Malene Hasselblad kæmpede for at få sin mors morder dømt: "Hun ville være skidestolt"

Vi er ved at sige farvel efter en samtale af de sjældne.

Det er trods alt ikke særlig tit, man møder en kvinde, der med sin insisteren på, at hendes mor ikke døde en naturlig død, fik politiet til igen at kigge på sagen, som de først havde kaldt en ”tragisk ulykke”, og det viste sig, at det ikke var det eneste misfortolkede dødsfald i den ejendom på Østerbro.

I dag sidder en morder i fængsel.

Det kan Malene Hasselblad tage en stor del af æren for. Og derfor bliver hun hyldet i feminas guldnummer.

Nu skal du i Guldnummeret, fordi du har markeret dig som en STÆRK kvinde, du er blevet ”Årets fighter”. Hvad betyder det?

− Det er en anerkendelse, selvfølgelig er det det, og det har der bare ikke været meget af i det her forløb. I hvert fald ikke fra de instanser, som jeg et eller andet sted har sat mig lidt op imod: Politi og retssystem. Ingen dér har erkendt og sagt: ”Undskyld, vi ved, at vi har fejlet.” Jeg har ærligt følt, at det har været mig og min lille enmandshær, og hold kæft hvor har det været hårdt.

- Jeg HAR undervejs grædende sagt: ”Jeg kan ikke mere” til min kæreste. Men det har drevet mig frem, at jeg blev nødt til at være min mors talerør. Jeg blev nødt til at gøre en forskel, for så gav min sorg en form for mening.

- Hvis ikke jeg havde gjort det, havde det måske taget længere tid for mig at komme over det, så det HAR været hjælp til selvhjælp. Og et eller andet sted: Min mor ville have været skidestolt.

MØD ÅRETS KVINDER 2020 I FEMINAS STORE GULDNUMMER

2020 bliver uden tvivl et år, vi alle vil huske. Hvor andre år godt kan flyde sammen, var 2020 et år, hvor både Danmark og verden blev voldsomt påvirket af coronavirussen og formentlig vil være det længe.

Tusindvis af kvinder har gjort en indsats på utrolig mange måder – holdt butikkerne åbne, helbredt og passet de syge og sårbare på plejehjem og hospitaler, undervist på distancen, forsket og analyseret smittespredning, virus og meget mere. Det præger også dele af dette års guldnummer. Men heldigvis har 2020 også budt på andre bemærkelsesværdige indsatser, bedrifter og inspirationer. Derfor hylder vi, som vi plejer, kloge kvinder. Kvinder, der bryder tabuer. Kvinder, der tager initiativ til fællesskaber. Og kvinder, der gør indtryk med deres udtryk.

Forhistorien kommer her:

Thi kendes for ret: Fængsel på livstid. 7. juni i år blev James Schmidt i Københavns Byret kendt skyldig i rovmord på Inez Hasselblad og Peter Olsen, der boede i samme ejendom på Østerbro.

Inez Hasselblad var Malenes mor, og politiet mente først, at hun var død efter et fald. Men der var så mange ting, der ikke stemte ved den konklusion, at Malene tog kampen op.

Det resulterede i, at James Schmidt, hvis mor også boede i ejendommen, blev anklaget for mord på tre gamle mennesker i samme ejendom – på Inez Hasselblad, Peter Olsen og Eva Hoffmeister – og dømt for to af dem.

Bevisbyrden på Eva Hoffmeister blev hæmmet af, at liget allerede var kremeret og derfor ikke kunne obduceres. Hendes kreditkort er – som i Malenes mors tilfælde – også misbrugt efter hendes død.

James Schmidt har anket til Landsretten. Og Malene har skrevet bogen ”Vinger før tid” om hele forløbet. Hun havde lige startet sin egen rengøringsvirksomhed 1. marts, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Det betød, at hele hendes potentielle kundesegment også lukkede ned, så hun havde tre måneder uden indtjening – hun var ikke omfattet af hjælpepakken, hun var for ny.

Det siger lidt om hendes stædighed, at hun klarede sig ved at ”trylle og sælge nogle ting”. Og så fulgte hun sidste del af sagen tæt og skrev sin bog færdig.

