Disse kendte kvinder gav cool comebacks på body-shaming
Selvudvikling

7 cool comebacks: Kendte kvinder siger fra overfor body-shaming

af Redaktionen 22. august 2018
Hvorfor tror nogen, at det er ok at kommentere andres kroppe på den måde?

Modellen Ashley Graham sagde på et tidspunkt i et interview, at hun, efter 16 år som model, er blevet vant til kritik med fokus på hendes krop. Først var hun i nogles øjne for tyk og burde gemme sig langt væk. Så var hun pludselig for tynd, og skulle i øvrigt skamme sig over det.

Kendte kvinder, som er i mediernes søgelys konstant, har ikke ikke bedt om alles mening om deres krop, dens udformning, facon eller størrelse, men det betyder desværre ikke, at de negative kommentarer ikke flyder i en lind strøm.

Da Lady Gaga eksempelvis postede dette billede:

 

Et opslag delt af xoxo, Gaga (@ladygaga) den

...fik hun en masse negative kommentarer om hende vægt. Helt gak. Til det svarede hun kort: "Jeg vil hellere være tyk end overfladisk".

Og for nylig postede Ashley Graham et billede af sig selv på Instagram:

When they call you 'brave'..

Et opslag delt af A S H L E Y G R A H A M (@theashleygraham) den

Og skrev "Når de kalder dig modig..." som en spydig kommentar til det faktum, at når en kendt kvinde med kurver, deller, bølger og appelsinhud, stiller sig frem uden at dække del hele til - så er hun, og her er vi endda i den positive ende af omtalerne i nogle medier: Modig. Som for at indikere, at hun har en "forkert" krop og derfor er modig at vise den frem. 

Læs, hvordan 5 andre kendte kvinder også har taget til genmæle – nogle med rank ryk og hovedrysten og andre med slet skjult sarkasme.

Kendte kvinder kommenterer body-shaming:

Kim Kardashian West

Da kendissen tog vægt på i forbindelse med sin første graviditet, blev hun bombarderet med ondskabsfulde overskrifter og kommentarer. På Twitter skrev hun så: ”Alle der har fået et barn ved, hvor svært det kan være at tabe sig efter graviditeten…din krop forandrer sig fuldstændigt. At gøre grin med min gravide krop og det, at jeg nu prøver at tabe mig…skam jer. Jeg er ikke perfekt, men jeg vil ALDRIG forsøge at tilpasse mig jeres tynde kropsidealer. Beklager.” IKKE (red.).

Amy Schumer

Seje Amy Shumer tweetede et billed af sig selv uden tøj på og skrev til alle, der kommer med negative kommentarer om hendes krop: ”Jeg har ingen planer om at ændre mig. Sådan er det. Følg med eller skrid. Kys.”

Alyssa Milano

Efter skuespiller Alyssa Milano, som vi kender fra bl.a. tv-serien "Heksene fra Warren Manor", havde født og igen viste sig på den røde løber, fik hun nogle aldeles hårde ord med på vejen fra kominker Jay Mohr, som tilsyneladende mente, at hun ikke var slank nok til at vise sig offentligt. Til det svarede Milano, ved hjælp af en tweet: "@jaymohr37 Jeg beklager virkelig, at du følte et behov for offentligt at body-shame mig. Hav det godt og Gud velsigne dig. Send mine kærligste hilsner til din smukke kone.” (den stakkel, red.)

Gabourey Sidibe

Da skuespillerinden, som vi nok kender bedst fra filmen Precious, i 2014 fik en masse negative kommentarer som sin krop, efter hun havde deltaget i årets Golden Globe-uddeling, sendte hun et tweet med ordlyden: Til jer der kommer med negative kommentarer om min krop – I skal vide, at jeg græd over det ombord på mit privatfly på vej mod mit drømmejob.” BUM.

Melissa McCarthy

Da filmen “Identity Thief”, som Melissa McCarthy var med i, blev anmeldt i New York Observer, beskrev anmelderen McCarthy som en traktor - med henvisning til hendes størrelse. Da New York Times senere spurgte skuespillerinden om, hvordan hun oplevede det, svarede hun: "Jeg har virkelig ondt at de, der lever med så meget had. Jeg tænkte: Det her er n person, som er et dårligt sted i sit liv – det er jeg ikke. Jeg er lykkelig. Jeg griner hver dag med min mand og mine børn."