Da flyttebilen kom og Bettina skulle mod lufthavnen, slog det hende: "Hvad er det, vi har gang i?"

Misundelse er en grim ting, men det er ærlig talt lidt svært ikke at blive misundelig, når 59-årige Bettina Borg fortæller om en typisk dag i hendes liv på den græske ø Póros, hvor hun bor sammen med sin mand, Michael.

– Jeg vågner som regel og tænker ”hvad skal jeg så lave i dag?”, og så går jeg gerne en tur på otte kilometer rundt på øen – og her er næsten altid dejligt vejr og blå himmel – og hilser på skraldemændene og fiskerne, der er tidligt oppe ligesom mig.

– Når jeg kommer hjem, står min mand op, og så spiser vi morgenmad og drikker kaffe og friskpresset appelsinjuice – det er jo appelsinsæson tre gange om året hernede. Bagefter arbejder jeg måske lidt, mens Michael kører ned til byen og ordner forskellige ting.

– Eller også gør jeg lidt rent, vasker tøj, skriver, læser eller lytter til lydbøger. Jeg laver absolut ikke ret meget. Om aftenen ser vi tv – det har vi aldrig haft tid til før, eller får et glas hvidvin nede på havnen. Så jeg har ikke noget hårdt liv.

Det er fem år siden, at Bettina Borg sammen med sin mand Michael flyttede til Póros, der ligger lige ud for Athen.

Årsagen til, at de valgte at flytte fra Danmark, var et liv, der var markant anderledes end det, de lever i dag.

– Jeg havde været selvstændig i mange år og arbejdede som personlig træner, så jeg var oppe og undervise fra kl. 6.30 om morgenen, derudover solgte jeg fitnessudstyr til fitnesscentre, hvilket jeg også brugte en del tid på, og om aftenen holdt jeg foredrag.

– Og det gik godt i mange år, men omkring 2013 holdt jeg op med at sove. På den måde at jeg højst sov to-tre timer om natten. Og når jeg ikke kunne sove, stod jeg op og gloede på fjernsyn eller satte mig til at arbejde. Og når man ikke får sovet, står hjernen altså lidt af. Jeg begyndte at glemme aftaler.

– Det var sådan, at jeg måtte have små gule sedler overalt for at kunne huske, hvad jeg skulle – og det mærkelige er jo, at jeg har arbejdet med for eksempel direktører, der har været i samme situation, men da det var mig selv, kunne jeg ikke se det. Der var også mange, der sagde, at jeg havde stress, men jeg mente selv, at jeg havde det fint, selv om jeg gik rundt med en kontant følelse af jetlag.

Er du sindssyg?

Sådan gik der nogle år, men så begyndte stresssymptomerne at blive værre.

– Der var en morgen, hvor jeg, efter at have kørt på arbejde, lige pludselig tænkte: “Har jeg overhovedet stoppet for rødt?” Og det rystede mig.

Bettinas mand kunne også mærke, at den var gal, så da parret i julen 2014 var i Thailand, forslog han, at de trak stikket, sadlede helt om og flyttede ud af Danmark.

Han selv havde være involveret i et trafikuheld og havde pådraget sig et piskesmæld, som gjorde, at han var gået fra at være en stærk og aktiv personlig træner til at sove 14 timer i døgnet og døje med konstant hovedpine.

– Jeg havde det sådan: ”Er du blevet sindssyg?”. Vi havde firma, hus, to biler, Michaels søn, der dengang var syv, og min datter der var i starten af 20’erne, og to hunde. Så det at flytte til udlandet kunne jeg slet ikke overskue.

Men et par måneder senere, så hun også sort på hvidt, hvordan hendes krop egentlig havde det.

– I forbindelse med mit arbejde måler jeg jo folks blodtryk, og på et tidspunkt målte jeg så mit eget, og det var 170/110, hvilket er alt for højt, så der begyndte mine alarmklokker at ringe, for det er jo pissefarligt – jeg har jo arbejdet med folk, der har haft blodpropper.

Og så var det, at hun spurgte Michael, om han stadig mente, hvad han havde sagt. For som hun fortæller, så vidste hun, at det ikke ville være muligt at drosle ned og lægge sit liv om i Danmark. Mange af hendes klienter havde hun haft i tyve år, og hun ville ikke kunne vælge nogen af dem fra til fordel for nogle andre, så derfor skulle der noget radikalt til.

