Selvudvikling

Anne Sophia Hermansen: Hvad har jeg lært i år!

af Anne Sophia Hermansen 4. august 2015
Hvert år tager jeg et glas vin eller whisky og bruger lidt tid på mig selv. Hvad har jeg lært, hvad har jeg forsonet mig med, og hvad er mine ønsker for det næste år?
For mange år siden sad jeg en fredag aften og ventede på, at det blev min fødselsdag. Jeg var 18 år og boede i kollektiv, og jeg fik den idé at skrive nogle af mine vigtigste erfaringer ned. Erfaringer med kærlighed, økonomi, venskab, den slags. Det blev til en tradition, som jeg har overholdt siden. Hvert år tager jeg et glas vin eller whisky og bruger lidt tid på mig selv. Hvad har jeg lært, hvad har jeg forsonet mig med, og hvad er mine ønsker for det næste år? I år fylder jeg 43 år, og måske er det ingen milepæl, men for mig er hvert år en milepæl. Da jeg var 23 år, havde jeg mistet det meste af min familie, og det lærte mig, at man ikke behøver at være gammel for at dø. Af og til har skæbnegudinderne bare spundet én en livstråd, der ikke er særlig lang.   I år vil jeg skrive følgende i en af mine notesbøger (yes: notesbøger, så gammeldags er jeg nemlig).   Hvad jeg har lært som 42-årig:   1. Jeg troede længe, at den store kærlighed var den ulykkelige kærlighed. I dag ved jeg, at det er den kærlighed, der indledes med en samtale, der først hører op, når en af parterne dør. Livssamtalen.   2. Jeg har lært, at det er vigtigt at bevare et frit sind. Vi behøver ikke at blive mere konservative med alderen. I stedet skal vi prøve at opsøge mennesker, der mener noget andet end os selv. Jeg har det seneste år fået en veninde, der er meget venstreorienteret, og en, der er meget højreorienteret. Det er altid spændende at tale med dem. Som at have et kalejdoskop og dreje perlerne, så de danner nye mønstre.   3. Jeg har også lært, hvor meget et hjem betyder for mig. Jeg har et udadvendt arbejde, men er privat meget indadvendt. Når jeg har fri, vil jeg gerne sidde med en bog eller min computer og slappe af. Jeg finder ro i smukke omgivelser og i at vide, at her bor jeg. Når jeg føler mig hjemløs i det, der skulle være mit eget hjem, påvirker det mig så meget, at jeg mister fodfæste. Efter at have boet et par år i en andens lejlighed, savner jeg at komme hjem og står nu over for en flytning. Desværre er det fra min mand.   LÆS OGSÅ: Anne Sophia Hermansen: Farvel til bordplanen   Hvad jeg har forsonet mig med:   1. Engang læste jeg et interview med Jane Fonda. Hun fortalte, at tidligere når hun gik ind i et rum, var hun meget optaget af, om folk kunne lide hende. I dag er hun optaget af, om hun kan lide folk. Jeg forstår, hvad hun mener. Det er ikke alle, der elsker os, men vi elsker jo heller ikke alle.   2. Karrieren går ikke altid i en lige linje fremad eller opad. Af og til er det de små omveje, der fører os frem. Jeg sad engang og karriereplanlagde, men i dag ved jeg ikke, hvad jeg laver om et år. Men jeg ved, at det bliver spændende, og at jeg har mistet interessen for den store løncheck og de fine titler – i dag vil jeg bare helst glæde mig til at gå på arbejde.   Mine ønsker for det næste år:   1. Jeg vil blive bedre til at sige nej. Nej er et ret fedt ord. Jeg brugte det ikke så meget tidligere, men i dag siger jeg nej til mange ting og mennesker. Vil du have en kartoffel? Nej. Jeg hader kartofler. Vil du med til en fest med mennesker, du i virkeligheden ikke kan lide? Nej. Synes du ikke, du burde gøre dit og dat? Nej. Til gengæld vil jeg sige meget mere JA til det, mit hjerte og min mavefornemmelse fortæller mig.   2. Og så er der den dér livssamtale. Måske er den ikke slut i mit ægteskab. Måske kan den genstartes, og måske er det ikke for sent at komme hjem. Jeg vil prøve.