"Det kan være farligt at spå om fremtiden!"

Jeg vil nu præsentere dig for seks citater, som alle er eksempler fra det virkelige liv. Du er sikkert stødt på lignende citater i tidens løb. Det kan også være, at du selv er en af dem, der kunne have sagt noget som dette:

• "Jeg vil gi' min ene nosse for at klare den eksamen!"

• "Jeg vil elske dig, til døden os skiller!"

• "Jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen…"

• "Lev stærkt, dø ung og bliv et smukt lig - det er min filosofi!"

• "Jeg vil hellere dø end skulle på plejehjem!"

Eller hvad med dette patientcitat:

• "Jeg siger dig, dr. Bay-Hansen - når jeg dør, bliver det ikke noget kønt syn!"

Det kan lyde fuldstændig vanvittigt med udsagn og proklamationer som disse. Alligevel hører vi dem med mellemrum, og vi er måske selv ophavsmanden til tilsvarende, udokumenterede udsagn. For vi gør os alle tanker om vores fremtidige følelser i forskellige sammenhænge. Vi visualiserer tænkte situationer et bestemt sted omgivet af bestemte mennesker. Vi forsøger også at tage højde for, at vi meget sandsynligt vil føle anderledes et sted derude i fremtiden, men har alligevel svært ved at kompensere helt for, hvordan vi oplever og føler lige nu i dette øjeblik. Faktum er, at vi forbløffende ofte er dårlige til at spå, når det gælder vores fremtidige følelser. Jeg tænker, det kan være en god ting at have i baghovedet, at de fleste af os faktisk er dårlige spåmænd og spåkoner, inden vi åbner munden og lader proklamationerne flyde. Lad mig eksemplificere dette med citaterne ovenfor.

"Jeg vil gi' min ene nosse for at klare den eksamen!"
Hvis man er villig til at lade sig halvt kastrere for at bestå en svær eksamen, så er det måske sådan, man oplever det i nuet, eller det er en simpel overdrivelse til illustration af ens pointe. Tanken om at give en fysisk del af sig selv for at opnå noget særligt er ikke ualmindelig. Nogle gange bliver det ikke ved tanken.

Tænk blot på den ludfattige inder, der skærer en hånd eller et ben af eller blænder sig selv for at kunne leve et liv som tigger på gaden. Eller tænk på psykisk forpinte mennesker, der skærer i sig selv som udtryk for svær psykisk smerte. I øjeblikket, hvor den selvskadende handling bliver udført, tror inderen og det psykisk forpinte menneske fuldt og helt på deres handling.

De drives af troen på, at netop denne handling vil give dem den størst mulige lykke, hvad enten det drejer sig om mønter til dagen og vejen eller midlertidig lindring for en psykisk smerte.

FAKTA

Jesper Bay-Hansen er speciallæge i almen medicin med videreuddannelse i sexologi, kognitiv terapi og kognitiv coaching. Han har i flere år arbejdet med lykke i livet og beskæftiger sig til daglig med lykke i relation til vores sundhed, seksualitet, arbejde, fritid, værdier m.m.

Læs mere på Sexogsamtale.dk

Hvis proklamationen derimod siges for at illustrere et stort ønske om at bestå eksamen eller opnå et andet gode, så kan overdrivelsen nemmere betvivles. Hvordan mon det vil føles at stå tilbage med en enkelt testikel og et eksamenspapir i hånden? Det er ganske givet ren utopi for de fleste, men ikke desto mindre et virkeligt eksempel. Hvordan vil du nu have det? Og hvad vil du tænke om den næste, svære eksamen? Vil du give din anden og sidste testikel for at bestå denne? Nej, vel…

"Jeg vil elske dig, til døden os skiller!"
Vi hører disse ord til de fleste bryllupper, og mange af os fælder en tåre. For øjeblikket i kirken er ubeskrivelig smukt og kærligheden mellem to mennesker så stor, at vi gerne og gladelig udtaler os om vores fremtidige følelser, "Jeg vil elske dig, til døden os skiller!" Men det bliver ordene desværre ikke mere sande af. Det ville ellers være meget smukt, trygt og ukompliceret, hvis vi kunne garantere hinanden vores livslange kærlighed ved at sige disse ord i kirken. Men det er noget af en proklamation at udtale sig om sit fremtidige kærlighedsliv fra vielsesøjeblikket, til man trækker vejret for sidste gang.

Hvordan skal man kunne vide, om man elsker det sammen menneske om et år, om fem år eller tyve? Jeg ved det ikke, men realisten i mig protesterer, når jeg hører disse ellers meget smukke og bevægende løfter i kirken velvidende, at rundt regnet halvdelen af alle ægteskaber i Danmark ender med skilsmisse. Og det er ikke givet, at ægtefæller i de resterende ægteskaber elsker hinanden. Det kan være, at begge parter lever på "tålt ophold" eller lever sammen af praktiske grunde - på grund af børnene, økonomiske forhold eller noget helt tredje. Jeg vil forsigtigt - og provokatorisk - foreslå, at vi i stedet lover hinanden: "Jeg vil elske dig, til jeg ikke elsker dig mere, men jeg føler af hele mit hjerte, at det vil være for altid."

