"Udadtil var vi det perfekte par, men inderst inde vidste jeg, at jeg ikke var nok"

- At gå fra ham var på ingen måde let, men helt rigtigt. Og nødvendigt, siger psykolog og parterapeut Ingrid Blessom.

Normalt interviewer vi hende for at få gode råd. Om kærlighedssorgen som sidder fast. Om depression. Udbrændthed. Om manden fra Tinder, som virker helt umulig at lande.

Om kæresteforhold, som der ikke er fremtid i.

Det gør vi for så vidt nu også, men denne gang tager hun os med på en af sine personlige rejser. Nærmere bestemt den gang da hun i 30'erne valgte at forlade et forhold, som udadtil så helt rigtigt ud, men som hun havde en grundlæggende dårlig mavefornemmelse ved.

- Jeg tænker, det er vigtigt at byde ind med hvad man selv har erfaret også, når man konstant deler råd ud til andre. Det er jo ikke sådan, at selvom man er psykolog og kan navnet på de fleste værktøjer i værktøjskassen, at livet altid er enkelt.

- Og så ved jeg jo at der er voldsomt mange kvinder som står i sådan en relation som jeg var i. Specielt i 30'erne.

Hvorfor netop 30'erne?

- Da har man gerne investeret en del vigtige år i relationen, så det føles ekstra tungt, hvis man alligevel er usikker. Og så kommer man ikke uden om de store spørgsmål, som dukker op i denne alder.

Hun ramser klassiske eksempler op:

Skal vi have børn? Hvorfor er jeg mere investeret i forholdet end ham? Hvad hvis han forlader mig lige før målstregen? Og hvor skal vi bo?

- Så kommer usikkerheden. Og hvordan i alverden skal man vide om den dårlige mavefornemmelse stemmer - eller om man bare selv er på vildspor? Det er jo ikke så let at vide, fortsætter psykologen.