
10 ting, vi ikke havde overvejet, før vi fik børn
22. januar 20161.
Præcis HVOR afslappet man kan tage tis i sengen. Et håndklæde på, og så sover du fint videre ved siden af den lille synder.
2.
Hvor mange nuancer af lyserød der findes. Og hvor fatalt det kan være, hvis koppen har den forkerte!
3.
Hvor vigtigt det er at have vådservietter med dig. Altid. Ja, altid. Ikke fordi du nødvendigvis skal bruge dem hele tiden, men du kan være sikker på, at den dag de ikke er med, er en romkugle-/tegneeksperiment-/bæ-eksplosions-dag.
Tabu: Anette på 33 fortryder ofte, hun blev mor - "Jeg var lykkeligere før jeg fik børn"
4.
Hvem Dora, Dronning Elsa, Tinky-Winky og Onkel Reje er. Nyd din uvidenhed, så længe det varer.
5.
Hvor lidt andre (uden børn) interesserer sig for dine unger
6.
Hvor kort der er fra glæde til gråd (ikke for børnene, men for dig!)
7.
Hvor mange penge du havde til dig selv før
LÆS OGSÅ: "Jeg er blevet 10 procent gladere", siger skuespiller Mikkel Følsgaard om at blive far
8.
Hvor meget dine forældre elsker dig!
9.
Hvordan søvntortur påvirker et menneske
10.
At en varm børnenakke dufter fantastisk!