Brev til Renée: Intimiteten med min mand er forsvundet

Kære Renée

Mit ægteskab og bekendtskab med min mand har varet i 28 år. Jeg er 53, han er 56, og vi har to hjemmeboende børn på 18 og 21 år.

Min mand og jeg kunne have det godt, men i stedet synes jeg, vi kommer længere og længere væk fra hinanden.

Problemet er, at vi ikke kan tale sammen om det. Og når jeg prøver, får jeg intet svar. Min mand kan ikke tale om følelser.

Der har været mange ting igennem årene, der ikke er blevet løst, fordi vi ikke har snakket sammen.

Jeg er den talende, planlæggende og oplysningssøgende, og selv om jeg har prøvet, kan jeg ikke løse den her selv. Eller kan jeg? Hvis jeg nu bare forandrer mig eller bliver tilfreds med mit liv, så løser alting sig selv?

Jeg vil gerne have et bedre ægteskab med kærlighed, samhørighed, respekt for hinandens svagheder. Et ægteskab, hvor vi kan tale og løse problemer sammen.

Et ægteskab med sex, for det har været ikkeeksisterende i tre år nu! Egentlig er jeg både taknemmelig og glad for mit liv, og derfor tænker jeg over, hvad det gerne stadig skal kunne give mig.

Jeg vil gerne min mand og har ikke lyst til at bryde op, men det er svært at forandre alene.

Jeg kan ikke få ham i tale, uden at han virker vred og irriteret. Jeg tror, det skyldes, at han ikke er i stand til den form for følelsesmæssig kommunikation.

Jeg har foreslået, at vi fik hjælp til at få hul på bylden, men det vil han ikke. Nu har jeg spurgt om, hvordan han egentlig har det – om han vil fortsætte resten af livet uden kys, kærtegn, sex og med en utilfreds kone.

Hans svar var: Ja. Nu tænker jeg, om han overhovedet er i stand til at føle, eller om han undertrykker det hele?

Vi burde kunne snakke om det her, lave nogle små ændringer og bygge vores forhold op igen, men jeg kan ikke nå derind. Når jeg bekymrer mig, virker han ofte gal og irriteret på mig. Men hvis jeg konfronterer ham med hans adfærd, benægter han.

Vi var mere enige om tingene, da børnene var små. Vi var et godt makkerpar, men vi har nok glemt os selv. Det har jeg en stor del af skylden for, fordi jeg har haft travlt med at være mor. Synes du, jeg skal opsøge en terapeut og få styr på mig selv? Jeg mangler kærlighed og kærtegn og ved snart ikke, om jeg længere er i stand til at modtage det. Hvordan kan jeg hjælpe ham og mig selv og os?

Hilsen X

Kære X

Du fortæller om et ægteskab, som er gået i stå. Et ægteskab med en mand, du elsker. I har været gode til at være praktiske og til at have børn sammen, men nu, hvor de er blevet store og ikke har behov for jer på samme måde, opstår der pludselig et rum til at være kærester igen.

Det rum har I forsømt igennem årene, og på samme tid har I forsømt forholdet til hinanden.

Det sker for rigtig mange par – livet løber ligesom bare af sted med os. Men hvordan får I så hul på bylden?

Her har du et stort problem, for din mand virker slet ikke interesseret i at få lavet det hul!

Du har direkte spurgt ham, om han ville kunne leve resten af sit liv uden sex og kærtegn og med en utilfreds hustru, og det har han svaret ja til. Om du kan løse problemet selv?

Der bliver jeg nødt til at svare: NEJ, det kan du ikke!

Jeg tror heller ikke, det vil nytte noget som helst at opsøge en psykolog, for hvad skal hun gøre for dig, som ikke involverer aktivitet og deltagelse fra din mand?

En psykolog kan hjælpe dig med at afklare, om DU vil kunne leve resten af livet uden sex, og om DU er okay med at være trist resten af vejen? Vil du kunne være tilfreds med ikke at få, hvad du ønsker dig, for at blive sammen med en mand, du elsker?

Din mand har sagt, at han godt kan leve som nu – spørgsmålet er, om DU kan? Mærk efter, og hvis din længsel efter at få dit sexliv tilbage er så stærk, at du er nødt til at handle på det, bliver du nødt til at finde vej ind til din mand.

Få kontakt med ham, få ham til at forstå, at det ikke er okay for dig. Find ud af, hvad du skal gøre for at få ham i tale om dit problem. Jeg ved ikke, hvilke metoder du allerede har taget i brug, eller om du kan tvinge ham til at tale.

Det er også underligt, at han kan leve som nu, når han véd, du er ked af det. Hvis det er ham, du vil have et sexliv med, er han også nødt til at deltage. Alternativet kan jo være, at du får dine seksuelle behov opfyldt af en anden mand.

Det er ingen nem beslutning, hverken for dig eller din mand. Det er også usikkert, om det overhovedet ville hjælpe. For mange kvinder gælder det, at de bare gerne vil have sex med ham, de elsker, fordi trangen til sex også er udtryk for et reelt behov for nærhed og nærvær.

Så kære du, der findes ingen mirakelkur mod det, jeres ægteskab fejler. Din eneste mulighed er at få ham til at forstå, at det er så betydningsfuldt for dig, at han bliver nødt til at indgå et samarbejde.

Spørgsmålet er så bare, hvor langt du vil gå for at få ham til at forstå det, og om du er villig til at tage konsekvensen, hvis han bliver ved med at nægte.

Hvis det lykkes dig at få ham til at forstå og deltage, vil jeg mene, at en psykolog kunne være en god idé. Men det skal være jer begge to, der tager af sted, og I skal begge gøre en indsats for at få det til at fungere. Hvis du får din mand med, kan en terapeut hjælpe JER til igen at få kontakt med hinanden.

Men det kræver, at I er sammen om det. Du har været tålmodig, og tre år er lang tid. Jeg ønsker for dig, at du får din mand til at indse, at tiden er kommet, hvor han er nødt til at åbne sig.

Og hvis ikke, så står du tilbage med spørgsmålet om, om du vil leve resten af livet med en mand, du ingen fysisk kontakt har med.

Kærlig hilsen Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

Meget mere Renée

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.