https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/utro-hemmelig-prim.jpg
Kærlighed og sex

Sådan skjuler de utro deres utroskab

7. november 2014
af Malene Fich Weischer
foto: All Over
Hvordan skjuler de utro deres affære? Det fortæller de gladelig om i utroskabs-sitet Victoria Milans undersøgelse af, hvordan de utro holder deres utroskab hemmeligt. Listen kan jo så give et hint om, hvordan man afslører utroskab …

Hvordan er man egentlig utro? Dét har utroskabssitet Victoria Milan spurgt deres utro medlemmer om, da dét at holde affæren skjult er en stor del af at være utro:

- Utroskab handler ikke alene om lyst, men i høj grad også om diskretion. Victoria Milans medlemmer er eksperter i at drible udenom afsløringer, fordi de stiller store krav til sikkerhed. Deres samlede erfaringer udgør en uvurderlig kilde af information og gode råd til den, som overvejer at gå længere end til flirt, udtaler Dominika Peczynski, chef for Victoria Milan i Sverige, i en pressemeddelelse, de har sendt ud om undersøgelsen.

De utros svar på, hvordan de holder deres affærer hemmelige, har de så samlet i en liste på 10 gode råd til, hvordan man holder utroskab hemmeligt. I parentes kan man jo så også påpege, at den nok også giver et meget godt praj om, hvor man skal kigge hen, hvis man skal afsløre utroskab.

Her er de utros 10 bedste tips til at holde en affære hemmelig:

1. Anskaf et godt alibi - f.eks. en hobby, der er helt legal at bruge tid på.

2. Beskyt dig mod kønssygdomme og uønsket graviditet - kondom er et must, hvis man er utro.

3. Smid alle kvitteringer, der kan afsløre, hvor du har været, ud.

4. 'Cash is king' - brug aldrig kreditkort, når I checker ind på hotellet.

5. Brug en mobil med taletidskort, når du kommunikerer med din elsker/elskerinde.

6. Slet sms'er og samtalelister med det samme.

7. Vær forsigtig med at afsløre mere end højst nødvendigt for din elsker/elskerinde.

8. Kommuniker ikke med din elsker/elskerinde via Facebook eller almindelig mail.

9. Allier dig med en betroet ven eller veninde, som kan verificere, at du har været sammen med ham eller hende, selv om det ikke er tilfældet.

10. Vis din samlever, at du elsker ham/hende - vil du ikke afsløres i at være utro, så er dit forhold det værd.

Har du brug for en parterapeut?

Er det hele gået i hårdknude, eller er der bare nogle ting der ikke fungerer mellem dig og din partner? Har I svært ved sexlivet, misforstår eller irriterer I hinanden - eller er I på vej i hver sin retning? Så kan privatpraktiserende par- og psykoterapeut Kickan Andersen måske hjælpe jer.

Kickan er foruden privatpraktiserende psykoterapeut også foredragsholder og skribent, og hun står klar til at svare på dit spørgsmål. Det koster kun 250 kr.

Se mere her

Læs også