Selvudvikling

Beate er lamaterapeut: "Det føles ikke som terapi, fordi man er sammen med vidunderlige dyr"

af Helle Kjærulf 10. maj 2021
Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Beate Regnery har skiftet Sydtyskland ud med Djursland og bruger de opmærk­somme og følsomme lamaer i terapi.

Beate Regnery taler roligt og lavt på sit modersmål, tysk, til en af 18 lamaer og tre alpakaer, som græsser på marken 500 meter fra Kattegat i Dråby på Djursland.

Den sidste lama, nummer 19, er den sorte avlshingst Moses, som står i et aflukke for sig selv. 

Dyreholdet består også af omkring 15 høns, katten Mitzi, to hunde, Benji, et gadekryds med dansk-svensk gårdhund i sig, og Lunte, en granddanois. Men det er især lamaerne, der er stjernerne på gården.

Jo længere tid man ser på lamaerne, des mere ”normale” ser de ud.

I starten er halsen lidt for lang og passer ikke rigtig ind på en dansk mark.

Alpakaerne er en slags mindre kusine til en lama og ikke nær så socialt et dyr. Dem holder man mest for uldens skyld.

Lamaer, der stammer fra Sydamerika, blev oprindelig brugt som transportdyr og blev af inkaerne betragtet som healende dyr.

− Lamaer er faktisk i familie med kameler. Man kalder dem også Den Nye Verdens kameler. De er et utrolig fascinerende dyr. De er smukke og intelligente, og det er fantastisk at leve med dem så tæt på, fortæller Beate Regnery, 56.

Hun bliver aldrig træt af lamaernes kæmpestore øjne med de lange øjenvipper, og så ser de altid ud, som om de smiler.

Især når man ser dem tygge forfra i store cirkler, er ligheden med en kamel slående.

På Beates kursus-menu er der f.eks. mindfulness, live-coaching, guidede vandreture, teambuilding og pædagogiske oplevelser for hele familien med det følsomme dyr som omdrejningspunkt.

Ud over at Beate blandt andet er uddannet pædagog, er hun også certificeret specialist i dyre-assisteret pædagogik og terapi med lamaer og alpakaer.

− I en tid med larm og højt tempo har vi alle brug for mere stilhed og ro. Når man er sammen med lamaerne, er det muligt at slippe ubehagelige og negative tanker og stress. Dyrene er meget opmærksomme på alt, hvad vi gør, fortæller Beate Regnery.

Spytter, når de er bange

Det er f.eks. mennesker, som ikke har kunnet finde hjælp i almindelig terapi, som kan have glæde af et terapeutisk møde med en nysgerrig lama.

Beate fortæller om en multihandicappet 10-årig dreng, som var i terapi hos hende to gange med hovedformålet at få mere føling med sig selv.

Han var næsten blind og kunne alligevel ved terapien anden gang mærke, at det var en ny lama, han stod med.

− Han kunne simpelthen lugte, at det var en anden lama. Alene det at kunne skelne var med til at give ham mere selvværd.

− Han fik en ekstraordinær oplevelse af, hvad han kunne, og han fik mere motion, fordi han endte med at gå en tur med lamaen; noget, hans forældre næsten ikke turde tro, at han var i stand til, siger Beate.

− For mig har lamaer dog samme rare lugt. Og jo, de spytter, men kun hvis de er bange eller siger nej tak, og de advarer først, siger hun og smiler.

I øjeblikket er det for det ­meste stressramte og udbrændte, der kommer i lama-terapi hos Beate.

Hun giver også kursus i pasning og pleje af lama og alpaka, hvis man selv drømmer om at få en sydamerikansk kamel.

Eller hvis du har en lama, der skal bedækkes, så står lama-hingsten Moses klar.

Terapi og græsslåning

I 2012 flyttede Beate Regnery sammen med sin mand, Hubert, til Danmark. De boede tidligere i en mindre, sydtysk by tæt på grænsen til Tjekkiet.

Hubert havde i en årrække ­været udsendt til Aarhus-området som jernbanetekniker.

Og da han blev tilbudt job i Danmark, gik Beate i tænkeboks. Skulle de rykke hele bondegården til Danmark?

Lamaerne var kommet ind i hendes liv syv år tidligere.

− Det var mig, der var græsslåningsansvarlig på vores gård i Sydtyskland. Jeg havde fuldtidsjob som erhvervsskolelærer i gastronomi og pædagog for udsatte unge og måtte bruge mine lørdage på at slå græs på vores marker.

− Der kom meget regn de år, og langt fra alle dyr duede til at græsse. Det skulle hverken være får eller heste. Jeg ville gerne have æsler, men de har det ikke godt i våd jord.

