Tantra sex for begyndere - sådan kommer du i gang
Kærlighed og sex

Tantra sex for begyndere - sådan kommer du i gang

11. juli 2014
af Karen Simonsen
Foto : Bwild
Tantra sex er en af de helt store sex trends lige nu, læs med her og find ud af hvordan du kan komme i gang.

Tantra sex er en af de helt store sex trends lige nu

Tantra sex er et af de områder, som virkelig har fået vind i sejlene. Fra at have været et "hippie" fænomen, man dyrkede i 70'erne, er det blevet voldsomt populært også i "almindelige" kredse. Se her hvordan du kommer i gang.

For mange par bliver sex, over tid, en rar rutine. Ikke at det ikke længere er nydelsesfuldt og rart, men måske mangler der noget, der kan revitalisere et ellers stagnerende sex liv. For mange, især kvinder, betyder det, at hendes orgasme måske helt udebliver, eller at hele akten får et skær af "nu-skal-det-overstås" over sig, hvilket i sidste ende kan sætte sig som seksuel frustration.

Du kan også blive klogere på om tantra sex er noger for dig her.

> Læs på Tidenskvinder.dk: Sådan giver I hinanden en erotisk massage

Beriget sexliv

Yazmin Fox, der er indehaver af Sexologiskolen og har undervist i og anvendt teknikkerne i erotisk tantra igennem de sidste 19 år siger:

- Tantra sex beriger sexlivet for både dig og din partner og gør kvinden multiorgastisk. Orgasmerne bliver længerevarende og varer fra et halvt til et helt minut og evnen til at få orgasme, når manden trænger ind bliver også større. Kvinden får også lettere ved at opnå G-punkts-orgasme og orgasmer, der kommer uden indtrængning eller berøring.

Læs også artiklen : Tantra massage i København - Den personlige oplevelse

Tantra sex er som en forelskelse

Yazmin Fox forklarer, at tantra sex føles som om, at du er hamrende forelsket og får et sug i maven, bare du ser ham, du har følelser for. For at dyrke det er det vigtigt, at du er åben med dig selv og din partner, for det er vanskeligt at dyrke denne type sex, hvis du er lukket omkring din egen skønhed og sensualitet, siger underviseren. Hun forklarer videre:

- Det er udfordrende både fysisk og blufærdighedsmæssigt, men hvis du har en stor egenkærlighed og en god forbindelse med din partner, så bliver du som kvinde også mere varmet op i din krop. Alt skam og blufærdighed fjernes, og du er ikke i tvivl om, at du tilfredsstiller din partner mere end, hvis I havde almindelig sex.

Tillid og kemi

Tantra sex handler primært om kemien mellem to mennesker, som teknikkerne kan føre op på et højere plan. Ifølge Yazmin Fox skal det, hvis det skal være vellykket, foregå imellem to, der basalt matcher hinanden. Ellers vil det simpelthen ikke fungere i praksis.

For singlekvinder og kvinder i kortvarige forhold anbefaler Yasmin Fox, at man lærer hinanden at kende, inden man kaster sig ud i tantra sex. Når man så først udvider repertoiret, så vil man opleve, at forholdet bevæger sig hurtigt frem ad. Hvis man møder en tantrisk partner, kan man nemlig let blive overvældet, fordi ingen andre har givet den samme oplevelse seksuelt.

- De fleste mennesker er programmeret til at have en forkert forventning om, hvad der sker, når vi har sex. Derfor bliver tantra sex tilfredsstillende både fysisk og åndeligt, fordi vi trækker seancen længere og smelter ind i den. Tantraen lægger også op til, at vi sagtens kan holde pauser undervejs, fordi det ikke handler om at jagte udløsningen. Kvinden skal ikke "levere" klitorisorgasmen. Hun kan godt få en den, men der er mange endnu dybere og mere tilfredsstillende orgasmer for både hende og manden at få, siger Yazmin Fox.

Læs også : 10 sex ting du som kvinde er nødt til at prøve

Sådan kommer du i gang

En metode til at komme i gang med tantra sex på, er ved eksempelvis under sex at fokusere i midten af panden på din partner på det, der kaldes "det tredje øje".

Samtidig skal du trække sammen i underlivet og forestille dig en elevator køre op igennem kroppen, mens du stryger din partner på ryggen. Samtidig skal din partner kunne mærke, hvornår han får udløsning, så han kan holde igen. Når kvinden først er i gang og varmet rigtigt op, så ønsker hun nemlig ikke, at han kommer hurtigt derefter. På den måde bliver sex en oplevelse, som bliver eleveret op på et højere plan.

Tantra sex åbner kroppens indre op

Under almindelig sex kan kvinden ofte opleve spændingssmerter, når manden når det inderste punkt i hendes skede under sex. Paradoksalt nok er det samtidig det punkt, som hun kan opleve størst nydelse fra, og derfor skal man ikke være bange, men derimod udforske området, når man dyrker tantra og åbne det forsigtigt.

Kost og livsstil spiller en rolle

Hvis kvinden skal øve sig i at suge energien op af, så den flytter sig igennem kroppen, skal hun være energisk og sund, førend hun kan mærke sig selv fuldt ud. I den forbindelse er sund kost og livsstil en god ide.

Læs også