Selvudvikling

Allemandsret her i landet

af Renée Toft Simonsen 31. oktober 2012
Hvem f..... har dog fundet på, at vi ikke må bruge naturen til at sove i og, ikke mindst, hvorfor? Jeg vil foreslå, at vi straks indfører allemandsret her i landet – ligesom svenskerne, det kloge folk

Min datter ville holde sin egen sommerferie i år, og det var da lidt mærkeligt for første gang ikke at skulle have hende med på ferie. Men hun er 18 og må stemme til folketingsvalg, så der var ikke så meget, jeg kunne gøre ved det. Hun ville til Sverige og vandre, bo i de store skove og bare slå sig ned, hvor det lige faldt hende ind. Jeg syntes, hun var modig, men spurgte alligevel, om ikke hun bare kunne gøre det herhjemme. Der var alligevel langt derop, hvis hun nu fik brug for mig. Det kunne hun desværre ikke, for i Danmark må man ikke bare slå sig ned et tilfældigt sted i en skov. Hendes vandretur skulle foregå i Sverige, fordi de har det, der hedder allemandsret. "Åh, mor, deroppe må man slå et telt op, lige nøjagtig hvor man vil. Det er total frihed, og det koster ikke en krone. Perfekt til en fattig studerendes pengepung," fortalte hun henført.Renées klumme i sidste uge: Børn har brug for risikofyldt legJeg gav slip på kontrollen og spekulerede egentlig ikke så meget over det med den dér allemandsret, før jeg sidst på sommeren var på mit årlige silent retreat på Mors. Deroppe er naturen fuldstændig vidunderlig, og hver morgen løb jeg ud i den som en kåd kalv en forårsmorgen. Jeg løb en fantastisk rute hen ad grusveje, op og ned ad bakker, gennem skove og lysninger, våd dug og solens stråler, ned til vandet og stranden, hvor jeg samlede runde sten, inden jeg besteg de store høje klitter på vej tilbage. Det var næsten som at være med i "Ringenes Herre." Stilheden. Vidderne. De snørklede mørke skovområder med små stier og skrænter og lys, der faldt ind og afslørede tusind spindelvæv og dyrs færden.Mens jeg løb den tur, tænkte jeg på min datter og hendes vandren rundt i Sverige. Og pludselig så jeg 40 steder, hun lige kunne have slået sit lille telt op på. Jeg så, hvordan hun kunne vågne om morgenen med den mest vidunderlige udsigt over vandet og således opleve det, jeg oplevede lige nu. Og så kunne jeg bare ikke lade være med at tænke på, at det måtte hun bare ikke, for den slags må man ikke her i Danmark!Hmm, hvem f..... har dog fundet på det. At vi ikke må bruge naturen til at sove i og, ikke mindst, hvorfor? Jeg synes i grunden, vi straks skal lave den regel om og tillader mig lige at foreslå, at vi straks indfører allemandsret her i landet - ligesom svenskerne, det kloge folk. Kærlig hilsenRenée