Jeg ved udmærket, at det kan lyde en smule kynisk, men det er ikke desto mindre, hvad man kan love og stå inde for. Når det er sagt, vil jeg pointere, at jeg bestemt går ind for kærligheden i et ægteskab og ind for samlivsformer med samme hjertevarme følelser. Som jeg vil vende tilbage til flere gange, er et sådant samliv forbundet med en række fordele, der bidrager til lykken i livet.

"Jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen…"
Truslen for mange ægteskaber er sidespring. Hvad siger vi til ægtefællen i tilfælde af sex ved siden af forholdet? Et hyppigt svar er formentlig: "Jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen…" Er det ønsketænkning, en floskel eller sandhed? I nuet vil din skamfulde ægtefælle eller kæreste gå igennem ild og vand og piske sig med grønne mambaer for at betale bod for sin handling og den dårlige behandling af dig. Så de skamfulde af os lover guld og grønne skove. Og her kommer pointen: Vi gør det ikke, fordi vi er fulde af løgn, men fordi det føles rigtigt i nuet.

Din samlever er indstillet på at betale bod. Men vil din samlever, der har delt ud af sit hjerte og lagt seksuel energi uden jeres forhold, virkelig gøre hjemmet rent i et helt år? Eller give dig uhæmmet dyrisk sex ad libitum resten af sine dage? Eller for altid tage imod din mor med store, brede smil og et halv dusin kindkys? Det vil din ægtefælle sikkert gøre for dig, men hvordan skal du kunne vide det? Vi taler med hjertet, følelserne, når vi kommer med sådanne proklamationer.

De føles rigtige i øjeblikket, men sagen er, at vi forbløffende ofte har meget svært ved at forestille os vores fremtidige følelser. Når støvmiderne flokkes og trænger til at blive muget ud, når kæresten kræver dyrisk sex af dig - for tredje gang samme dag - og lysten bare ikke er der, eller når svigermors rynkefjæs melder sin ankomst i entréen, så ser vores verden pludselig helt anderledes ud. Og vi stiller os selv spørgsmålet: Hvordan i alverden kunne jeg nogensinde love noget så imbecilt?

Citater om livet og døden
Jeg har ikke tal på, hvor mange forskellige udsagn jeg har hørt om, hvordan man helst ser sit livsforløb. De fleste mennesker gør sig forestillinger om deres aldring og risikoen for at blive syg, svagelig eller dø. Specielt døden har altid optaget mennesket, fordi døden er endelig og ikke til at komme uden om for nogen af os. "Lev stærkt, dø ung og bliv et smukt lig", virker tiltalende for mange i vestlige kulturer.

Frygten for aldring, svækkelse af sanserne, sygdom og en langsom pinefuld død får folk til at komme med sådanne udtalelser. Så hellere leve det hurtige, sjove liv i overhalingsbanen, også selvom det måtte være usundt og koste leveår i den anden ende. Men hvem siger, at den hurtige død på motorvejen med sprut og coke i blodet er en nem og hurtig død? Jeg får billeder på nethinden af en svært kvæstet, indeklemt bilist, der kæmper for at trække vejret. Det smukke lig er ikke altid nemt at få øje på.

Under alle omstændigheder vælger vi ikke selv vores død, så hvorfor bruge tid og energi på at spekulere over fremtidige dødsscenarier, makabre eller ej? Hvorfor siger mange af os, at vi hellere vil dø end skulle på plejehjem? Igen kan det være frygten for aldring, svækkelse af sanserne, sygdom og en pinefuld død, der driver os til holdninger og udsagn som dette. For mange mennesker er det sikkert også frygten for et ensomt eller uværdigt liv.

Men der er godt nyt...
Studier tyder på, at de fleste af os gradvist tilpasser os forandringerne i kroppen og i den verden, vi lever i. Derfor vil vi meget sandsynligt se med andre øjne på aldring og sygdom, som årene går. Når først synet og hørelsen svækkes, gigten gnaver i leddene, og kroppen værker som et gammelt lokomotiv, så er det gode budskab, at vi med stor sandsynlighed vil se andre værdier og opleve og føle anderledes, end vi gjorde som unge.

Frygten for en pinefuld død vil måske stadig ulme, men mange vil have fået et mere afslappet forhold til livet og døden. En del af os vil måske være mætte af dage, og det er vel ikke det værste. De fleste vil også have affundet sig med, at der ikke findes garanti for at forlade denne verden som et smukt lig. Så hellere advare sin læge i tide: "Jeg siger dig, doktor - når jeg dør, så bliver det ikke noget kønt syn!" Men hvem ved, det kan være, at netop du bliver det smukkeste lig, din læge nogensinde har set.

Læs også: Her er recepten på lykke