Brev til Renée: Da han skred, sad jeg fast i sorgen

Kære Renée Jeg skriver til dig, fordi jeg blev meget rørt af ugens brev, ”Min mand har været utro i en måned – nu vil han skilles!”. Akkurat det samme skete nemlig for mig for 14 måneder siden. Jeg vil ikke gå i detaljer – bare sige, at der findes en bog om emnet, der hedder ”Runaway Husbands” af den canadiske forfatter Vikki Stark. Selv om min psykolog har hjulpet mig meget, var det, der virkelig gjorde en forskel for mig, denne bog. At blive guidet igennem sorgens faser. At læse, at jeg langtfra var ene om at opleve denne forfærdelige, totalt ødelæggende oplevelse. At vide, at uanset hvor dårlig en partner jeg end har været, har jeg under ingen omstændigheder fortjent at blive behandlet, som han gjorde (og gør). At vide, at der er en slags mønster for det, der skete, og at der er en betegnelse for det, der skete, nemlig SWAP (sudden wife abandonment syndrome), som identificerer en række hændelser og fænomener, som stort set er identiske for alle kvinder, der udsættes for det værste, en kvinde kan forestille sig. Min psykolog sagde engang til mig, at svigtet er og bliver et vilkår i mit liv, og at jeg skal lære at leve med det, acceptere det. Det er svært! Men alt dette har fjernet en kæmpe byrde fra mine skuldre, og bogen har været vendepunktet i min vej ud af sorgen og et lille skridt på vejen mod en form for accept, og jeg synes, det er utrolig vigtigt at udbrede kendskabet til SWAP, da det desværre ikke er så sjældent. Kærlig hilsen Anna

LÆS OGSÅ: Min kommende mand har ført mig bag lyset Kære Anna Tusind tak for dit brev og for den tillid, du viser mig ved at skrive til mig. Jeg vil rigtig gerne bruge dit brev i min brevkasse, også selv om det ikke er et spørgsmål. Jeg synes nemlig, at den måde, du har fået hjælp på i forhold til at blive svigtet, lyder både væsentlig og vigtig. Jeg tænker derfor, der kunne være andre kvinder, der vil kunne bruge den bog, hvor du selv oplever at have fået den største hjælp til at komme videre efter at være blevet forladt. Jeg har været brevkasseredaktør her på femina i over ni år, og gennem årene har jeg fået uendelig mange breve fra kvinder, hvis mand er gået fra dem, har været utro, eller bare pludselig ikke ville være sammen med dem mere og skred fra den ene dag til den anden. For at være retfærdig skal jeg dog også nævne, at jeg har fået rigtig mange breve i tidens løb fra kvinder, der havde eller havde haft en affære, og som søgte råd til, hvordan de skulle tackle den situation i deres liv. Skulle de være ærlige? Skulle de blive eller forlade deres mand? Tro på, at ægteskabet blev bedre? Hvad var bedst for børnene? Så faktum er nok, at vi – både mænd og kvinder – kan blive fristet til seksuelt at være sammen med en anden end den, vi er partner med. Og faktum er, at det er noget af det mest smertefulde, vi kan udsætte hinanden for i et forhold. At blive valgt fra til fordel for en anden gør bare SÅ ondt, også selv om han/hun ikke vælger hele forholdet fra, men ”bare” vælger at være utro. At blive valgt fra er i det hele taget smertefuldt – også selv om der ikke står en anden i kulissen. Der er ingen tvivl om, at den sorg, der kan være forbundet med at blive svigtet og forladt, kan have mange faser, og at det tager tid at komme igennem dem. For nogle vil det være sådan, som du beskriver: At de skal leve med det svigt for altid, fordi de bare ikke kan komme over det. Mens det for andre vil være et overstået kapitel efter nogle år. Vi er som mennesker meget forskellige, og derfor er vores måder at håndtere svigt på også meget forskellige. Jeg tror helt klart graden af, hvor meget et svigt vil fylde, vil være meget individuelt og afhænge af en del faktorer – personlige, men også tilknyttet selve svigtet. Tid vil altid spille en stor rolle i helingsprocessen. Man siger som tommelfingerregel, at det tager cirka to år at komme sig over en skilsmisse og blive nogenlunde sig selv. Så det at komme ud af et forhold er bare rigtig svært for de fleste mennesker. Efter at have læst dit brev læste jeg lidt om Vicky Stark og hendes bog. Hun skriver, at uanset hvor lang tid siden det er, din mand forlod dig, så vil du have brug for at sørge over at have mistet det liv, du kendte. Men når sørgeperioden er overstået, så er næste skridt at rette dit fokus væk fra fortiden og det, som kunne have været, og i stedet rette blikket mod fremtiden – og ikke mindst hen imod, hvordan du selv kan og vil gøre den meningsfuld for dig selv. Det synes jeg er ret så vigtigt. For selv om man måske skal leve med svigtet altid, så betyder det ikke, at man ikke kan komme videre og leve et meningsfyldt liv efter at være blevet forladt – og det er et rigtig vigtigt budskab, som nu er givet videre her i min brevkasse! Livet fortsætter, og følelser kommer og går – sådan er deres natur ... Kærlig hilsen Renée Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée HER kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet, eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.