Steffie var 49 år, da fandt kærligheden på Tinder: ”Jeg troede, at det var for sent”

Da Steffie på 49, swipede til højre på Torbjørns billede på Tinder, havde hun ingen forventninger. Hun havde prøvet dating-apps før, men altid været skeptisk over for konceptet.

– Det kan virke dobbeltmoralsk, men jeg har det stramt med, at man reducerer folk til et billede og alene vælger, hvem man vil give en chance, ud fra det og ganske få oplysninger, indrømmer hun ærligt.

Men da Torbjørn også havde swipet ja tak til hende, gav hun alligevel en date med ham en chance.

– Det lyder måske skørt, men det var faktisk vores korte afstand til hinanden, der gjorde udfaldet. Jeg kunne se, at han kom fra mit lokalområde, og det betyder noget, når man bor på landet. Ellers kan man hurtigt komme til at skulle køre langt for at skulle mødes – og så er det sværere at tage sig sammen til at få det gjort. Så da jeg så, at han boede tæt på, tænkte jeg: ”Hvorfor ikke?”. Og det viste sig, at Torbjørn også kunne huske at have set mig tidligere, så det var derfor, han blev nysgerrig på mig, fortæller hun.

De skrev kort sammen via Tinder-app’en og besluttede hurtigt at mødes.

– Vi tog en tur til stranden for at gå en tur. Jeg var så nervøs, at jeg snakkede som et vandfald, mens Torbjørn var helt rolig. Det gjorde mig tryg. Vi endte med at gå og snakke i fire-fem timer, fortæller Steffie.

For Torbjørn var deres møde ren kærlighed ved første blik, mens Steffie lige skulle bruge lidt tid på at mærke ordentlig efter, hvad det var, hun oplevede. Sympatien var der, men det føltes som et stort skridt at lade det udvikle sig til mere.

– Torbjørn var smækforelsket fra dag ét, og han havde travlt med, at vi skulle være kærester. Jeg skulle lige varme lidt op, fordi det var overvældende at møde en mand, der var så meget på, når man har været single i mange år. Men jo mere vi sås, des mere voksede følelserne. Og nu vil jeg ikke bytte ham for noget i verden. Han betyder alt for mig, siger Steffie.

Hun bor i dag på sin afdøde eksmands gård, som hun deler med sin søn, Sebastian, og hans kæreste. Her er der plads til Steffies heste, og det skal der også være, når Steffie med tiden overlader gården helt til sin søn for at bo et andet sted. Efter halvandet år sammen med Torbjørn ser hun lyst på fremtiden, og de taler om at flytte sammen et nyt sted i Sønderjylland, når Torbjørns døtre er færdige med skolen.

– Vi tager det stille og roligt. Jeg har mit hjem her, og det haster ikke. Men vi ved begge, at vi vil hinanden. Hans piger har et kæmpe ønske om, at vi bliver gift. Og vi er ikke afvisende over for det, men vi vil gerne prøve at bo sammen først, før vi beslutter os for noget endeligt i den stil, fortæller Steffie.

I dag er deres liv dog flettet helt ind i hinandens. De taler sammen hver dag, ses ofte og tager på ferier og familiebesøg sammen. Og alle omkring dem er meget glade for, at de har fundet hinanden.

– Vi har det godt. Jeg har ellers aldrig troet på, at man kan finde en, hvor alt bare går i hak. Men vi supplerer hinanden så godt. Og det er dejligt at vide, at vi kan blive gamle sammen. Det føler jeg også, at vores familie og venner tænker. De har jo været vant til, at jeg altid dukkede op til ting alene, så det er også nyt, at jeg nu er en del af et par. Det har betydet mere for mig, end jeg troede, det ville. Det der med, at der er en, man kan læne sig opad, og som griber en, når der er brug for det. Det er dejligt.

For både Steffie og Torbjørn kommer børnene dog altid i første række uanset hvad.

– Hvis de er syge eller har problemer, så er det dem før os. Det er vi enige om. Og det gør også vores forhold meget let, at der aldrig er nogen tvivl om det.

Respektér den andens livsrygsæk

Steffie ved, at mange kvinder på hendes alder er skeptiske over for dating.

– Jeg har selv smidt håndklædet i ringen mange gange tidligere. Jeg har haft oprettet en datingprofil diverse steder og slettet den igen efter fire dage, fordi det var for meget eller uoverskueligt. Eller fordi jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til alle de krav, som folk kunne have. Man er jo vant til sit eget liv og sine rutiner, og det kan være svært at åbne sig for noget nyt, fortæller Steffie, der før Torbjørn havde været single, siden hendes søn var lille.

Hun har et klart råd til andre, der alligevel vil give kærligheden en chance og har mod på at kaste sig ud i datinglivet:

– Man skal være nysgerrig på andre mennesker og acceptere, at vi ikke er 25 længere. Vi har alle en rygsæk med oplevelser, som vi skal respektere hos hinanden. Hvis man kan det, så er der gode chancer for at finde nogen, der passer til ens liv, siger Steffie og tilføjer, at dating også kan føre andet med sig.

– For en del år siden, da Sebastian gik i børnehave, var jeg på en date, der ikke blev til kærlighed; det kunne vi begge to se med det samme. Til gengæld fik vi et meget nært venskab ud af det, som stadig holder i dag. Han er også meget glad på mine vegne over, at jeg har fundet kærligheden med Torbjørn, siger Steffie.

– Jeg troede måske lidt, at det var for sent, og at jeg aldrig skulle have en kæreste, men jeg er lykkelig for, at jeg gav dating en chance. Tænk, at Torbjørn var så tæt på hele tiden. Det havde jeg aldrig opdaget, hvis det ikke var for Tinder.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 16/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.