være kommet i gang med den store opgave. Faktisk kom hun aldrig i gang med den. I stedet gik hun ned med stress. Stress der senere førte til en depression.
I dag er hun kommet sig over det, men oplevelsen førte til en øget bevidsthed om, hvor skadelige overspringshandlinger egentlig kan være, og i dag underviser hun i personlig effektivitet og i, hvordan man undgår overspringene. Derudover har hun, i et forsøg på at hjælpe andre, skrevet bogen "Travle kvinders guide til mere tid."
"Vi har det med at betragte overspringshandlinger som noget lidt fjollet noget, som vi alle sammen gør, og som man griner lidt af. Men i bund og grund er det jo dybt alvorligt, hvis det tager overhånd. Hvis vi ikke er opmærksomme på dem og prøver at undgå dem, kan de virkelig stjæle vores tid - og medføre alvorlige tilstande som stress, søvnløshed, dårlig samvittighed, forspildte chancer, lavt selvværd og generel mangel på tid til det, vi gerne vil."
TEST DIG SELV: Har du skjulte vaner, der ødelægger dit vægttab?
Hvad flygter du fra?
Men hvad er en overspringshandling egentlig? Dorthe Rindbo definerer det som den handling, man laver, når man står overfor en opgave eller en beslutning, som man af en eller anden grund ikke har lyst til at lave. Man udskyder den derfor ved at lave noget andet; ofte noget ligegyldigt og ikke særligt vigtigt.
"Når man laver overspringshandlinger, så handler det i bund og grund om, at man er på flugt fra noget. Og skal man prøve at minimere sine overspringshandlinger, bliver man nødt til at finde ud af, hvad det er, man flygter fra", slår Dorthe Rindbo fast.
En del af de klienter, hun har i sin rådgivning, kommer med en fornemmelse af, at de laver overspringshandlinger, fordi de i bund og grund er dovne og ikke rigtigt gider laver de ting, der ligger foran dem. Men det er sjældent dét, der er den egentlige grund.
Overspring er et symptom på noget andet
"I stedet er det vigtigt at lede efter den underliggende årsag til, at du bliver ved med at udskyde de kedelige eller svære opgaver. Det er ikke dine overspringshandlinger, der er dit problem. De er blot symptomer på et underliggende problem", forklarer hun.
Hvis du f.eks har svært ved at holde dig selv motiveret til at tage ned i fitnesscenteret eller ud og løbe to gange om ugen, kan det sagtens handle om, at du måske har prøvet at starte på det mange gange tidligere, men at du hver gang ender med, efter et par måneder, ikke rigtigt at kunne finde motivationen. Måske tænker du inderst inde, at det ikke rigtigt kan betale sig at blive ved med at tage af sted, for det holder alligevel ikke i længden - og så er det jo klart, at det ikke bliver til noget.
Hvad er din undskyldning?
At finde ens egne underliggende årsager til overspringshandlingerne - og komme overspringene til livs - kræver en indsats fra dig selv. Men det er ikke en uoverkommelig indsats.
"Mit bud er, at man over et par dage skal skrive ned, hvornår man laver overspringshandlinger. Klokkeslet, hvilken opgave du udsætter, hvad du gør i stedet, hvad din undskyldning er, og hvad den egentlige årsag - hvis du nu skal være helt ærlig - er", foreslår Dorthe Rindbo og fortsætter:
"Når du så sidder og kigger ned over listen, så vil der næsten helt sikkert danne sig et mønster, og allerede dér vil du nok begynde at få en fornemmelse af, hvad dit problem er. Det vil sikkert tit være de samme undskyldninger, du bruger, som f.eks "jeg arbejder bedst under pres" eller "det kan sagtens vente til imorgen". Vend dem om, så du i stedet for at tænke "det kan sagtens vente", tænker "jeg kan lige så godt få det overstået nu". Det er jo i bund og grund en slags hjernevask af sig selv, man skal lave. Man skal tvinge sig selv til at tænke i andre baner, end man plejer at gøre."
LÆS OGSÅ: Psykolog: Sig fra, kvinde!
Den egentlig årsag
Når du er blevet bevidst om dine overspringshandlinger og om de undskyldninger, du tit bruger over for dig selv, er du klar til at finde den dybereliggende årsag til, hvorfor netop du laver overspringshandlinger. Der kan selvfølgelig være mange forskellige grunde, og for nogle vil svaret komme med det samme, mens andre måske vil have behov for hjælp udefra for at se det. Men når du har fået en fornemmelse af, hvad der ligger til grund for dine overspringshandlinger, er det på tide at arbejde på at komme dem til livs. Og det kan
godt være noget, der tager lang tid.
De underliggende årsager til overspringene er noget, du bevidst må ind og arbejde med, for ellers vil du hurtigt falde tilbage i det samme mønster, men mens du er i gang med det arbejde, har Dorthe Rindbo også
et par gode råd til at stoppe overspringshandlingerne nu og her:
Bid for bid
"Helt overordnet så er mit råd, at man skal dele opgaverne op i små spiselige bidder. Hvis du står foran en opgave, som du ved, det tager flere dage at komme igennem, så kommer du jo aldrig i gang. Men del den op i små dele, som f.eks. "booke lokale", "skriv dispositionen", "gør brusenichen rent" eller "tag 10 minutter på løbebåndet". Så bliver det mere overskueligt, og når du først er kommet i gang, får du måske lyst til at forsætte."
Et andet godt råd fra Dorthe er at bruge nogle minutter hver dag på at skrive en to-do liste for den kommende dag. Skriv de opgaver ned, som du skal have lavet, og kategoriser dem efter vigtighed. Skriv også estimeret tid på, og lav så en prioriteret rækkefølge. Og følg den! Men husk selvfølgelig at planen skal være realistisk, og den skal helst ikke dække mere end 60 procent af din tid - for der vil næsten altid opstå afbrydelser af den ene eller den anden slags.
Et liv uden overspring
Når alt dette er sagt - og gjort - står du så tilbage med et liv helt uden overspringshandlinger? Næppe. Det er menneskeligt at lave overspring, og det kommer vi nok aldrig helt af med. Men det vigtige er at blive opmærksom på dem og ikke mindst på, hvorfor vi laver dem, så vi kan minimere antallet af dem. Ellers spilder vi simpelthen vores liv.
Og skulle du være i tvivl, så jo! Dorthe Rindbo kæmper også stadig med overspringshandlinger. For nyligt blev hun tilbudt en personlig træner i et fitnesscenter, og tog sig selv i at tænke "åh, jeg må hellere vente med en personlig træner til jeg har tabt mig lidt". Men fordi hun havde arbejdet med sine overspring, kunne hun hurtigt se, at hun var ved at snyde sig selv igen, og så glemme undskyldningerne og bare komme i gang. Og det er jo lige præcis dét, det hele handler om.