Michael mente stadig, hvad han havde sagt, og de begyndte at undersøge, hvor i verden de havde lyst til at bo. Valget faldt på Póros af flere årsager.

– Vi var der på sommerferie i 2015, og der skete bare noget, da vi sejlede fra Athen og ind mod øen og så klokketårnet, bådene … jeg blev forelsket. Og så er Póros heller ikke sådan en ø, hvor der kommer vildt mange turister som sommeren, så der er ikke så stor forskel på, hvordan det er at være her om sommeren og om vinteren.

Derudover er der priserne i Grækenland, der gør det muligt for parret at leve et helt andet liv, end de gjorde hjemme i Danmark

– Grækenland er fantastisk økonomisk, alt er billigere: husleje, bil, mad, restauranter, kaffe ... Og vi snakker en tredjedel af priserne herhjemme. Vi lejer et hus, der er spritnyt, og lige meget hvor vi kigger ud har vi udsigt over havet, og det koster os lidt under 5.000 kr. om måneden. Og så betaler man kun 24 procent i skat. Det gør, at vi kan klare os for 125.000 kr. om året, mens vi derhjemme skulle bruge 500.000 kr., hvis vi skrabede bunden.

Startede fra en ende af

Selvfølgelig var det en kæmpestor beslutning at flytte, ligesom det også krævede masser af arbejde og forberedelse.

– Huset skulle sælges, der skulle ryddes ud og så videre. Men vi havde en lang dosmerseddel, og så var det bare at starte fra en ende af. Jeg har jo haft firma forever og har importeret varer fra Taiwan og har været vant til at tage mig af logistik. Og det blev sådan, at Michael tog sig af papirarbejdet og satte sig ind i for eksempel moms og skatteregler i Grækenland, mens jeg satte huset og bilerne til salg, orienterede folk og så videre.

Den 20. februar 2017 flyttede de.

– Først kom flyttebilen og hentede vores ting, og så tog Michael og jeg til lufthavnen med vores to carry on, vores to kufferter og vores to hunde. Lige dér tænkte jeg: “Hvad er det, vi har gang i?” Men allerede den første nat i Grækenland sov jeg hele natten, og da jeg vågnede om morgenen, var mit blodtryk 125/89, og det har det været lige siden.

I dag arbejder Bettina stadig. Bare på en anden måde.

– Her på Póros afholder vi retreats tre-fire gange om året, og så bruger jeg også noget tid på online-coaching. Vi laver bl.a. nogle intolerance­test, hvor vi tester, hvilke fødevarer folk er intolerante over for, og hvilke næringsstoffer de mangler, og der gennemgår jeg for eksempel laboratoriesvarene med folk online.

– Og derudover er vi i Danmark cirka tre måneder i vinterhalvåret, hvor vi lejer en bolig, og så afholder vi bootcamps og detoxforløb, underviser hold og giver den virkelig gas med arbejde.

Men der er også tid til at få set børnene.

– De besøger os selvfølgelig også i Grækenland, men når vi er hjemme i Danmark, ser vi faktisk hinanden mere intenst end før. Før var det for eksempel noget med, at min datter lige kom forbi til kaffe en gang imellem, og så smuttede hun igen, men når vi er hjemme, ser vi hinanden tre gange om ugen, siger Bettina, der siden hun flyttede til Grækenland, har fået to børnebørn, som hun, ud over at se når hun er i Danmark, også ser, når hun facetimer med sin datter.

Og skulle hun en gang imellem komme i tvivl om sit valg, så fortæller hendes nattesøvn hende, at hun har gjort det rigtige.

– Når jeg har været i Danmark, kan jeg mærke, at jeg får snerten af, hvordan jeg havde det – jeg sover for eksempel virkelig dårligt, når jeg er dér. Jeg kan jo stadigvæk ikke sige nej, griner hun.

Men det problem giver sig selv, når hun er på Póros, for der er ikke noget at sige nej til.

– Her står jeg op de fleste morgener og har ikke en plan for, hvad jeg skal. Det betyder, at jeg kan mærke, hvad jeg har lyst til, og jeg er sikker på, at det har reddet mit liv.