https://imgix.femina.dk/media/article/1417_derfor_laver_du_overspringshandlinger.jpg
Selvudvikling

Derfor laver du overspringshandlinger

28. april 2014
af Maise Njor, redigeret af redaktionen
Er du typen, der altid kommer til at lave alt muligt andet end det, du burde? Faktisk kan overspringshandlinger være ret effektive

Kommer kogevasken i vejen for dine planer? Skal du lige tjekke netaviserne, inden du begynder på den vigtige opgave på arbejdet? Eller rydder du op i skrivebordsskuffen i stedet for at skrive en vigtig mail?

Du behøver ikke banke dig selv i hovedet med din manglende selvkontrol, for overspringshandlinger kan faktisk være ret effektive. Det siger til professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen til FEMINA.

LÆS OGSÅ: Skal du alligevel overspringshandle, hvorfor så ikke bage verdens bedste chokoladekage? Få opskriften her

- Overspringshandlinger kan være en god måde at få tænkt sig om på. Man kan ikke tvinge sig selv til at være kreativ, så nogle gange hjælper det at lave noget andet for at fjerne presset, siger han og forklarer yderligere:

- At gå i gang med en opgave kan føles som at stå på badebroen og vide, at vandet er koldt. Så finder man på alle mulige undskyldninger for ikke at hoppe i. De fleste kender angsten for den blanke side, når man skal skrive noget, og så kan det hjælpe at gå væk og komme igen, når man har fundet tonen. Når først man har besmittet jomfruen, om man så må sige, så er man i gang, og så føles det ikke nær så farligt. Det kan også hjælpe at have travlt i forvejen – sjovt nok får man mere fra hånden, jo mere man er oppe i gear. Eller man går først i gang, når deadline er lige oppe over. Mange mennesker spacer rundt og laver alt muligt, indtil der ikke er noget at gøre, og opgaven bare skal være færdig – man får et buzz ud af at have en deadline, siger han til FEMINA.

LÆS OGSÅ: Se, hvorfor det er en god ting, at dit skrivebord roder

Undgå at dine overspringshandlinger tager overhånd:

1. Hvis du følger din lyst til at surfe en tur på internettet efter totalt ligegyldige klip med folk, der kælker ned ad deres tag, så gør det 10 minutter før frokost, eller når din blære er halvfyldt.

2. Hav et par gode ”kom-i-gang”-sange parat til, når det virkelig gælder.

3. Sæt et ur til at ringe, når du burde være færdig med din presserende opgave. Og lad være med at snooze bagefter!

Kilde: ”Kunsten at udsætte tingene” af John Perry

LÆS OGSÅ: Se 10 apps, der gør dit liv mere effektivt

Læs også