Selvudvikling

10 grundlæggende principper for helbredelse

af NLP- og hypnoterapeut Pernille Riis 28. maj 2014
Foto: All Over og privat
Vejen mod et sundere helbred er brolagt med bjerge af informationer. Men hvad er udgangspunktet, når du vil ta’ ansvar for dit helbred og vil bevæge dig en i en sundere retning? Hypnoterapeut Pernille Riis har fundet frem til 10 enkle principper.

Måske vi er mange, der går rundt og inderst inde gerne vil have et godt og sundt helbred, men ikke lige ved, hvordan vi skal få iværksat dette projekt. Måske vi ikke er blevet opdraget til at kende processen -og gennemføre således, at vi på et tidspunkt når en ønskede/nødvendig helbredelse.

 

Pernille Riis

Pernille Riis, professionel NLP -og Hypnoterapeut. Arbejder ihærdigt på at inspirere alle, der er interesseret, i af finde deres helt egen balance i livet. Både i hendes arbejde med sine klienter i sin klinik i indre København og de artikler hun udgiver på sin blog, omfavner hun livet i et holistisk perspektiv, og forsøger at skabe klarhed over livets aspekter. Du kan læse mere om hendes arbejde, samt læse hendes blog på www.pernilleriis.dk

Måske vi også er mange, der simpelthen drukner i bjerge af informationer omkring kost, motion, psyke og sygdomme, så ja, intentionen er der, men hvor starter vi? Hvor slutter vi? Lyt, lær - og kom godt i gang Nedenstående er endnu en information, du kan vælge at smide over i bjerget til de andre, men disse 10 principper er så simple, universelle og så grundlæggende, at hvis bare du holder dig - og forpligter dig til at prøve at efterkomme dem, så vil det være det bedste og eneste udgangspunkt du behøver, for at komme i gang. Når du så oplever at mestre hvert eneste princip, så vil du opleve at befinde dig på et sted, hvor du ikke længere tvivler på motivationen, processen og effekten af dit arbejde. 10 grundlæggende principper for helbredelse: 1. Lov dig selv, at du vil prioritere dit helbred. Dvs. at tro på, at du er værdifuldt væsen, som fortjener et godt helbred . 2. Mærk dine følelser i stedet for at holde dem indestængt. Følelserne rummer nøglen til vores velbefindende, de giver dig mulighed for at udvikle dig, lindre smerter, skabe forandring og nedbryde det panser, som forhindre dig i at opleve sundhed, fred og glæde. 3. Træk vejret bevidst. Mange trækker vejret overfladisk, så kroppen holdes afspændt og stillestående og må arbejde hårdt. At trække vejret langsomt og bevidst vil få sindet til at slappe mere, rense blodet, og du vil opleve forøget energi og velvære. 4. Spis sundt og bevidst. At være sund vil sige at spise sund mad, som tilfører kroppen næringsstoffer og giver energi, vitalitet og velvære. 5. Bevæg kroppen. Regelmæssig motion bidrager til, at man er stærk, sund, slank og i god form. Motion bidrager også til, at man har det bedre med sig selv, er glad for sin krop, har mere energi, bliver afgiftet og helbredt. 6. Lyt til kroppen. Vær klar over, hvornår du har brug for at hvile dig, lege, more dig og arbejde. Det er, når mennesker ikke lytter til kroppen, at stress, spændinger, frygt, frustration, angst og sygdom melder sig. 7. Vær kreativ. Når vi er kreative, er vi ofte mere inspirerende, fantasifulde og det giver mulighed for at slappe af og more sig. Kreativitet virker livsforlængende, så find aktiviteter, der giver dig mulighed for at udtrykke dig kreativt. 8. Sæt mere farve på dit liv. Bliv bevidst om, hvilket farver der gør dig godt tilpas, og hvilket egenskaber de har, og føj så disse farver til dit liv. 9. Væn dig til at være taknemmelig. Fokuser på alle de storslåede ting, du har i dit liv i stedet for at gå og klage over det, du mangler og ikke kan. Husk, at det, du fokuserer på, øges. 10. Sørg for at le. Det gælder om at le for latterens skyld. Hvis du ser humoristisk på livet, kan du slippe for stress og komme dig hurtigere. De ti principper er hentet fra bogen 'Kroppens hemmelige sprog' af Inna Segal