https://imgix.femina.dk/media/article/renee-6_1_0_6.png
Selvudvikling

Brev til Renée: Hvordan får vi parforholdet til at fungere midt i bleskift, arbejde og forskellige behov?

23. november 2020
af Renée Toft Simonsen
"Jeg føler mig tilsidesat, og at der ikke er plads til mine behov. Jeg elsker min mand, men han suger alt energien ud af mig." Læs ugens brev til Renée.

Kære Renée,

Vi blev forældre for 1,5 år siden og skal nu have hverdagen til at fungere. Jeg er lige startet på arbejde med skiftende arbejdstider. Min mand har fuldtid og kører langt hver dag.

Jeg har i nogle uger rigtig mange timer, hvor min mand er den, der henter og sørger for at putte. Han har indtil nu ikke selv sørget for alt det praktiske såsom aftensmad, madpakke og så videre.

Det er der som regel styr på, inden jeg tager på job.

Vi har altid kæmpet for at få os til at hænge sammen som par, idet vi begge har brug for at være os selv. Efter vi er blevet forældre, er det blevet endnu sværere.

Min mand vil gerne af sted, når jeg er hjemme. Han går på jagt, træner og løber. Plus han har venner, han gerne vil se. Jeg føler, jeg bliver nødt til at nedprioritere mine behov, for at tingene hænger sammen.

Jeg er i gang med at tabe mig, men får ikke meget opbakning af min mand i forhold til træning. Jeg tænker, han vil have, jeg laver mad, passer vores barn og generelt bare ordner det indenfor, mens han kan gå ud i vores stald og ordne det derude.

Jeg føler mig tilsidesat, og at der ikke er plads til mine behov. Jeg elsker min mand, men han suger alt energien ud af mig.

Nogle gange overvejer jeg at gå, men jeg vil så gerne kæmpe. Jeg har foreslået, at vi får hjælp, men det vil han ikke. Hvad tænker du, vi kan gøre for at være kærester og ikke kun forældre?

Kærlig hilsen,

En træt kvinde

Kære trætte kvinde,

Jeg tænker, der er flere ting, I kan gøre for at få det bedre som par.

Først og fremmest tror jeg, at når man lige er blevet til en lille familie, så er noget af det, der er meget nødvendigt at gøre, at neddrosle forventningerne til, hvor perfekt det hele skal være, og især ikke at forvente, at I kan nå det samme, som I nåede, før I blev en familie.

Det sidste, tror jeg, kan være et nøglepunkt. Det vigtige, og det rigtig svære i forældreopgaven, er, at lige pludselig er der et væsen, som må komme før alt andet.

Der er noget, som er vigtigere end en selv. Du spørger, hvad I kan gøre for at være kærester og ikke kun forældre.

Det med at være kærester, på samme tid som man lige klarer en hektisk dagligdag med børn og fuldtidsarbejde, er ofte noget, man skal kæmpe for.

Moderne mennesker har mange krav til, hvordan livet gerne skal leves, og især til hvad vi selv vil have ud af det. I dit brev læser jeg, at du for eksempel er gået på slankekur, men at det er svært for dig.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Hvor meget skal jeg ofre for at få et barn?

Du oplever ikke at få støtte til dit projekt. Du oplever også, at din mand har nogle forventninger omkring arbejdsfordelingen og i forhold til familien, som ikke harmonerer med dit behov for at være sammen med ham og også få tid til dig selv.

Jeg tænker, at det kunne være vigtigt først og fremmest at få din mand med på at fokusere på, at der også skal være kærestetid, og på samme tid gå ind i den proces, det er at finde tiden til det.

Det kan selvfølgelig løses ved, at I snakker sammen og planlægger jer ud af det, men det kræver, at det også er en prioritet for ham.

I skal blive rigtig dygtige til at kommunikere og til at imødekomme hinandens ønsker og behov. Jeg synes derfor, at et forsøg på at komme hinanden nærmere kræver, at I begge vil arbejde for det, så den skal du have afklaret først.

I kan ikke nå det hele, det er I ligesom nødt til at indse, så der skal prioriteres og vælges, og det betyder, at noget kommer til at halte i nogle år.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Jeg savner ømhed og kærlighed fra min mand.

Sådan er det bare. Når I begge er afklarede omkring, at I vil have kærestetid sammen, skal I i gang med at lægge planer, lave kalender og få overblik over, lige præcis hvornår og hvordan det kan lade sig gøre.

Skal I for eksempel bede familien om hjælp? Kunne det tænkes, at I laver date-night hver torsdag og får jeres barn passet den aften?

Kunne det tænkes, at to aftener om ugen, når jeres barn er kommet i seng, så skal I være sammen.

Altså ingen tv, ingen telefon, ingen arbejde, I skal finde på noget at lave sammen, enten spille kort, gå i bad, massere hinanden, knalde, drikke en flaske vin. Det væsentlige er at få aftalerne i stand og finde enighed om fokus og prioritering. Det kræver, at I sætter jer ned og taler sammen.

Hvis det bliver for svært for jer at gøre det kun jer to, så vil mit forslag være, at I får hjælp af en professionel. Og ja, jeg ved, din mand ikke ønsker det, og jeg synes også, det er OK at forsøge selv i første omgang.

Men kan I ikke lykkes, så er hjælp udefra virkelig en god idé efter min mening. Man siger, at kærligheden er et valg, og så er det ellers hårdt arbejde resten af vejen.

Jeg tror, det er rigtigt, så når man elsker, gælder det om at smøge ærmerne op og give den indsats, det kræver.

Kærlig hilsen,

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også