Både mænd og kvinder fantaserer om sex, og det er godt for sexlivet
Kærlighed og sex

Vilde tanker om sex

af Lene Rode, iStockPhoto 24. juli 2009
Både mænd og kvinder fantaserer om sex, og det er godt for sexlivet, så længe vi er afklarede med vores vilde fantasier. Især de fantasier, der ikke tåler dagens lys...

Fantasier styrker lysten til sex

Langt de fleste af os fantaserer om sex. Ofte er det fantasier, som vi ikke kunne drømme om at leve ud. Men i fantasiens verden er alt tilladt, og faktisk er sexfantasierne som oftest ligefrem gode at have. De styrker nemlig både lysten til sex og kvaliteten af vores sexliv.

Læs også: Sex i det fri hitter

Vi vil tages med stormMænd fantaserer mest, når de har solosex, og sjældent, mens de har sex. Kvinder derimod kan sagtens tænke på en anden mand eller et fabeldyr, mens de har sex med deres partner, siger sexolog Cecilie Lolk Tommerup. Hun erfarer fra sin praksis, at både mænd og kvinder fantaserer om at blive taget med storm i en situation, hvor det er partneren, der tager initiativet og styrer forløbet, så de selv kan give sig 100 procent hen. - Det handler jo i bund og grund om at mærke, at den anden synes, at man er så uimodståelig og lækker. Ikke fordi man gør noget bestemt, men bare fordi man er den, man er, mener Cecilie Lolk Tommerup.

Hav et afklaret forhold til fantasierDen spanske sexolog og forsker på Granadas universitetet Juan Carlos Sierra foretog sidste år en undersøgelse af 608 personer i alderen 13-43 år. Undersøgelsen viste, at de fleste seksuelle fantasier styrker sexlivet. Men visse fantasier - især dem af sadistisk karakter eller fantasier om ting, som generelt opfattes som moralsk forkert, kan have den stik modsatte effekt og ligefrem påvirke vores sexlyst i negativ retning. Ifølge Juan Carlos Sierra gælder det om at have et afklaret forhold til sine fantasier og vide, at man ikke behøver at skamme sig over at fantasere om f.eks. voldtægt, når bare man ikke fører det ud i livet. Det er nemlig kun fantasier forbundet med skam, som hæmmer os.

Ikke alle detaljer afsløresNår fantasierne først er sagt højt, kan de miste deres værdi og magi - og så er det måske bedre at holde dem for sig selv og bruge dem som inspiration. Cecilie Lolk Tommerup mener, at de fleste stikker en lille hvid løgn, når partneren spørger til vores fantasier: - Så giver vi en vinkel, hvor vi kan holde os selv ud. Både mænd og kvinder fantaserer meget om deres partners venner, og løgn er jo også at passe på hinanden. Vi fortæller ham måske om fantasien om "elektrikeren" og beholder den om bedstevennen og fabeldyret. Og hvis vi så er heldige, tager han tool-bæltet på om fredagen, griner Cecilie Lolk Tommerup.

Mænds fantasi-top10

1. Fantasier om en tidligere eller nuværende partner2. Sex med en anden kvinde end partneren, evt. en sygeplejerske3. Give eller modtage oralsex4. Sex med to eller flere kvinder5. Voyeurisme og exhibitionisme6. Se partneren masturbere7. Analsex8. Bondage og SM9. Voldtægt10. Sex med en anden mand

Kvinders fantasi-top10

1. Fantasier om en tidligere eller nuværende partner2. Sex med en anden mand end partneren3. Sex med en anden kvinde4. Prøve nye stillinger eller rollespil5. Modtage oralsex6. Fantasier omkring romantisk sex7. Voldtægt8. At være uimodståelig for mænd9. At være/lege luder eller stripper10. Sex med en fremmed

Du kan købe erotiske bøger, film og legetøj her:AllershoppenBehov.dkDinfantasi.dk

Læs også:Kys løs - sjove facts om kys