ÅRETS FIGHTER I FEMINAS GULDNUMMER

Malene Hasselblad insisterede på, at hendes mor, Inez Hasselblad, ikke var død en naturlig død, som politiet ellers havde konkluderet i første omgang. Hun var blevet myrdet af James Schmidt. Og mordet blev kun opklaret på grund af Malenes stædighed.

Har bogen også været en terapeutisk rejse?

− 100 procent. Da jeg startede, var det ikke helt bevidst, at det skulle blive til en bog. Jeg havde simpelt hen behov for at skrive ned for at huske tingene i forhold til politiet – at jeg havde min mistanke, og hvad jeg selv følte var beviser for, at der var sket en forbrydelse.

Mærkeligt

Den 8. marts 2019 er Malene ude at spise med en veninde. Mobilen er på lydløs. Da hun kommer hjem, opdager hun en hel del ubesvarede opkald. Hun sætter mobilen på højttaler, det er Henning, hendes mors gode ven fra opgangen ved siden af.

− Han siger: ”Malene, jeg har forsøgt at ringe til dig flere gange, vil du være sød at ringe. Jeg var nervøs for din mor og låste mig ind i hendes lejlighed, og så fandt jeg hende siddende i sin stol.”

- Min hjerne ved sikkert allerede, hvad der er sket, men i mit hjerte håber jeg, at hun bare har fået et hjertetilfælde, er blevet fundet og indlagt, fordi hun var dårlig.

Malene ringer til det sidste opkaldsnummer i den tro, at det er Henning.

– Men det er Hans, der bor i opgangen ved siden af – faktisk under morderens mor – og han siger bare: ”Malene, din mor er død.” Det er en brat opvågning. Jeg hører mig selv sige: ”Nej nej nej ...”

Malene får endelig fat i Henning og får en betjent i røret: “Jeg kan ikke stå og sige, at jeg tilgiver ham, for gu’ fanden gør jeg ej. Han har slået min mor ihjel.”

– ”Jeg beklager og kondolerer, vi formoder, din mor er død i det, vi kalder en tragisk ulykke. At hun har fået et ildebefindende og er faldet og har slået hovedet.”

- I samme sekund, jeg lægger røret, har jeg bare en følelse af, at det fandeme er mærkeligt. Skulle hun virkelig være faldet og have slået hovedet så fatalt, at hun dør af det? Og hvorfor ligger hun så ikke på gulvet, hvorfor sidder hun i en stol? Jeg kan simpelt hen ikke få det til at hænge sammen. Betjenten siger også, at de ikke kan finde hendes Dankort og hendes pas, men at de har fundet en pung ude i køkkenet med 1.000 kroner.

Det hele lyder bare mærkeligt, synes Malene.

Hun ringer til sin kæreste, sammen tager de ud til moderens lejlighed for at finde hendes personlige papirer.

Det første, Malene lægger mærke til, er, at moderens nøgler ikke ligger på det lille skuffedarium i gangen, der har de ellers ligget fast i de 28 år, moderen har boet i lejligheden. Ude i køkkenet ligger en lille, gammel, flad portemonnæ, den er tom, men helt omme bag i ligger 1.000 kr.

− Det er ikke hendes rigtige pung. Min kæreste og jeg går alle hendes jakker igennem. Og vi leder i skufferne. Ingenting. Til sidst er jeg bare sådan: Det er simpelt hen så grænseoverskridende og vildt ubehageligt, hun er lige blevet kørt væk, jeg skal bare ud herfra.

- Om natten kan jeg overhovedet ikke sove, jeg bliver ved med at sige til min kæreste, at der er noget galt, der er noget, der ikke stemmer, han bliver ved med at berolige mig: ”Læg dig til at sove skat, det er, som politiet har sagt, tænk bare, at det er gået hurtigt.”

Årsagen til, at Henning overhovedet låser sig ind i Inez' lejlighed, er, at hendes persienner fredag morgen er nede og lukket til og bliver ved med at være det op ad dagen. Sådan plejer det ikke at være.

− Til sidst går han simpelt hen derover, fordi hun heller ikke tager telefonen. Og så finder han hende i stolen.

Hvad er politiets konklusion?

− Min mor har et fint kinesisk skrivebord i sin stue, politiet formoder, at hun er faldet og har slået hovedet ind i hjørnet af det.

Noget galt

Malene er egentlig i gang med at pakke sit hjem ned, fordi hun skal flytte akut fra sin skimmelsvampsramte bolig, men næste morgen er der ingen diskussion: Hun skal bare hjem i sin mors lejlighed igen. De nøgler og den pung skal findes.

