Dorthe Kandi: Bitches get things done

For en tre ugers tid siden stod der på forsiden af Berlingske: Kronprinsessens utrættelige søgen mod magtens top. Det handlede om Mette Frederiksen, der jo efter valget og Helle Thorning-Schmidts tilbagetræden blev ny formand for Socialdemokraterne. Lige da jeg så rubrikken, tænkte jeg, at der lå en negativ tone i den sætning. Måske det med at være utrættelig og det med at gå efter magten. Jeg spurgte min mand, men han syntes ikke, der lå noget negativt i det. Men pudsigt nok hørte jeg senere samme dag en radioudsendelse med forfatter Hanne-Vibeke Holst, som nævnte nøjagtig denne snert af mistro i overskriften. Det fik mig til at fundere over, om det er mig selv (og andre kvinder), der opfatter ordet magt negativt. Og hvis vi gør, er det så, fordi vi er ”opdraget” til det? Personligt synes jeg, det er godt at gå efter magten. Det ville undre mig, hvis nogen er i politik uden at ønske magten, for uden den får man jo ikke meget gennemført. Men det er, som om ordet magt har en bismag, som slår stærkere igennem, når det tilsættes et skvæt kvinde. Engang var jeg til et fordrag, hvor publikum, udelukkende bestående af kvinder, blev spurgt, hvor mange af dem der ønskede magt. Meget få rakte hånden op. Jeg var en af dem. For mig er magt egentlig ikke negativt – det er jo bare et andet ord for indflydelse. Og ja, jeg vil gerne have indflydelse. Så meget som muligt, men det betyder jo ikke, at jeg vil tromle, gennemtvinge eller diktere. Men måske er det netop det, vi alligevel tænker, når vi hører ordet magt, som jo også bruges i sammenhæng med netop det – at tvinge nogen til noget. LÆS OGSÅ: Kvinder på toppen skal helst være mænd - men ikke for meget Hvis overskriften havde heddet: Kronprinsessens utrættelige søgen efter indflydelse, ville jeg i hvert fald personligt have læst det som ubetinget positivt. Jeg ser straks en arbejdsbi for mig. En kvinde, der vil sætte sig selv til side for indflydelse – for at gøre noget for andre, samtidig med at hun sikkert også gør noget for sig selv, noget, der giver hende glæde og tilfredsstillelse. Men det virkelig sjove er måske, at jeg ikke tror, jeg var stoppet op, hvis der havde stået: Kronprinsens utrættelige søgen mod magtens top. Og jeg tror ikke kun, det er mig, der stadig oplever en forskel i vores opfattelse af mænd og kvinder. Det fik mig til at tænke på en helt anden sætning, som blev sagt af den amerikanske komiker Tina Fey under valgkampen i 2008: Bitches get things done, sagde hun om Hillary Clinton, og det var ment positivt. Om, at kvinder som Hillary, der aldrig bare har været hr. Clintons kone, men har arbejdet som jurist og engageret sig i politik, er særligt velegnede til at få ting gjort. Men uanset den positive hensigt, så vil jeg egentlig nødig kaldes en bitch. Det er tankevækkende, at vi – eller måske er jeg helt alene her, men jeg tvivler – stadig tillægger kvinder, der er målrettede, ambitiøse og strategiske en form for ukvindelighed, en mistro. Der mangler helt grundlæggende en tro på, at de fleste af os er både-og. Hele mennesker der sagtens kan være empatiske OG målrettede. Og hvis man ikke er begge dele – uanset køn – så får man måske slet ikke særlig meget indflydelse? Som Helle Thorning-Schmidt sagde, da hun gik af: ”Jeg var Danmarks første kvindelige statsminister, men jeg bliver ikke den sidste”. Nej, lad os håbe det – ikke fordi det er kvinderne frem for mændene, men fordi det er kvinderne sammen med mændene. Og lige muligheder betyder, at det med kønnet ikke længere er vigtigt, når vi skal forholde os til en mulig statsminister. Det glæder jeg mig til. Så når statsministre, sygeplejersker, pædagoger, lærere, HR-konsulenter, kassedamer og alle andre går på arbejde hver dag, håber jeg, de stræber efter indflydelse. Indflydelse er magt, og at gå efter den er at tage ansvar, og det kan ikke være skidt. Det er, hvad vi bruger magten til, og måden vi gør det på, der tæller.