Skilsmisse
Skilsmisse

Vi snakker for lidt om den "skjulte" skilsmissedato. Og det er kilde til vrede og svigt

15. august 2022
Af Line Felholt 
Foto: Unsplash
Længe efter, vi er blevet skilt på papiret, er vi stadig en slags par. Særligt, hvis der er børn. Er der også vrede, svigt eller savn, kan den følelsesmæssige skilsmisse lade vente på sig i årevis. Eksperter fortæller her om den skilsmissedato, der ikke står nedskrevet nogen steder.

Næsten halvdelen af alle danske ægteskaber ender med en skilsmisse, og sådan har det været de sidste 20 år ifølge Danmarks Statistik.

Og hyppigst er det ægtepar med fælles børn, hvor det yngste barn er fem år, der bliver ramt. Med andre ord: Når vi bliver skilt, kan de fleste ikke bare pakke deres gode tøj og aldrig se hinanden igen. For der er børn involveret.

– Det er først, når vi er blevet skilt på papiret, at afviklingen starter, lyder erfaringen fra par- og skilsmisse­terapeut ­Camilla Kramvig, der er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, specialiseret i relationer og tilbyder både skilsmissesamtaler og konfliktmægling i sin klinik Parterapi København.

Hvis vi ikke har børn, er det ofte ikke så kompliceret, for så behøver vi ikke have noget med hinanden at gøre efter bruddet. Men har vi børn sammen er det først, når skilsmissepapirerne er skrevet under, og vi er flyttet fra hinanden, at den lange proces begynder, oplever Camilla Kramvig:

– Den proces, hvor vi skal finde hinanden på en ny måde. Skilsmissedatoen bliver startdatoen for at skabe vores nye identiteter som skilte forældre. Og det er megahårdt, slår hun fast.

Undersøgelser har vist, at op mod halvdelen af skilte par med fælles børn oplever konflikter i samarbejdet. Mere end en fjerdedel af skilsmisser ender i Familieretshuset, som er den myndighed, der løser konflikter på det familieretlige område.

Familieadvokat Martine Tox møder dagligt tidligere ægtepar, der strides. Hun er advokat i Advokathuset Bredgade og rådgiver om skilsmisse, børn, bodeling – kort sagt familieret.

– Man hører mindst om dem, hvor det hele kører, og selv om de er skilt, så mødes de happy og spiser sammen med børnene en gang om ugen. Men det er altså noget, der sker uhyre sjældent, siger Martine Tox.

At halvdelen af alle skilte par med børn oplever konflikter, er ikke overraskende for advokaten, omend det er ærgerligt. For det, der typisk skiller parrene mest ad, er deres forskellige tilgang til børnene.

– Man skal huske på, at skilte forældre, der konflikter, ofte er helt almindelige kloge mennesker. Der er lige så mange forældre, der er gift, som er dybt uenige om, hvordan børnene skal opdrages. Det er helt normalt. Men det, at man som skilt ikke længere har en hverdag, hvor man løbende kan drøfte en uenighed om børnene, gør den store forskel.

– Så kan det være sværere at nå til enighed, forklarer Martine Tox, der ofte må minde sine klienter om, at når man har valgt at blive skilsmisseforældre, så ophører muligheden for at påvirke, hvordan barnet lever hos den anden forælder.

Men det er der mange, der ikke er bevidste nok om. Derfor er det også en myte, at man bare skal få alt skrevet ned – så er der ro på samarbejdet. Så nemt går det ikke altid.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Vi anbefaler som advokater at lave en skriftlig aftale om samvær, som er klar og enkel at overholde. Men min erfaring er, at selv når aftaler er skrevet ned, så husker og opfatter folk forskelligt. Når situationer spidser til, kan det være svært at huske, hvad der var forudsætningerne for aftalen, og situationer ændrer sig. Det, vi syntes var en god og fornuftig aftale for tre år siden, kan have ændret sig, for eksempel fordi børnene er blevet større eller har andre behov, siger Martine Tox.

Hun ser også par, hvor det konfliktfyldte samarbejde stilner af efter den første turbulente periode. Og tid er ifølge advokaten den væsentligste faktor i forhold til at få ro på samarbejdet. Men:

– Der er også dem, hvor det ikke stilner af. Hvor konflikten kører på sjette år. Dem er der en del af. Og så er der dem, hvor det aldrig slutter. Hvor der kun kommer mere ro på, fordi børnene bliver store. Ikke fordi de to parter har sluppet deres foragt for hinanden, siger familieadvokaten.

Hvornår skiftet til en bedre relation typisk sker, er meget individuelt, oplever skilsmisseterapeut Camilla Kramvig. For nogle sker det aldrig. De ligger i krig resten af deres dage. Men svært er det – for alle.

– Det, der gør det så hårdt at blive skilt – og også så svært at sætte en dato på, at nu er vi endelig “fri af hinanden” – er, at begge parter går i gang med hver deres udviklingsproces. Det snakker vi alt for lidt om, ligesom vi taler alt for lidt om sorgprocessen i en skilsmisse.

– Man har mistet en familie og skal nu lave en ny slags familie. Nogle gange har man brug for afstand for at komme videre, men den afstand kan man ikke få, når der er fælles børn. Derfor skal parret i gang med at føde en skilsmisse, en ny familieform, som de skal leve med i mange år frem, siger Camilla Kramvig.

Den proces tager som minimum halvandet år, vurderer hun, nogle gange længere, før vi er følelsesmæssigt afkoblet fra hinanden. Men faktisk er det ikke ”se nu at komme videre”, vi skal kræve mere af. Nogle gange er det det modsatte.

– Det er for ambitiøst at tro, at man kan mødes og spise sammen indenfor det første halvandet år. Mange har gavn af at gå lidt ned i tempo og kræve mindre af sig selv i forhold til, hvad de skal kunne de første par år, mener Camille Kramvig.

Men det er klart, at der skal komme et tidspunkt hvor, man kigger på sig selv og sætter en standard for, hvem man gerne vil være som skilt ”partner”.

– Gør mod eks’en, som du selv gerne vil behandles. For dine børn, og fordi det andet slider dig op. Hvis du stadig synes, at han eller hun er en idiot, så brug de 10 kanaler – venner, familie, en løbetur eller boksning – hvor du kan græde eller rase ud. Og så vent med at skrive eller ringe til eks’en, til du er et bedre sted i dig selv, lyder rådet fra Camilla Kramvig.