Chefredaktøren: Det er en kunst at give op
Læs chefredaktør Christina Bøllings tanker om det nye PSYKOLOGI
Min farmor havde lungekræft. Hun var mega-sej, hun trodsede lægerne og troppede op til mit første bryllup midt i et kemoforløb, selv om hendes immunforsvar var så skrøbeligt, at den mindste infektion ville kunne slå hende ihjel. Kamma ville ikke give op. Hun ankom til Hørsholm Kirke med hospitalsarmbånd om håndleddet og brunbobbet polyesterparyk på toppen af sit lillebitte kræftplagede hoved, men hendes øjne strålede, for hun ville være med. Da hun nogle år senere døde af sin kræft – som hun bare kaldte sygdommen – havde hun kræft og svamp i hele kroppen. Hun lød som en papirpose, der raslede, når hun trak vejret, men hjertet blev ved med at slå. Det var en lettelse, da hun endelig gav slip.
”Giver du for hurtigt op?” hedder artiklen på side 40, som kommer med gode, håndfaste råd til, hvordan man holder modet oppe og giver den gas, når der er modgang. Det kan man lære meget af, selv om jeg egentlig synes, at det modsatte kan være lige så kompliceret: at give slip.
I min farmors tilfælde var det nok mest cigaretterne, der skulle have været droppet. Jeg skulle måske have sluppet idéen om ægteskabet efter første forsøg i stedet for at blive gift igen for at være helt sikker på, at det ikke dur. Det dur ikke, fordi jeg kæmper, også når slaget er tabt, og forholdet ligger i respirator. Det er åbenbart en familiesvaghed ikke at slippe. Måske noget med griberefleksen.
Anyways.
LÆS OGSÅ: Chefredaktøren: Det er nærmest blevet et samfundskrav at være glad
Stol på, at livet vil dig det godt
Familier er og bliver et godt emne. På side 52 kan du læse om forfatteren Sissel-Jo Gazan, der har haft en rigtig 1970'er-fri opvækst med en mor, der fyldte hende med selvtillid og oplevelser, og en far, der var fraværende, men hvis kærlighed hun aldrig har tvivlet på. Hun fortæller om at gå ud på isen og krydse en farlig vej i en tidlig alder, og det mod har fulgt hende og været med til at hjælpe hende gennem kriser.
Morten Messerschmidt har redaktionen længe gerne ville interviewe om hans rystetur – politisk og personligt. Hvad tænker man, når det hele vælter om ørerne på én? Hvordan kommer man op igen? Er der efterskælv? Som politiker er man dreven og god til at drible uden om nærgående spørgsmål, men Messerschmidt deler ud af sig selv. Det er ikke alt, han har lyst til at fortælle. Men når man kender historien, kan man lægge to og to sammen.
Til gengæld smider Katarina Pitzner, juvelerhandler og datter af rigmanden bag Pitzner Auto, hele filtret. Hun fortæller om at være født som clairvoyant, om at blive truet af sin fulde far med et jagtgevær og søge tilflugt i et sommerhus med sin stedmor, om at være stenrig det ene øjeblik og plukket det næste, om at blive snydt og om have det svært med kærligheden. I hvert fald med ”ægteskab, til døden jer skiller”. Til gengæld tror Pitzner på soulmates. Interviewet med hende på side 10 skal læses.
Psykologi handler om at blive klogere på sig selv – og på andre. Men også om at blive ved med at stole på, at livet vil os det godt, selv når det er svært. Det er sårbart at vælge – og at vælge fra – fordi vi er så bange for at træffe et forkert valg (se temaet side 20 ). Det er tankevækkende, at alle, du møder i dette nummer, har prøvet at vælge forkert og har ladet sig falde i desperation, af kærlighed eller i afmagt. Og hver gang har livet spændt et sikkerhedsnet ud.
Messerschmidt er kristen, mon ikke han ville kalde det Guds griberefleks?
God læselyst med det nye PSYKOLOGI.