4 typiske måder, vi undertrykker vores følelser på
Onsdag, 23. maj 2018 - 9:00 Udgivet første gang 2017 - af Anette Aggerbeck (redigeret til web af redaktionen)
1. Følelse: Sorg
Sorgfobikeren
Tager ikke sig selv alvorligt, laver grin med sine følelser eller bagatelliserer dem. Måske har du lært at lade som ingenting, når du er ked af det, fordi du i dit barndomshjem har set, at det er sådan man gør, når man er ked af det. Måske har du fået skældud, når du græd, fordi dine forældre ikke kunne bære, at du var ked af det. Samfundet er desuden sådan indrettet, at vi roser hinanden for ikke at vise, at vi er kede af det – vi siger: ”hvor bærer hun sin sorg flot!” Når enken ikke græder ved begravelsen, eller vi roser børn for at klare en skilsmisse godt, når de ikke viser tegn på sorg.
Det kan du gøre:
Spørg dig selv: hvad er jeg bange for, når jeg ikke tør græde? Måske frygter du, at du aldrig vil kunne holde op med at græde igen. Måske er det forbundet med skam at græde – du føler dig udstillet og utryg, fordi du blev gjort forkert, når du var ked af det som barn. Begynd at mærke efter og tag dine følelser alvorligt. Fortæl om dig selv og sæt ord på dine følelser. Vi bliver ensomme, når vi bærer sorg/tristhed alene. Så få erfaring med, at det er rart, når du giver udtryk for din følelse. Søg støtte hos en terapeut, hvis det er svært. Måske kan du ikke mærke, at du er ked af det, men oplever en ubehagelig eller forvirret følelse. Her kan terapeuten hjælpe dig med at mærke dine følelser og lære dig selv bedre at kende.
Læs også: Forstår du følelser med ansigtet
2. Følelse: Vrede
Vredesfobikeren
Har svært ved at sætte grænser og gå efter sine behov og kommer derved let til at nøjes med lidt og havne i en offerrolle. Måske forsøger du at få det, du vil have ved at manipulere. Du kan have en tendens til at jamre meget og brokke dig, for vreden skal ud. Eller også græder du, når du er vred. Du forbinder vrede med noget destruktivt. Måske blev du ikke forstået og accepteret, når du var vred som barn. Måske har du haft en meget vred far eller mor, der har virket skræmmende.
Det kan du gøre:
Vreden er vores drivkraft, vi kan ikke undvære den. Så lær at udtrykke din vrede på en måde, du har det godt med. Få gode erfaringer med vrede som et middel til at sætte grænser og vise, hvem du er. Vrede kan udtrykkes på mange måder, og det gælder om at finde en måde, hvor du viser din vrede uden at være krænkende. Du kan sagtens vise vrede og samtidig optræde respektfuldt, hvis du taler personligt og ud fra dig selv uden at kritisere eller manipulere andre. Sæt ord på din vrede ved at tale om dig selv. Sig sætninger med ’Jeg’ f.eks: ”nu er jeg vred …”
3. Følelse: Glæde
Glædesfobikeren
Er bange for at glæde sig, fordi glæden kan blive taget fra en. Måske har du svært ved at glæde dig over en gave, fordi du som barn sjældent fik det, du ønskede dig. Hvis du har oplevet mange skuffelser i dit liv, kan det også være svært at vise glæde. Din overbevisning er f.eks.: ”jeg er ikke sådan en, der får, hvad jeg gerne vil have.” Eller ”jeg er altid uheldig.” Du kan være vokset op i en familie, hvor det ikke er okay at tro på lykken, fordi den forsvinder lige om lidt. Du er måske i et parforhold, der går godt, men hvornår vender det? Det gode føles utrygt, fordi det er uvant.
Det kan du gøre:
Arbejd med dine overbevisninger – hvilket livssyn har du fået fra din familie? Læg mærke til, om du afviser komplimenter eller gode tilbud. Øv dig i at tage imod, og tro på, at du fortjener det gode. Fortæl tydeligt andre, hvad du ønsker dig, for så bliver du ikke så nemt skuffet. Find ud af, hvad du kan gøre for at skabe din egen lykke. Træn dig i at få gode oplevelser og i at blive i den gode følelse.
Læs også: 3 gode øvelser: Skru ned for selvkritik og op for kærlighed
4. Følelse: Nærhed
Nærhedsfobikeren
Kan opleves afvisende og trækker sig, når folk kommer for tæt på. Du har ikke lyst til at sige noget privat om dig selv i samtaler, for du føler dig utryg ved at lukke folk ind og vise dig selv. Måske vil du ikke indrømme, at noget er svært for dig, og du kan være dominerende eller selvhævdende. At du er bange for nærhed, skyldes måske, at du er vokset op i en familie, hvor i ikke havde hinanden tæt på, men mødte hinanden med masker. Hvis du ofte er blevet afvist i forhold til dine behov og er blevet misforstået som barn, kan det betyde, at din tilknytning til andre mennesker er undvigende eller ambivalent. Du kan f.eks. have en længsel efter at smelte sammen med et andet menneske, men samtidig have svært ved at have andre tæt på, idet du f.eks. Ikke kan holde lange kram eller kys ud.
Det kan du gøre:
Arbejd med din tilknytning, øv dig i at fortælle om dig selv. Find ud af, hvordan du har lært at relatere til andre. Det er afgørende at lære dig selv at kende for at kunne ændre dit mønster. Og her kan en terapeut være god hjælp. Hvis du mangler selvværd, så arbejd på at få det godt med dig selv. Jo bedre vi har det med os selv, og jo mere trygge vi føler os med os selv, desto mere trygge og åbne vil vi være sammen med andre.
Eksperten:
Fie Hørby er familieterapeut og forfatter. Hun har blandt andet en fireårig uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut. Læs mere om Fie Hørby på fiehoerby.dk eller kontakt hende på tlf. 2628 9200.