− Der står et vandglas i køkkenet, det gør der også i stuen, det er også mærkeligt, min mor tager altid sin opvask. Min halvsøster er med, vi gennemgår det hele, vi kan hverken finde min mors sygesikringsbevis, Dankort, pas, pung, håndtaske eller nøgler. - Der ER noget galt. Inde i stuen støder jeg lige knæet ind i det kinesiske skrivebord, og billederne af mine børn ryger ned på stedet. Hvis hun er faldet ind i skrivebordet, ville tingene på det være væltet, og skrivebordet kuret hen ad gulvet. Alt stritter på mig. Jeg er 100 procent sikker på, at der er sket en forbrydelse. Hun ringer til Henning, som siger, at alt stod pænt og snorlige på skrivebordet, da han fandt Malenes mor. − Han siger også: ”Nu du siger det, så synes jeg, det så ud, som om din mor var blevet smidt ned i den stol. Hans og jeg undrede os faktisk over, at det så ud, som om hun havde fået en ordentlig en på sinkadusen.” Dér er jeg lige ved at kaste op. − Da jeg endelig selv ser hende, har hun et helt tillukket sæbeøje, et mærke i den ene side af ansigtet, og hendes næse er helt mørk. Hun har fuldstændig klokkeklart et direkte og helt rundt slag i tindingen og nogle mærker i den ene side af ansigtet.

Malene Hasselblad

49 år

Forfatter, foredragsholder, tv-vært, indehaver af eget rengøringsfirma — og engang vinder af ”Robinson Ekspeditionen”. Aktuel med bogen “Vinger før tid” (Muusmann’Forlag). Hvordan får du politiet til at reagere?− Jeg har samlet 12 punkter, som i mine øjne peger stik modsat af ”naturligt dødsfald” eller ”tragisk ulykke”. Jeg er så bange for, at de skal affærdige mig. Alt i min krop skriger forbrydelse. Min sidste trumf er, at hvis hendes kort er blevet misbrugt, efter hun er død, er det ret svært for politiet at sige, at der ikke er noget i det. Så Malene ringer til banken, præsenterer sig og fortæller, at politiet tror, hendes mor er død af en tragisk ulykke, men at hun selv tror, der er sket en forbrydelse, så hun vil gerne spærre kortet og høre, om der har været aktivitet. − Bankdamen er sådan snakke snakke snakke, men pludselig bliver hun mærkelig: ”Nu er det i hvert fald spærret.” ”Jamen har der været aktivitet de sidste to dage?” ”Lige et øjeblik.” - Dér føler jeg, at min krop forlader mig. Hvorfor svarer hun ikke bare? Der går lang tid, før hun kommer tilbage, og hun siger igen: ”Nu er det i hvert fald spærret.” ”Jamen HAR der været aktivitet?” ”Det må jeg ikke udtale mig om, men lad mig bare sige det sådan, at det var godt, du fik det spærret.”

Rovmord

Så langt så skidt.

Det er halvandet år siden, den samtale fandt sted, men Malene tager lige en dyb indånding og slås med tårerne i sit køkken i Ishøj. − For der vidste jeg bare, at det var sandt, at der var sket noget slemt. Jeg ønskede jo ikke, at det var tilfældet. Men det var det. Malene ringer til politiet. Det lykkes hende efter lidt besvær med en afvisende vagthavende at få kontakt til den eksakte betjent, der var i hendes mors lejlighed, da hun var blevet fundet død. Han erkender, at de ikke har nøgler og sygesikringsbevis. Hun insisterer på, at det ikke var en tragisk ulykke. Malene er typen, der taler med 100 kilometer i timen. Typen, der ikke tager et nej for et nej. Typen, der nægter at give sig, når hun ved, at hun har ret. Hun remser op. Og remser op. Og remser op. Til sidst siger han: ”Jeg skal lige lave nogle opkald, jeg vender tilbage.” − Fem minutter efter havde jeg en kriminalbetjent i røret: Om jeg kunne komme derud? Så sad jeg der i fire timer. Derefter gik det stærkt. Fordi jeg havde fået min mors kort spærret, kunne politiet spore morderen til Imperial-biografen, hvor han sad og så en superheltefilm.Efter han var blevet fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for rovmord, ringede jeg igen til efterforskerne og fortalte om de andre dødsfald i ejendommen: Var deres kreditkort også misbrugt efter deres død? Malene er i sommerhus med sin kæreste, da politiet ringer. − Nu sigter de ham ikke bare for rovmord, men for tre dødsfald – altså seriemord. Det er så surrealistisk. Dagen efter ringer de igen med resultatet af obduktionen af min mor: Hun er blevet kvalt. Der hyperventilerer jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det er bare det at få det at vide: Min mor er blevet kvalt.

