Det er os, der bestemmer kvaliteten på kødet
Det var ikke en nem øvelse at få 5 børn samlet til at gå i biografen, der var bare alt i vejen hele tiden. Det var heller ikke en amerikansk actionfilm, jeg ville have dem til at se, men derimod en dokumentarfilm, som jeg mente var livsnødvendig læring for et moderne barn. Mit erklærede mål var, at de skulle kureres for McDonald's, og det skulle den her dokumentar hjælpe mig med.
Nu er de jo så store efterhånden, at de selv tager ind til byen og popper forbi hos burgergiganten, så forældremagten er blevet noget indskrænket. Derfor skal der nye metoder til, og det lykkedes heldigvis til sidst at samle flokken (med en smule tvang). "Food Inc" hed filmen, og den handlede om, hvad det lige nøjagtig er, vi spiser, når vi f.eks. køber hakket kød i et supermarked og laver os en dejlig hjemmerørt frikadelle.
Det var skræmmende, jeg kan lige så godt sige det, som det er, SKRÆMMENDE. At se koens eller grisens vej til slagteriet, indespærret sammen med tusindvis af andre dyr, en græsæder, der aldrig havde smagt græs, stopfodret med majs og for fed til at bære sin egen vægt. Samtidig var dyrene så beskidte og indsmurt i egne ekskrementer, at de var umulige at rengøre, hvilket betød, at deres afføring kom med i kødet, når de blev slagtet. Det giver selvfølgelig visse problemer, såsom kolibakterier, og dem løser man så ved at skylle kødet to gange i klor, og en helt ny og revolutionerende metode er, at kødet efter klorbadet nu også skylles i petroleum. Derefter køres alt kødet sammen, så der kan være kød fra op til 50 køer i én kødpakke, jamen altså, bon appetit, nyd din frikadelle. Hvis du altså overlever.
Filmens hovedbudskab blev selvfølgelig skåret ud i pap. Den er jo amerikansk, men for en gangs skyld tænkte jeg, fint nok, hvis det er det, der er brug for. Og budskabet var, at vi, os, forbrugerne, faktisk er dem, der bestemmer, hvorvidt det er den slags kød der skal ligge i køledisken.
Hvis vi kollektivt holdt op med at købe kød fra de store masseproducerende landbrug og i stedet begyndte at interessere os for, hvor kødet kommer fra, om koen har spist græs, om den har fået frisk luft, eller om den vokser op stuvet sammen med tusind andre, smurt ind i sin egen afføring, så vil vi kunne gøre en forskel. Hvis vi f.eks. prioriterer at købe økologisk, så vil det være den slags varer, supermarkederne vil være nødt til at købe ind til deres butikker, vil det ikke?
Ja, ja, jeg ved det godt, det er dyrere at købe økologisk, men så kunne man jo nøjes med kun at spise kød hver anden dag. Ungerne var ramt, jeg kunne se det på dem (great succes), også selv om den mellemste skulle provokere og straks foreslog en tur til McDonald's. God fornøjelse, sagde jeg bare, men se lige, om du kan viske billedet af koen smurt ind i afføring, hvis ben knækkede under vægten af eget korpus, fordi den var så stopfodret med hormoner og majs, væk fra din nethinde, når du sætter tænderne i den burger?
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
Camillas hjørne:
Skyld med skyld på