Tilfældigvis så Beate en kvinde, som kom gående med to mærkelige dyr i snor. Da det gik op for hende, at det var lamaerne, fandt hun ud af, at det var lige sådan nogle, de skulle have fat i.

Efter lang tids research hentede hun de to første dyr hjem til gården i 2005. Flere kom til, og flokken voksede. Og Beate uddannede sig til specialist i lama-terapi.

Da en flytning til Danmark kom ind i billedet, blev det ­samtidig et spørgsmål for Beate, om hun turde kaste sig ud i et liv som selvstændig på et område, som meget få danskere havde hørt om, nemlig lama-terapi.

Det turde hun godt, besluttede hun, og parret solgte deres ejendom i Tyskland uden at have fundet et sted i Danmark. Hubert, der var i Aarhus for at arbejde, tog på ­boligjagt.

Han fandt stedet i Dråby og sendte billeder til Beate, som endte med først at se deres nye hjem, da de ­flyttede herop. Hun havde en gang tidligere været i Danmark og var blevet forelsket i Ebeltoft.

Det blev en logistisk udfordring at flytte hele bondegården til Dråby. Ikke mindst at få den forrige ejer til at fjerne de eksisterende bygmarker rundt om gården og så græs, så spisekammeret var klar, når deres daværende 16 lamaer arriverede fra Sydtyskland.

Parret forlod deres sociale omgangskreds og deres voksne børn og flyttede på landet i et land, hvor de ikke kendte sproget.

I dag taler både Beate og hendes mand næsten flydende dansk og har fået venner i området. Ingen af dem har nogensinde fortrudt, at de flyttede hele deres liv til et land, som Beate kun kendte ganske flygtigt.

Blide og beroligende

Endnu er lama-terapi ret ukendt i Danmark. Men Beate Regnery arbejder på sagen.

Hun forklarer, at lamaer er gode til terapi på grund af deres helt særlige væsen.

− Lamaterapi føles ikke som terapi, fordi man er sammen med vidunderlige dyr. Det er en alternativ terapi, der støtter, udvikler og forbedrer ressourcer og livskvalitet ved forskellige diagnoser og problemer. Man kan bedst sammenligne lamaterapi med delfinterapi. I flere lande i Europa kalder man lamaerne for delfiner på græs, siger hun.

Ligesom lamaerne ser delfinerne ud, som om de smiler, og begge holder også afstand til mennesker til at begynde med, men viser samtidig omsorg.

− Begge dyr spejler mennesker på en anden måde end andre dyr, og de interagerer først med en person, hvis de er fuldstændig trygge, så det kræver noget af os, der gerne vil være sammen med dem, fortæller Beate.

Generelt kan samværet med lamaerne være med til at sænke blodtrykket og reducere stress.

Og for mennesker, som ikke kan kommunikere med andre mennesker på normal vis, f.eks. ved autisme eller demens, giver det mulighed for at danne et bånd til andet levende væsen, hvilket er både givende og meningsfuldt.

Det kan også være børn og voksne med indlæringsvanskeligheder eller andre grupper med særlige behov, der får meget ud af mødet med disse blide og beroligende dyr, forklarer Beate Regnery.

− Lamaer skaber mere nærhed og fortrolighed med deres distancerede og majestætiske adfærd, end vi mennesker er i stand til ved at røre, kæle og snakke. Det imponerer mig hver dag, siger hun.

Til stede lige nu og her

− Lamaer er både meget høflige og opmærksomme. Og selv det at gå en tur med en lama i snor kan være meget givende. Det er meget anderledes end at gå tur med en hund. En lama er orienteret på hele området. Med sine store øjne ser den næsten 360 grader rundt. Den spejler både dig og omgivelserne på sin vis.

− Hvis ikke du koncentrerer dig om dyret og omgivelserne, så opfører den sig dårligt. Du skal vise, at det er dig, der bestemmer, og det kræver, at du er til stede lige nu og her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Når der opstår en særlig kontakt mellem mennesket og lamaen, begynder lamaen at snakke med en, fortæller hun.

En rolig, lidt brummende lyd, som Beate kan give gengive meget troværdigt.

Og det er noget af det, som gør lamaer til gode healere, hvilket de blev betragtet som af inkaerne.

Beate skyder på, at der er omkring 500 lamaer i Danmark og mange flere alpakaer, som mange holder på grund af deres fine uld.

Men også den mere glatte lamauld giver lækkert garn, fortæller hun. Alle Beates lamaer leverer uld, der bliver spundet til eksklusivt garn og solgt videre.