Da hun mistede sin ufødte søn, slog det hende omkuld. Og så fik det hende til at tage en beslutning

Kan du huske sommeren 2017?

Med en gennemsnitstemperatur på 15,4 grader og 42 procent mere regn end normalt stråler den nok ikke ligefrem i hukommelsen, medmindre man som Cecilie Hother stort set måtte gemme sig i regnhætten for alle de eder og forbandelser, som ellers pæne mennesker sendte hendes vej. For når det regner på Danmark, står det ned i stænger på vejrværten, hvilket Cecilie Hother stadig var på det tidspunkt.

– Jeg glemmer aldrig den sommer. Jeg havde endelig fri og var med mine veninder på Smukfest i Skanderborg. Festivalen regnede væk. Jo fuldere folk blev, jo mere var det min skyld og helt vildt for dårligt af mig med det møgvejr, sådan personligt. Sådan var og er det stadig.

Hvis man lever af at tale om vejret, så er det det, folk meget gerne vil tale med dig om, siger Cecilie Hother, der, som noget af det første efter hun sagde op på TV 2, søsatte sin helt egen vejrudsigt på Instagram, som hun ”sender” hver dag.

Cecilie Hother hører med sine omkring 88.000 følgere til blandt en af de mest kendte danskere på Instagram, og selv om solen ofte skinner på de sociale medier, så er der mange flere lag og nuancer i livet som småbørnsmor, iværksætter og radiovært end glimmer, pastelfarver og lagkage.

De seneste år i Cecilies liv har mildt sagt været turbulente, og hun har knoklet for at genopfinde sig selv, være et ordentligt menneske og en nærværende mor samtidig.

Finde balancen igen

Da Cecilie sidste år tog den store beslutning at sige op på TV 2, var det i en kombination af lang tids personlig sorg og arbejdsmæssige udfordringer, der ikke længere var proportionelle med arbejdsglæden.

I 2019 mistede hun og hendes lille familie deres ufødte søn Karl, og sidste år mistede Cecilie en af sine brødre alt for tidligt, mens hendes far blev syg og dement og forsvandt mere og mere ind i sig selv.

Samtidig pendlede Cecilie til og fra Odense flere gange ugentligt.

På trods af at TV 2-jobbet som sådan var perfekt, så hang småbørnspraktikken slet ikke sammen med skæve arbejdstider og lang transporttid, ofte med forsinkelser efter sene aftenvagter og tidlige mødetider i Odense dagen efter.

Hun og ægtemanden Thomas byggede hus og prøvede samtidig at være nærværende og til stede for datteren Ellinor, som skulle starte i børnehave. Samtidig var sorgen over tabet af Karl stadig og for altid en tung og sorgfuld skygge, som den lille familie havde med sig hver eneste dag.

– Vi kommer os aldrig over, at Karl ikke er her. Han vil altid være med os, og jeg har en klar forståelse i både krop og sind af, at jeg er og altid vil være mor til tre.

– Tabet af Karl i 2019 slog mig omkuld, og jeg har virkeligt prøvet at give mig selv den tid, der skulle til for at komme i hak igen indeni. Det er der ingen opskrift på, siger Cecilie, som lykkeligvis blev gravid kort tid efter, de mistede Karl, og i dag også er mor til Aksel på tre år.

– Jeg kommer aldrig til at sige, at tab af liv er godt for noget som helst. Det er helt forfærdeligt. Men jeg har i dén grad lært at tage lykken alvorligt, og så har jeg besluttet mig for, at min lykke er mit eget ansvar.

– Jeg gider ikke gå på kompromis længere. Jeg vil selv vælge, hvad jeg vil kæmpe for – og hvornår.

Når man er en offentlig person, har mange en mening om én, uanset hvad man gør. Men med tiden er Cecilie holdt op med at gå op i det.

– Mine tab i familien har gjort, at jeg er blevet så fuldstændig ligeglad med, hvad andre mener om mig, mit liv og mit udseende. Jeg er blevet bevidst om at leve, som jeg vil.

– Nu lever Thomas og jeg vores familieliv fuldt ud og på vores måde. Min verden er blevet ny og måske mere skrøbelig, og vi vil ikke spilde et sekund på mennesker, der ikke vil os det godt. Der har jo været skrevet en del om tabet af Karl, men han har, på lige fod med min øvrige familie, sin plads i mig, og derfor skal han med, når jeg fortæller min historie.

Genopfinde sig selv

Selv om det var et fuldt ud bevidst valg, Cecilie tog, da hun forlod sit drømmejob på TV 2, var det også en stor krise, og hun var bange, indrømmer hun.

– Jeg anede ikke, hvad jeg skulle og maveplaskede direkte ned i en kæmpe identitetskrise, for hvis jeg ikke var hende vejrdamen inde i fjernsynet, hvem var jeg så?

– Jeg er en voksen kvinde på 44 år, hvilket er et andet ord for ”tæt på sidste salgsdato” for mange kvindelige tv-værter. Jeg elskede mit job, indtil alt omkring det ikke hang sammen mere. Og nogle gange må man bare risikere det, man elsker for at ændre livet til det bedre og være tro mod sig selv.

