Chokerende besværligt at være gravid
Læste for nylig i avisen om, hvad man kan finde på at stille af krav til mødre i dag, og måtte sande, at "noget" har forandret sig i løbet af de sidste 15 år. Artiklen pegede på, at kravene til de gravide er steget helt sindssygt, og nederst var der en fiktiv historie om en kvinde, som var blevet gravid og derfor nu måtte lægge sit liv helt om. Først havde kvinden i artiklen siddet og googlet ingredienserne i sin mascara. Hun endte med at smide den ud, da den indeholdt seks forskellige parabener, alle mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Kvinden var allerede lidt nervøs, for hun havde været fuld, før hun vidste, at hun var gravid, og nu til dags anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide stopper med at drikke, fra det øjeblik de går i gang med at lave babyen. Kvinden besluttede sig for at skifte alle sine cremer og den slags ud med nye paraben- og parfumefri krukker, og hendes hår har nu en mærkelig mørk bundfarve, for hun kan selvfølgelig ikke farve hår længere. I grunden ville hun gerne være fortsat med træningen i fitnesscentret, men en eller anden dernede havde sagt, at det ikke var godt for barnet.
Læs også: Sunde og skønne trends i 2010
Sine madvaner fik hun også lavet helt om, og nu er der kun økovarer i køleskabet, og det er slut med romkugler og Matadormix. Hun vil hverken have farvestoffer eller tage for meget på. Også sushi mener kæresten hun skal holde sig fra, fordi han har hørt, det kan skade barnet. Veninderne vælger hun fra i større og større omfang - de lugter af røg, og hendes ufødte barn skal ikke udsættes for passiv rygning, og det sidder jo også i tøjet. Hun har lovet at holde sin kæreste med selskab, mens han maler børneværelset, men må sidde inde i stuen med maske på. Måske de kunne se en thriller senere, det bliver der nemlig ikke noget af, når barnet er født - moderens sindsstemning påvirker mælken, så det gælder om at være glad hele tiden. Og også kaffen er sløjfet.
Jeg kom til at tænke på en tale, en af mine bedste veninder holdt til min datter, da hun blev konfirmeret. Vi havde fundet sammen i mødregruppen, da vores børn var to måneder gamle. Hendes historie om, hvorfor hun havde valgt mig, var, at hendes beundring ingen ende ville tage, da jeg højt ud over hele mødregruppen bad sundhedsplejersken lige kigge efter mit sovende afkom, mens jeg smuttede ud og tog mig en smøg. Hun fulgte selv efter, som hun sagde, med en lam undskyldning om, at hun trængte til lidt frisk luft. Da begyndte det venskab, jeg stadig glæder mig over. Så noget godt kan der altså komme ud af ikke at være totalt politisk korrekt hele tiden - og for resten, børnene overlevede!
Kærlig hilsen
Renée
LÆS OGSÅ:
