Selvudvikling
1. maj 2014

Coach: Ligger du under for flinkeskolen?

Finder du dig i for meget? Burde du nogen gange blive bedre på at give følelserne frit løb? Coach Charlotte Lotus Sommer har selv måtte kæmpe med at være den pæne pige – men forleden gav hun slip. Læs med her…
Af: Charlotte Lotus Sommer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/maj/flinkeskole-prim.jpg

foto: All Over og Privat

I forgårs havde jeg den vildeste (lidt mærkelige) oplevelse, jeg gerne vil fortælle dig om.
Jeg havde lige været til en yoga time, og var dejlig afbalanceret, glad og rolig (selvom det havde været lidt af en kamp af få benene derhen, hvor læren ville have det)

OM CHARLOTTE LOTUS SOMMER

Jeg hedder Charlotte Lotus Sommer og er Oestrogens nye ekspert indenfor personlig udvikling.

Jeg er foredragsholder, mentor, provokatør og inspirator og jeg ejer charlottesommer.dk, hvor jeg hjælper mennesker med at opnå mere positiv energi, power og personlig udvikling.

Personlig har jeg kæmpet mig tilbage til livet, når alt så sort ud, specielt efter tabet af min mor som 20 årig. Jeg har valgt at tage ansvar og kæmpe for mine drømme og være en fighter, og nu ønsker jeg at støtte dig i at gøre det samme!

Jeg har en bachelor i sundhedsfremme og psykologi og er derudover uddannet business og lifecoach fra Manning Inspire, hvor jeg også har mastermodulerne Public Speaking og Enneagrammet.

Min store drøm er, at flere kvinder begynder at tro mere på dem selv og gå efter deres drømme og ønsker. Jeg glæder mig til at kunne inspirere, motivere og udfordre dig til at gøre det samme.

Allerede nu kan du få gode tips og tricks til, hvordan du får mere Positiv Energi, Power og Personlig Udvikling, via mit nyhedsbrev.

Du kan tilmelde dig her på min hjemmeside

Jeg glæder mig til at møde dig!

Nå, men jeg var i hvert fald i godt humør og sendte god positiv energi ud. Jeg sætter mig ind i bilen og tænder for aircon, da det er fantastisk sol udenfor, og bilen derfor er temmelig varm. Jeg sætter i bakgear og er klar til at køre hjemad syngende og glad.

Det skal dog vise sig, at jeg ikke kommer særlig langt, før end at jeg oplever noget, der gjorde mig helt paf.
Jeg skal ud fra parkeringspladsen, da der kommer en modkørende bil. Jeg fortsætter lige over, da det er hende, der skal holde tilbage. Det mener hun bestemt ikke, at det er, så hun maser nærmest bilen hen imod mig, så vi er lige ved at ramme hinanden.

Jeg kigger på hende for at få øjenkontakt og for at prøve at sende hende et lille smil for at køle hende lidt ned. Og ved du hvad?

TEST DIG SELV: Er du god til at sige fra?

Så giver hun mig sgu fuckfingeren… Hvad mener du? En stor fed fuckfinger lige op i hovedet på mig!
Måske har du det lige som mig... Få ting kan gøre mig gal, men af en eller anden grund kan den finger få mig helt op i det røde felt, så jeg dyttede og kiggede surt på hende (og har mest af alt lyst til at gå ud og råbe hende i hovedet).

Hvorefter jeg kører videre og tænker… Ej jeg skal da ikke lade mit gode humør ødelægge af det..Det må jo være hende, der er noget galt med.

Jeg sætter lidt musik på for at komme i bedre humør… Men det sker ikke.. Charlotte der ellers normalt altid er så god til at sige fred være med det (og endda lige havde været til yoga), kan pludselig ikke blive i godt humør igen..

Så jeg spørger mig selv, hvad jeg egentligt skal lære af denne situation (gør jeg altid, når noget irritere mig eller noget uventet sker).

Og pludselig går det op for mig, at jeg skal lære at udtrykke min vrede og ikke bare bide tænderne sammen og være den pæne pige.

Så jeg slukker for radioen og begynder at råbe i bilen "din ??!???!?? hvad fanden har du gang i… er du sindsyg din tosse… og en masse andre grimme slemme ord"

Og ved du hvad? Det var simpelthen så hamrende befriende!

Selvom jeg ikke fik sagt det direkte til hende (som jeg jo mest af alt havde lyst til) var det virkelig virkelig befriende at få lettet lidt for dampen (for den slags hober sig jo op, hvis man ikke får sagt fra).

Så derfor vil jeg spørge dig:

Hvor lader du andre træde dig over tæerne uden, at du får sagt fra?

I hvilke situationer har du mest af alt lyst til at råbe og skrige, hvor du bare bider tænderne sammen?

Hvor vil det gavne dig at lette lidt på ventilen?

Nu er det jo ikke sådan, at jeg mener, at vi allesammen skal rende rundt og råbe af hinanden (det er der sgu nok der gør i forvejen), men er ret overbevist om, det er sundt for din krop og sjæl at du får sagt fra i tide og får sagt, når nogen går over dine grænser.

Med det vil jeg ønske dig en dejlig dag!

De kærligste hilsner
Charlotte Lotus Sommer


Du kan læse mere her:
http://charlottesommer.dk/

Kom og sig hej til Charlotte på facebook: http://www.facebook.com/CharlotteLotusSommer

Læs mere om:

Læs også