Selvudvikling
16. februar 2012

Clairvoyance: Christian Dior fik hjælp fra clairvoyant

Modedesigneren Dior var ikke bange for at spørge clairvoyante til råds om karrieren.
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/a01fe848a02d4c2796a427864223266b.jpg

Foto: All Over Press

Mange er måske en smule skeptiske omkring clairvoyance. Men blandt en af modeverdenens store forbilleder var det nærmest en selvfølgelighed.

I 1919, da den kun 14-årige Christian Dior besøgte et tivoli, sagde en clairvoyant nemlig følgende til ham:

"Du vil stå uden en krone på lommen. Men kvinder vil altid bringe dig held, og det er gennem dem, at du vil blive succesfuld. Du vil komme til at tjene enormt på kvinder og rejse verden rundt."

Det skriver Eurowoman i den nyeste udgave, hvor en artikel beskriver modehuset Diors historie.

Opdagede sit designertalent
Det var her i dette tivoli, at Christian Diors fascination af clairvoyanter begyndte. Og man må da også sige, at clairvoyanten fik ret.

Selvom Christian Diors familie ejede en række kemikaliefabrikker i den nordvestlige del af Frankrig og var ganske rig, gik den nemlig konkurs efter nogle forkerte ejendomsinvesteringer. Det var efter børskrakket i 1929 og dermed gik første del af clairvoyantens forudsigelser i opfyldelse.

Christian Dior, der var blevet galleriejer som 22-årig, mistede også sin bror, mor - og til sidst sit galleri. Herefter blev han hjemløs, men han fik dog hjælp af nogle venner til at komme på fode igen. Som 30-årig opdagede Dior sit designertalent, og nogle år senere førte det til, at han kunne lancere sin egen linje og åbne modehuset Dior.

Modehuset vil revolutionere modeverdenen
Christian Dior benyttede sig også af clairvoyanter gennem sig karriere.

Da han spurgte en clairvoyant om, hvordan det ville gå det nye modehus, lød svaret:
"Dette hus vil revolutionere modeverdenen."

Læs også