Interview

Charlotte Bircow om sin nye kæreste: "Jeg havde lidt opgivet. Og pludselig finder man én, der har det hele"

af Britta Bjerre 2. juni 2021
Foto: Robin Skjoldborg
Da Charlotte Bircow Næss-Schmidt fyldte 50, var hun ramt af kræft. Nu hvor hun snart fylder 60, er hun forelsket, mere fri og stadig fit.

Da Charlotte Bircow så Jane Fondas første træningsvideo, tænkte hun: ”Det dér kan jeg gøre bedre”. 

Og lige dér, i den tanke, som hun satte handling bag, begyndte det, der skulle komme til at gøre Charlotte Bircow til det, hun stadig er kendt for den dag i dag, 30 år senere: Fitnessdronningen, der fik danskerne i gang med workout og aerobic hjemme foran videoafspilleren. 

I 1990 udsendte hun sin første aerobicvideo, kendt som ”Balder af stål”. Og resten er historie, så at sige.

Om hun gjorde det bedre end Jane Fonda, kan der være delte meninger om, måske.  

Men at hun gjorde det godt, altså som i: Rigtigt, rigtigt godt, det er indiskutabelt.

Alt i alt har Charlotte Bircow solgt over halvanden million videoer. Måske nærmere de to millioner. Heraf er ”Balder af stål” alene solgt i næsten 400.000 eksemplarer.

Tjent mange penge

Nu er det på sin facebook-side, hun lægger trænings sessions ud, som folk kan følge gratis. For som hun siger:

– Jeg har tjent så mange penge på de videoer og dvd’er, at det er helt fint. Jeg havde bare lyst til at lægge noget ud, som folk kunne bruge. Og nu lever jeg jo af min cremeserie.

For ja, selv om fitness og sund livsstil stadig er det, Charlotte Bircow Næss-Schmidt står for, har hun med sin hudplejeserie Active by Charlotte fået udvidet sin forretning med noget, hun satser på for fremtiden.

Hun fylder 60 år den 30. juni, og når man spørger, hvad hun tænker om og forventer sig af det nye årti, der venter hende lige om hjørnet, svarer hun:

– Jeg glæder mig bare. Jeg glæder mig, for jeg synes, jeg har gang i så mange spændende ting og er et godt sted i mit liv. Jeg har mine børn og børnebørn. Og jeg har mødt en dejlig mand …

Vi tudbrølede

Fødselsdagen skal fejres med en stor fest, fortæller hun. Det gjorde hun også, da hun fyldte 50.

Men da var omstændighederne ganske anderledes.

– Jeg var i kemoterapi, 14 dage før jeg blev 50. Så til min 50-års fødselsdagsfest kunne jeg sidde og hive hår af. Men ja, jeg holdt en kæmpefest. Livet skulle da fejres.

– Det var en meget bevægende oplevelse. Og det bevægende var også, at jeg sad dér og var kræftsyg, og min mor sad der også og havde også kræft. Jeg tror ikke, der var én eneste i selskabet den aften, der ikke tudede.

– Der var så mange søde, rørende, vidunderlige taler og indslag fra mine venner og fra mine børn, at vi tudbrølede og havde den mest fantastiske fest.

– Nu glæder jeg mig til, at jeg bliver 60 og kan sidde med mine fine hår-extensions og fejre livet endnu engang med en kæmpefest. Jeg har booket for længst. Og jeg skal nyde det og glæde mig over alle de år, der er gået, og alle de år, der kommer.

Mor døde af kræft

Charlotte nåede at blive rask, inden hendes mor døde af sin kræftsygdom. Da Charlotte fik konstateret kræft i april 2011, havde hendes mor fået sin kræftdiagnose i januar, og året efter, i januar 2012, døde hendes mor, 78 år gammel.

– Min mor havde haft tarmkræft, da hun var i 50’erne, og fik det så desværre igen. Men vi fik sagt ordentligt farvel, inden hun døde.

– Jeg fik fortalt min mor, hvor højt jeg elskede hende, og hun fik fortalt mig, hvor højt hun elskede mig, og at hun var lykkelig over at se, at jeg var rask, og at håret var på vej ud igen.

Ikke bange for at dø

Charlotte selv var ikke bange for at dø af sin sygdom dengang. For som hun forklarer: 

– Jeg vidste tidligt, at jeg havde fået den ”gode” brystkræftdiagnose, den hormonfølsomme, og at helbredelsesmulighederne var store. Og ja, jeg kunne godt holde dødsangsten fra livet. Jeg var klar over, at jeg skulle igennem en hård periode for at kunne blive rask.

Fra tiden, hvor kemoen tog hendes hår, og hun aldrig rigtigt blev gode venner med en paryk.

Og ligesom hun kunne holde dødsangsten fra livet, har hun også formået at holde bekymringer på afstand.

– Jeg går ikke og bekymrer mig for, om jeg får kræft igen. Hvis det kommer, så kommer det, og så må vi tage det derfra. Sådan har jeg det generelt i livet. Jeg ligger ikke og bider negle over, hvad der kan ske.

Havde næsten opgivet 

At hun skulle møde kærligheden igen efter seks år som single var ikke noget, hun havde set komme.

– Jeg trives fint i mit eget selskab. Jeg ledte egentlig ikke. Men det gjorde jeg så nok alligevel. Jeg havde bare lidt opgivet. Og så lige pludselig finder man én, der har det hele: Som både er spændende, lækker og er et godt og givende menneske med hjertet på rette sted.

Hun mødte sin nye kæreste Per Steffensen, tidligere professionel fodboldspiller, i dag international fodboldagent, gennem fælles bekendte for ni måneder siden, fortæller hun.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Efterfølgende begyndte vi at skrive sammen. Efter at have vendt livets ups and downs i et lille stykke tid snuppede jeg et fly til Monaco, hvor han bor og har boet i 12 år. Og siden da er vi bare blevet mere og mere glade for hinanden.

– Jeg har stor respekt for, hvad han har bedrevet i livet. Og så er han en dejlig far og morfar, og vi har børnebørn på præcis samme alder. Jeg har virkelig fået både ham og Monaco ind under huden.

– Og ja, jeg har været ”lidt ulydig” under coronaen. Der har været lidt rejser til Monaco en gang imellem, men med tests og karantæne og det hele, selvfølgelig.

Flittiglise

Charlotte kalder sig selv for ”en flittiglise”, og kan en flittiglise mon forestille sig et liv med mindre arbejde og fart på? Ja, det kan hun sagtens!

– Jeg kan sagtens trække stikket en gang imellem. Det gør jeg allerede lidt. Derfor synes jeg også, det er en fed tid, der kommer nu. Jeg har meget mere frihed til at gøre, hvad jeg vil. Arbejde, når jeg vil. Se mine børn og børnebørn, når jeg vil. Holde fri, når jeg vil.

– Om jeg er lykkelig? Ja, jeg er tilfreds og lykkelig. ”Tilfreds” synes jeg faktisk er vigtigt at kunne sige, at man er: Jeg er tilfreds med mit liv. Og jeg føler mig meget lykkelig. Men det hjælper jo også at være forelsket, ikke?