Amanda Ellen Veile Nielsen
Min første jul

Amanda var frivillig juleaften: ”Man modtager mindst lige så meget, som man giver”

22. november 2021
af Bonna Haagen Pedersen
Foto: Emma Sejersen
Amanda Ellen Veile Nielsen tilbragte sidste år sin juleaften som frivillig i Danners krisecenter. For hende gav det lige så meget igen, at hun kunne være med til at give kvinder og børn en så tryg jul som muligt.

En af de klassiske fraser om julen er, at det er børnenes fest.

Det er dog langtfra festlige omstændigheder, kvinder og børn har været igennem, når de må fejre jul i Danners krisecenter.

Netop derfor gør Dannerhusets frivillige og ansatte en ekstra dyd ud af at danne en tryg og hyggelig ramme for voldsudsatte kvinder og børns jul på krisecenteret.

Amanda Ellen Veile Nielsen, der også er frivillig i Danners chatrådgivning, brugte sidste år sin juleaften som frivillig i Dannerhuset.

Hendes mor havde været frivillig året forinden og foreslog sine døtre at være frivillige sammen.

– Det havde været en så dejlig oplevelse for hende, så da hun spurgte min søster og jeg, sagde vi ja og valgte at bruge julen her som familie. Bare os tre kvinder, sammen med resten af husets kvinder, deres børn og de andre frivillige.

Amanda Ellen Veile Nielsen

27 år, studerer Global Humanities på Roskilde Universitet.

Arbejder frivilligt i Danners chatrådgivning.

Hele juleaftensdag brugte de på at gøre klar og sørge for at skabe rammerne for en hyggelig aften. Maden fik de leveret udefra, så Amandas rolle var at varme maden, dække op, starte samtaler, synge for og lege med børnene.

– Jeg ville bare gerne have, at kvinderne og børnene skulle have den bedste juleaften, så de bare fuldstændig kunne glemme, at der var en grund til, at de ikke var hjemme.

Gensidig glæde

For de fleste er normalen nok at tilbringe juleaften derhjemme i familiens skød. Men for Amanda er der ikke én måde at holde en ”normal” jul.

Amanda Ellen Veile Nielsen

– Jeg er skilsmissebarn og skiftes hver jul til at være hos min far eller min mor.

– Vi har ikke de største juletraditioner, så det gav god mening at holde jul her og være med til at sørge for, at kvinderne – og især børnene – kunne få en så hyggelig aften som muligt. Samtidig fik jeg jo også en masse ud af det.

Hvad fik du ud af det?

– For mig var der rigtig meget glæde ved at bruge aftenen med de kvinder, der går igennem så meget bøvl hver dag.

– De er her jo ikke for sjov, så at kunne give dem en så normal juleaften som muligt i trygge rammer er bare givende.

Hvordan lykkedes du med det?

– Det lyder sådan lidt ananas i egen juice at sige, men jeg synes, det gik skidegodt. Kvinderne og børnene var glade, der var gaver, og der blev grinet.

– Jeg tænkte selvfølgelig over, om de tænkte meget over, at de var her i stedet for med noget familie. Men det var bare en rigtig hyggelig aften.

Jeg har selv oplevet psykisk vold i et tidligere forhold og ved, hvor svært det kan være. Så det giver bare rigtig god mening at være her for kvinderne.

Næstekærlighed

Amanda arbejder også frivilligt i Danners chatrådgivning, og hendes mor har i flere år lavet forskelligt frivilligt arbejde i huset.

– Vi kommer af en familie primært bestående af kvinder. Igennem familiens historie har det måske ikke altid været de bedste mænd, som har været inviteret ind i vores liv.

– Jeg har selv oplevet psykisk vold i et tidligere forhold og ved, hvor svært det kan være. Så det giver bare rigtig god mening at være her for kvinderne ved at hjælpe og give råd.

– Det er også det, vores rådgivning handler om ved telefon- og chatrådgivningen – at sørge for, at de bliver hørt og ikke føler sig alene.

Amanda Ellen Veile Nielsen

Det frivillige arbejde handler for Amanda om at give så meget kærlighed som muligt til kvinderne og børnene, og hun prøver i det hele taget at leve sit liv på en næstekærlig måde.

Derfor indtog hun juleaften også rollen som samtalestarter og legeonkel.

– Det var vigtigt at skabe et trygt rum og en god oplevelse, så børnene også kan fortælle, hvordan de har haft en dejlig juleaften, når de kommer i skole igen.

Flere af kvinderne og børnene har oplevet, at julen er en svær tid, der er præget af usikkerhed, konflikter og vold.

I alle elementer af de enkelte kvinder og børns ophold på krisecenteret er ro og forudsigelighed en grundsten i Danners arbejde.

Ifølge Susanne Maria Lamhauge, leder af Danners krisecenter, handler det i december måned særligt om at hjælpe kvinderne og børnene til at etablere nye juletraditioner.

– Flere af kvinderne og børnene har oplevet, at julen er en svær tid, der er præget af usikkerhed, konflikter og vold. Derfor er det enormt vigtigt, at vi skaber en tryg, rolig og forudsigelig jul, når de kommer her.

Endnu en jul som frivillig

Da Amanda gik hjem fra Dannerhuset sidste jul, snakkede hun med sin mor og søster om, hvor hyggelig en aften de havde haft, og at de gerne ville gøre det igen.

– Jeg tror, nogle kan være bange for, at det at være frivillig juleaften bliver for anderledes eller for langt fra juleaften, som man kender det.

– Men vi spiste den samme julemad som alle andre, der var pakkeleg, sang og juletræ på trods af corona, og børnene fik gaver.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Den kommende jul skal hun holde med sin far, men i 2022 overvejer hun stærkt at holde endnu en jul som frivillig.

– Da jeg kom hjem, lagde jeg mig til at sove med et kæmpe smil på læben og var så glad for, at kvinderne havde haft en god aften.

– Man modtager mindst lige så meget ved at være frivillig i julen, som man giver. Alle burde prøve det, i hvert fald bare én jul.