Birthe Kjær: Det er som at høste frugten af et helt liv

Birthe Kjær kan i år fejre jubilæum

Birthe Kjær spillede på Smukfest i Skanderborg tidligere i år. For første gang nogensinde, altså.

- Mig! På Smukfest! Hvad mener du? Er det ikke for vildt?!

Lige netop sådan lød det begejstret fra Birthe Kjær selv, da vi mødtes med hende nogen tid inden. Hun var bare glad. Det var tydeligt, at det var en fjer i hatten og lidt af et skulderklap. Det betød noget, selv for en så erfaren kunstner at få plads på scenen på netop den musikfestival, der er næststørst efter Roskilde Festivalen.

At hendes optræden dér så i øvrigt blev sådan en succes, at selv en nærmest berømt sur musikanmelder måtte hive roserne frem, er egentlig bare et sigende billede på, hvor roligt Birthe KJær kan gå sin 70-årsfødselsdag på lørdag i møde. For hun er langt fra færdig. Tværtimod. Birthe Kjær er stadig flyvende. Og på farten.

50 år med Franz

14 dage efter sin 70 års fødselsdag tager den populære sangerinde hul på en storstilet jubilæumsturné rundt i landet for at fejre, at det i år er 50 år siden, hun indspillede sin første plade. Det var den dér "Arrivederci Franz", som hun drønede ind på Dansktoppen med i slutningen af 1968.

- Den skal have fuld power med det jubilæum. Jeg troede ellers ikke på, jeg kunne sælge billetter nok til at fylde musikhuse sådan i større stil. Men det var der andre, der troede, og de ville gerne gøre forsøget. Vi lavede så en aftale om, at de fik to måneder til at prøve at stable minimum ti koncerter på benene, siger hun og tilføjer leende: - Og nu tager vi altså afsted ud til 20!

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær: Grethe Sønck blev min veninde og mentor

Tre-fire generationer

På sin mobiltelefon har hun billeder liggende, som en trofast fan har sendt hende. De er fra en koncert, hvor man ser publikum stå som sild i en tønde på et bytorv og synge og vugge med til hendes sange. Også en video fra en anden koncert viser, hvordan et publikumshav af især yngre menneske skråler med på "Den knaldrøde gummibåd", mens de helt bogstaveligt skubber en lille rød gummibåd afsted på bølgen af strakte hænder.

- Er det ikke fantastisk, spørger hun og fortsætter:

- Jeg synes næsten ikke, det kan blive større. Det er som at høste frugten af et helt liv, når jeg ser ud på en ungdom, der har givet mine sange nyt liv, og ud på de tre-fire generationer, der står side om side og synger med på mine sange - og åbenbart synes, jeg er sej!

LÆS OGSÅ: Ulla Terkelsen: Jeg forstår ikke kvinder, der lyver om deres alder

Fatter det ikke!

Om sit pladejubilæum og 70-årsfødselsdagen siger hun, eller rettere, udbryder hun:

- Jeg FATTER ikke, at der er gået 50 år! Jeg FATTER ikke, at jeg er 70! Nu ved jeg selvfølgelig godt, at bare fordi man er 70, behøver man ikke at være gammel og gråhåret og gå med stok. Jeg nyder også, at jeg er i så god form, at folk siger til mig: "Det kan da ikke passe, at du bliver 70!" For det er jo held. Jeg kan ikke vide, hvordan min krop opfører sig om et år. Man kan få alle mulige sygdomme, før man ved af det.

LÆS OGSÅ: Lis Sørensen: Modstand får en vilje frem i mig

Har hjerteflimmer

I 2005 blev hun ramt af en blodprop i hjertet. Om det siger hun i dag:

- Det sidder altid i én, når man har været ude på kanten. Det tror jeg gælder for alle, der har prøvet det. Jeg har også haft to operationer siden, fordi jeg har hjerteflimmer. Ikke store operationer. Ikke noget farligt. Sidst jeg blev opereret var i marts, og alt fungerer fint nu. Alligevel er det nok til, at jeg bliver mindet om, at livet er her og nu, og dét skal man altså prøve at leve efter.

- Jeg synes også, jeg skønner på livet. Det betyder ikke, at jeg vågner op og siger til mig selv hver eneste dag: "Ih, hvor skal jeg skønne på, at solen skinner, og at jeg er her". Men det dér "Husk nu, det er her og nu", det ligger der alligevel bare ...

LÆS OGSÅ: Maria Stenz: Man skal sige tak til livet

Ikke stresse

Noget af det, hun husker sig selv på og tager hensyn til, er, siger hun: - At jeg ikke skal stresse for meget.

- Jeg har ikke helt så mange jobs, som jeg havde før. Jeg siger nemlig både nej til noget, jeg ikke synes lyder spændende, og nej til alt, hvad der er under et ni-mands-orkester. Jeg har mit orkester med ni "mand". Det er sådan, jeg tager ud og spiller i dag. Det begrænser jobbene. Det er ikke alle steder, vi kan være med så stor en opsætning, og vi er også dyrere. Men det er sådan, det er. For det er det, jeg vil. Nu.

- Og når du spørger, om det er blevet hårdere at tage ud at spille, må jeg bare sige: Nej, det er blevet sjovere. Det hele er blevet sjovere!

Birthe Kjær fylder 70 år 1. september. Hun begynder sin jubilæumsturné 14. september. Og hendes nye jubilæums-album hedder simpelthen "50 års pletskud".