– Jeg fik så mange spændende tilbud, da det blev offentliggjort, at jeg havde sagt op. Hvis jeg ikke selv vidste, hvem jeg selv var, så fik jeg så mange fine tilbud om, hvem jeg kunne blive. Det var fantastisk.

– Jeg trak vejret og endte med at lade min popcorn-hjerne få plads til at poppe mine egne idéer og projekter, og så kunne jeg endelig så småt begynde at trække vejret helt ned i maven igen.

Cecilie brugte blandt andet tid på at dyrke sit smykkefirma og startede sin egen sponsorerede vejrudsigt på sociale medier.

– Jeg byggede hus med min mand her i Danmark, og så gik jeg i gang med at restaurere vores kommende sommersamlingspunkt, det skønneste dødsbo i Sydfrankrig. Helt symbolsk brugte jeg mine hænder og min tid på at genopbygge efter døden.

– Midt i alt det blev jeg ringet op af Danmarks Radio, der tilbød mig jobbet som radiovært sammen med David Mandel på P4’s ”Det Store Talkshow”, hvor vi hver lørdag får besøg af tre kendte og aktuelle danskere. Det er en kæmpe ære at være på så fornemt og omsorgsfuldt et hold, og jeg er taknemmelig for, at det nu er mit ”rigtige” arbejde.

Sommer i Skagen

Cecilie Hother blev født i Hjørring som mindstebarn i en flok på seks.

Familien flyttede meget rundt i landet på grund af hendes fars arbejde som direktør i en række store virksomheder, og derfor er lange sommerferier i Skagen hvert år et stærkt og gennemgående barndomsminde for den mindste lillesøster, som hurtigt lærte at holde sig til og komme op i fart for at kunne følge med alle de store.

Somrene foregik i sommerhuset i Skagen hele ferien sammen med hendes familie.

– Duften af saltvand, marehalm, nyfangede rødspætter og citron er brændt ind i mit sanseapparat som ultimative sommerdufte for mig, og jeg føler mig stadig helt vildt hjemme, når jeg kommer på besøg i byen i dag.

– Det var min fars og mors regler, der gjaldt, og der skulle fikses og arbejdes i hus og have. Hver dag. Man fik opgaver, og når de var veludført og godkendt, så kunne man lege. Det stillede vi egentlig ikke spørgsmålstegn ved. Det kan man godt lige tænke over i dag …

Når dagens arbejde var udført, var det tid til en strandtur. Og for Cecilies forældre var det vigtigt at have stranden for sig selv.

– Så vi pakkede som til en mindre campingtur, og så gik og gik vi – på jagt efter det perfekte sted, som jeg jo egentlig syntes var helt tæt på ishuset og alle de andre børn. Men nej, på vores sted var der helt øde.

– Vi slog os ned, og så gik mine forældre et par timer, mens vi bare legede. Storebror, som jo var rigtig stor, passede på os og var livredder. Der var stor aldersforskel på os, men det var meget fine sommerdage, selv om der godt nok var langt mellem isene, husker Cecilie, der følte, at hun havde syv forældre som passede på hende.

– Skagen gav mig ro i sjælen. I dag har en af mine brødre hus deroppe, og flere af mine søskende kigger efter sommerhus i Nordjylland.

– Jeg tager så til Frankrig, hvor isene sidder helt vildt løst i stedet. Men sommer i Skagen er dejligt at tænke tilbage på. Meget lykkeligt og sorgløst.

Skynde sig langsomt

I et sammensat arbejdsliv med to små børn har Cecilie bare grundlæggende travlt. Tilmed i sådan en grad, at hun skal mindes om ikke at lave noget som helst, bare en gang imellem.

Så er det godt at have en mand, der ud over at være god til at holde øje med speedometret i fruens dagsprogram også har en særlig evne til at bakke hende op i de gode idéer og overhøre de dårlige, så de går i sig selv igen.

For når familie, venner, hus, have, job og Instagram hele tiden skal have skovlet kul og kærlighed på, skal der mere end almindelig energi til at holde cirkusset gående.

– Jeg synes jo selv, at det er o.k. og lige tilpas med de ting, jeg laver og engagerer mig i. Jeg har altid travlt, så det tænker jeg egentlig ikke så meget over.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så ser jeg jo godt, at tiden forsvinder. Men altså, med små børn nytter det ikke at stresse rundt. Så tager tingene jo tid.

– Jeg er slet ikke sådan en organiseret type. Jeg tror, at jeg har levet med mange bolde i luften altid, og så føles det jo helt normalt. Jeg er elendig til at slappe af, siger Cecilie, der har svært ved at sætte sig ned.

– Det er en stor både fysisk og psykisk udfordring for mig at lave ingenting. Jeg skal virkeligt lære at dosere min energi og skrue ned. Jeg ved det godt, og jeg prøver.

– Min udfordring er, at jeg først stopper op, når min krop gør det for mig og på den lidt for hårde måde minder mig, om hvilket tempo jeg kører min hverdag i. Så jeg skal virkelig øve mig i at gøre mindre og bare være.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 27, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: