Vent med sex til ægteskabet
Foto: Colourbox
Derfor bør du vente med sex til ægteskabet
Saml benene, hvis du vil have et bedre forhold.
Sådan lyder beskeden fra amerikanske forskere, der har undersøgt sammenhængen mellem parforholds opfattede kvalitet og hvornår parrene begyndte at have sex med hinanden.
Herhjemme er der ikke så mange, der venter som i det puritanske USA, men måske man skulle overveje det...
Læs også: Sådan tackler du manglende lyst til sex
Læs: Har du mere lyst end ham?
Forsinket sex med fordele
2035 gifte individer deltog i undersøgelsen, og en statistisk undersøgelse af deres besvarelser af detaljerede spørgeskemaer viste at par, der havde ventet med at have sex, indtil de var gift, nød følgende fordele i deres parforhold:
• Forholdets stabilitet blev vurderet til at være 22 procent bedre.
• Tilfredsstillelsen med forholdet blev vurderet til at være 20 procent højere.
• Kvaliteten af sex i forholdet blev vurderet til at være 15 procent højere.
• Kommunikation blev vurderet til at være 12 procent bedre.
Kommunikation er koden
Forskerne bag undersøgelsen mener, at par, der venter med sex til ægteskabet, har en bedre kommunikation, og at det er baggrunden for resultaterne:
Find kærlig-heden på 6 mdr. (link fjernet)
"Jeg tror, at det er fordi parrene har lært at kommunikere med hinanden og udviklet evnerne til at håndtere de problemer, der har vist sig," udtaler Dean Busby, professor ved Brigham Young University's School of Family Life ifølge Science Daily.
Hvad vil du helst?
Det handler også om prioriteringen, mener sociolog Mark Regnerus fra Universitetet i Austin, Texas:
"Par der prioriterer at have sex tidligt i deres forhold oplever ofte, at deres forhold er underudviklet i forhold til de aspekter, der gør samme forhold stabilt og skaber tryghed og troværdighed mellem partnerne".