Benedikte Hansen
Selvudvikling

Benedikte Hansen: Jeg ved at være klar til at møde kærligheden igen

af Rikke Hast 19. februar 2018
foto: Kristian Septimius Krogh, makeup: Ulla Glud
Benedikte Hansen tog orlov, fordi hun havde brug for en pause for at få lysten til sit fag tilbage. Den erfarne skuespiller har efterhånden lært at tæmme sine indre dæmoner, og drømmer om at møde en ny kærlighed - og om at blive konfirmeret.

Benedikte Hansen er klar til kærligheden igen

Sidste år valgte Benedikte Hansen at tage orlov som skuespiller. Det har hun aldrig gjort tidligere. Hun brugte bl.a. sin orlov på at rejse til Brasilien sammen med en veninde.

 – Jeg var ved at gå kold på at være skuespiller. Teatret fylder så meget. Min hverdag var fuldstændig bundet af prøver og det at stå på scenen, jeg havde nærmest ikke noget socialt liv. Så jeg havde brug for en pause – også kunstnerisk – for at få lysten tilbage. Og det lykkedes. Det at holde pauser er noget, jeg kommer til at vende tilbage til, for det gjorde mig godt. Min orlov har lært mig at sove til middag, det lyder banalt, men det er vigtigt for mig, for det er blevet et barometer på, hvor stresset jeg er, og jeg har virkelig fået smag for det, siger Benedikte, der lige nu er aktuel i ”Revisoren” på Nørrebro Teater.

Benedikte har en urolig sjæl, hendes tanker har det med at piske rundt, og det er først på det seneste, at hun har fået ro på dem.

– Jeg har mere fred indeni, end jeg har haft før. En skuespillers liv er jo også at være i en eller anden form for beredskab hele tiden. Man mærker alting og føler alting, og så skal man evne at få det omsat til et kunstnerisk udtryk.

 

LÆS OGSÅ: Susse Wold: det kræver mod at være til stede i livet

Konfirmation

I øjeblikket går Benedikte og overvejer at løse sognebånd. Hun kan godt lide de initiativer, de tager i Eliaskirken på Vesterbro, hvor de bl.a. har haft stor succes med ”drop-in-dåb”, faktisk har hun skrevet til en af de to præster, hun kender i kirken, om de har overvejet at lave ”drop-in-konfirmation”. For Benedikte er selv døbt, men hun er ikke konfirmeret.

– Jeg var meget politisk dengang, og det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med den kristne tro. Jeg meldte mig faktisk ud af folkekirken, da jeg blev 18 år. Og jeg kan huske, at præsten sagde til mig, da jeg meldte mig ud, at jeg var velkommen tilbage. Og jeg tænkte, ja, ja, den er god med dig. Men jeg kom tilbage, og jeg meldte mig ind i folkekirken igen. Og nu kunne jeg faktisk godt tænke mig at blive konfirmeret, så måske kommer jeg til at gå til konfirmationsforberedelse. Men man kan åbenbart ikke bare komme ind fra gaden og blive konfirmeret.

 

Alt falder på plads

Benedikte går i kirke indimellem, og hun oplever, at spørgsmålet om tro bliver mere og mere aktuelt for hende.

– Måske er det noget med min alder. Jeg tror, at mange af os på et tidspunkt i livet oplever et behov for at tro på noget, som kan trøste os, og som vi kan ty til. For mig handler tro også om at skabe perspektiv i mit liv, så alle mulige latterlige småting ikke fylder op. Det er vigtigt at huske sig selv på at have taknemmelighed over det liv, jeg har fået, tænke: Hold nu op, hvor er jeg heldig, hvor har jeg et godt liv. Der har været knaster i skoen, men i bund og grund er jeg jo meget privilegeret. Jeg er så heldig, at min krop vil mig det godt. Jeg har ikke rigtig nogen skavanker eller alderstraumer, og jeg tror, at for mig, der har lidt så meget psykisk hele mit liv, er alderen en befrielse. For jeg oplever jo, at de indre dæmoner, jeg har været plaget af, kommer mere og mere på afstand, og at alt ligesom falder på plads.

 

LÆS OGSÅ: Ina Maria Rosenbaum: Kærlighed er også godt på langdistance

En bedre partner nu

Benedikte har mødt kærligheden flere gange. Sin første mand, Gerz Feigenberg, som hun kalder sin livsven, mistede hun. Siden har hun været gift to gange. I dag lever hun alene og har gjort det i et stykke tid.

– Det bliver ikke nemmere at møde et nyt menneske. For man har rigtig meget med. Samtidig er jeg nok en bedre partner nu, end jeg nogensinde har været før, fordi jeg ikke mere er så tosset i mit hoved, siger hun og slår en latter op.

– Nej, det handler om mange ting. Jeg tror, at rigtig mange problemer i forhold handler om selvværd. Søren Kierkegaard sagde noget om, at man skal kunne være i et forhold med sig selv for at kunne være i et forhold til et andet menneske. Og det synes jeg er meget, meget rigtigt. For hvis ikke du har lyst til at være sammen med dig selv, hvem skulle så have lyst til det?

Vil du gerne møde kærligheden igen?

– Ja, det vil jeg gerne. Jeg er ved at være klar til at møde en ny kæreste. For jeg længes efter at have et sted at placere min kærlighed. Men jeg tænker også: Kan jeg tåle at miste den igen? For det kan jo nemt ske enten ved svigt eller ved sygdom og dødsfald. Men jeg er nødt til at turde, ellers er jeg jo lukket ned. Men jeg ved ikke, hvordan den skal komme og i hvilken form.

Læs hele interviewet med Benedikte Hansen i SØNDAG nummer 08.