Brev til Renée: Min kæreste vil ikke have sex med mig, og jeg må ikke besøge hans familie

Kære RenéeJeg er sammen med en mand, som jeg har set i fire år, vi bor ikke sammen. Vi har haft stoppet forholdet i fire måneder, da der var en del skænderi og mistro, men nu er vi atter sammen. Han har fortalt sin mor dette – hun og familien vil på ingen måde se mig igen. Jeg har et barn på ni år, og hun ser fortsat hans familie, jeg er bare ikke velkommen. Vi har sex én gang om måneden, og nærvær er nærmest ikkeeksisterende, når min kæreste sover hos mig, er det med trøje og bukser. Jeg har prøvet at tale om det, men han bliver sur med det samme og siger, at jeg så må finde en anden, for han føler sig utilstrækkelig, og at han er fint tilfreds med tingene, som de er. Jeg føler, det er et proformaforhold efterhånden, og jeg har svært ved at gennemskue, hvad han vil med mig. Jeg har spurgt, hvad han føler for mig. Det spørgsmål blev han også sur over, og da jeg blev ved med at presse på, sagde han, at han aldrig havde prøvet at elske, og at han ikke havde det med andre som med mig. Han får medicin, da han har bipolar lidelse, og nu giver han medicinen skylden for den manglende sexlyst og siger, at han hellere vil spise en ostemad end have sex. Han har en aftale med speciallægen om at skifte medicin til noget, der ikke påvirker sexlysten, men før vi gik fra hinanden i fire måneder, havde vi rigeligt med sex, og da tog han den samme medicin. I de fire måneder vi ikke så hinanden, har han brugt prostitution og swingerklub meget, han har været sammen med 14-18 kvinder, og nu da vi er tilbage sammen, har han totalt mistet lysten. Hvad vil du råde mig til?Mange hilsner Mig LÆS OGSÅ: Min kæreste har ikke lyst til sex Kære DigMin første tanke var, at din kæreste hverken virker særlig hensynsfuld, kærlig, eller som om han sætter pris på dig. Men så læste jeg brevet igen og tænkte, at det heller ikke er kærlige ord eller tanker, dit brev emmer af i forhold til din kæreste. Så noget, som har været der engang, er gået tabt mellem jer. I fandt jo hinanden, blev forelskede, og selv om I gik fra hinanden, fandt I sammen igen. Det virker, som om I har glemt, hvorfor I vil hinanden. Der er nogle ting, som slet ikke fungerer mellem jer. Det, at hans familie ikke vil se dig, vil jeg også mene er et stort problem, og jeg kan godt forstå, det går dig på. Måske mangler I at få snakket det ordentligt igennem og sammen finde ud af, hvordan I som par skal tackle den her udfordring? Det er forståeligt, at familien reagerer på den slags, men det er ikke i orden nu, hvor I er sammen igen, at du bliver holdt uden for familien. Lige dér synes jeg, der mangler lyst eller evne fra din kærestes side til at være med til at løse jeres fælles problemer.