Afskyeligt

Malene fulgte med i retten hele vejen. Første gang han var til stede fysisk, satte hun sig bevidst på første række lige bag ham. − Når jeg er i retten, bliver jeg iskold. ISKOLD. Han fjerner sit blik, hver gang det møder mit. Han kigger væk. Til gengæld har jeg fået at vide, at han kigger intenst på mig, når jeg skal vidne og selv kigger på anklageren eller dommeren. - Jeg har haft behov for at se ham i øjnene og signalere: Dit usle menneske. Han har flere kræfter end de ældre mennesker og går udelukkende efter nogen, der er svagelige. Det er afskyeligt. Og det er afskyeligt, det han bruger deres kort til. De gamle menneskers Dankort er blevet misbrugt til biografture, junkfood, taxakørsel, alkohol, cigaretter og så videre. − Han kunne have nøjedes med at stjæle en dametaske på gaden. Han slår ihjel! Det, der gør ham ekstra farlig, er, at ingen kan mærke noget på ham. Han går direkte fra min mors lejlighed ned og i kiosken for at bruge hendes penge og så ud og feste med vennerne lige efter, og de kan intet mærke. James Schmidt er både i Byretten og Landsretten tidligere efter Retslægerådets anbefaling blevet idømt en forvaringsdom efter som 17-årig (hvor han hed Lual Yai Fayin Lual) at have voldtaget en 14-årig pige. − Og mens han sidder i surrogatfængsel for den voldtægt, får han besøg af sin mors veninde. Han slår hende bevidstløs med knytnæveslag og forsøger at voldtage og kvæle hende. Men han ankede forvaringsdommen til Højesteret, som i 2012 sænkede dommen til syv års fængsel. − Højesteret omstøder forvaringsdommen begrundet i hans unge alder og i, at han ikke tidligere er straffet. Dér sidder jeg som helt almindeligt menneske og tænker: HVAD??? Retslægerådets nye mentalundersøgelse vurderer James Schmidt som ”farlig”, han har en ”svært afvigende personlighedsstruktur med stærkt psykopatiske træk” og ”Der består en nærliggende fare for skade på andres liv og helbred”. James Schmidt har anket forvaringsdommen fra juni 2020 til Landsretten med krav om frifindelse.

Hvad har sagen gjort ved dig?− Åh, det har fandeme været hårdt. Lige nu føler jeg, at der er blevet taget halvandet år af mit liv. Min livskvalitet har været et helvede i det halvandet år. - Hvis jeg ikke havde skrevet den bog og lavet de tv-programmer om sagen med Henrik Qvortrup på TV3 … På en eller anden måde gav det bare min sorg retning. Det at kunne kæmpe for noget. Ikke bare kæmpe min mors sag, men også kæmpe for andre. Det er også gået op for mig under sagen her, at ældres liv bare ikke har samme værdi. Jeg er 100 procent sikker på, at hvis det havde været mig, dig, yngre mennesker – så var der sket noget mere.

Har du hævnfølelse?− Nej, det har jeg ikke. Folk har spurgt: ”Hader du ham ikke?” Nej. Jeg føler selvfølgelig afsky ved ham, men jeg gider ikke tillægge ham nogen værdi. Jeg gider ikke, at han skal fylde. Han har slået min mor ihjel. - Det har været så voldsomt for mig, og det påvirker mig stadig virkelig meget, han skal bare ikke have den magt over mig. Hvis jeg hele tiden går og er bitter og vred, så har han også stjålet mit liv. Han har allerede taget halvandet år af mit liv, det har været et helvede, han skal bare ikke have lov til at tage mere af det. - Jeg kan ikke stå og sige, at jeg tilgiver ham, for gu’ fanden gør jeg ej. Han har slået min mor ihjel. Men jeg tillægger ham ligegyldighed i stedet. Han kan ikke være mere ingenting end det.