Brev til Renée: Hvor meget skal jeg ofre for at få et barn?

Kære Renée,

Jeg skriver til dig, fordi jeg står et dumt sted i livet. Jeg er 39 år, og min kæreste og jeg prøver at få et barn. Han har meget dårlig sædkvalitet, så det er ikke lykkedes endnu.

Vi er skrevet op til behandling i det offentlige, men ventetiden er lang. Vi har dog i mellemtiden købt hus i en anden del af landet og ryger således bagerst i køen på et nyt hospital. Alt imens tiden bare går, og jeg bliver mere og mere panisk. For jeg kan ikke forestille mig et liv uden børn.

Da jeg mødte min kæreste for godt to år siden, var jeg i gang med forberedelserne til at blive solomor, men det kom han jo heldigvis i vejen for.

Desværre har forløbet omkring fertilitet skabt frustrationer imellem os. Og min vilje til at ofre fester, hyggelige, men dårlige, vaner og besøge klinikker og læger er væsentlig større.

Mit ønske om at få børn er nok også større. Skal vi låne 50.000 og komme i gang på en privat klinik?

Det er lidt småt med pengene lige nu, men hvad risikerer vi ved at vente? Vi er begyndt at skændes om pengene.

Jeg har ikke noget imod at skulle skære ned på vores daglige udgifter, men det ser min kæreste som et stort offer. Det er svært at træffe kloge beslutninger lige nu, hvor følelser og biologi er under pres, og hvor min rationelle stemme overdøves af et larmende indre tomrum. Jeg håber, at du kan komme med et klogt svar, der kan hjælpe.

Kærlig hilsen,

En kvinde der længes

Kære kvinde der længes,

Jeg ved ikke, om jeg kan komme med et klogt svar, men jeg kan i al fald reflektere over din udfordring sammen med dig. Min første tanke var, at ja, selvfølgelig skal du/I da bare låne de penge i banken og komme i gang med fertilitetsbehandling.

Du er 39, og der er ingen tid at spilde, når din største drøm er at blive mor. På samme tid tænkte jeg, at det kunne jeg måske sagtens sige, jeg kender jo ikke jeres økonomi og ved ikke, hvilke afsavn eller ofre det ville kræve for jer at låne de penge?

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Jeg savner ømhed og kærlighed fra min mand.

Ikke mindst for din kæreste, der, som du skriver, er mindre ivrig end dig, og som ikke er parat til at ofre helt det samme, som du er? Hvordan vi prioriterer at bruge vores penge, er en meget personlig sag og ganske vigtig, da vi alle sammen går på arbejde blandt andet for at tjene penge, som vi så kan bruge til at fornøje os med på lige præcis den måde, vi selv ønsker.

Så din kæreste har på sin vis ret til ikke at ville ofre de penge, fertilitetsbehandling kræver. På samme tid kan det måske blive svært for dig at rumme sådan et valg fra hans side, hvilket vil kunne bringe følelsesmæssig modstand ind i forholdet fra din side, som på sigt vil kunne blive noget, der ligger imellem jer, hvis I ikke får det bearbejdet og finder kærlig accept af hinandens forskellige holdninger og længsler.

At få et barn sammen med en mand er et fælles projekt, og skal det koste penge, er det, efter min mening, også et fælles projekt på samme måde, som det ville være, når barnet er født. Derfor tænker jeg, at skal I låne penge, er du nødt til at overbevise din kæreste, så han er med på planen. Alternativet er, at du sætter din kæreste stolen for døren og siger, at det her vil du, og vil han ikke være med, vil du gøre det alene, sådan som du oprindelig planlagde, før I mødte hinanden. Om du så vil have råd til at gøre det alene, er et andet spørgsmål. Flytter du fra ham og beslutter dig for at gøre det alene, uden at have råd til fertilitetsbehandling, er du på en måde lige vidt.

LÆS OGSÅ: Brev til Renée: Skal jeg bare opgive at finde kærligheden?

Så dine handlemuligheder i forhold til at gøre ventetiden kortere ved at købe dig til behandling med det samme ser ud til at være begrænsede, medmindre du har familie, der ville have råd til at låne dig pengene? Du spørger, hvad du risikerer ved at vente, og det er uendelig svært at svare på. Uanset hvad, bliver du ikke en ung førstegangs-mor, og vi ved, at jo ældre vi er, før vi får børn, jo sværere kan det være at blive gravid.

Det er også muligt at gå en helt anden vej, som ikke koster noget, nemlig at du får en anden mands sæd, enten via en sprøjte eller ved at være sammen med en anden, der vil være villig til at indgå i sådan en konstellation. Det er en utraditionel måde, og måske vil den være grænseoverskridende, især for din kæreste, da han så ikke bliver biologisk far til barnet?

Skal det være din kæreste, der er far til barnet, og du ikke kan se anden vej end den, fordi I bare elsker hinanden og ønsker at starte en familie sammen, så er din bedste chance for at få et barn hurtigere, end ventetiden på hospitalet tillader, at gå all in på at overbevise din kæreste om, at I skal låne de penge. Vil han ikke det under nogen omstændigheder, skal du måske gøre dig klart, om du vil kunne acceptere hans beslutning.

Kærlig hilsen,

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.