På besøg i "Det sorte selskab"

Et sted lige her i nærheden, kan man få alle de smæk, man lyster. Men hvor? Der er intet at se i baggården. Vi er i udkanten af København, det er en bidende kold aften, og jeg sidder i taxaen og ser op på huset, der angiveligt huser Det Sorte Selskab – Danmarks mest hemmelige BDSM klub. Kl. 19 har jeg en aftale på 4. sal. Derfra, hvor jeg står, ser det ikke engang ud som om, at der ER en fjerde sal på huset. Højst en mørklagt karnap. Noget i mig fornemmer, at punktlighed er en virkelig god idé lige i aften. Jeg går over til døren. Der står intet på den, og der er ingen ringeklokke. Jeg skubber til døren, den går op. Ikke en lyd høres indenfor. Jeg går op af trapperne i en helt anonym opgang, og på afsatsen højst oppe er en neutral, hvid dør. Og en grøn ringeklokke. Bare det.

På tærsklen til en anden verden Jeg ringer på, venter. Kvinden, der åbner døren, er klædt i sort, med langt mørkt hår og mørkerød læbestift. Selv hendes øjne er mørke. Hun ser alvorligt på mig et tavst øjeblik, måske bare et sekund, før hun vælger at træde et skridt tilbage og lade mig komme ind. Vi er alene i en slags foyer. Der er helt stille. Væggene er sorte, og i garderoben hænger nogle store lange kutter. Sorte og røde. Mit blik forsøger at indfange de mange indtryk på en gang, alt imens mine øjne vænner sig til halvmørket, og jeg bliver præsenteret for en formular: Alle, der bliver betroet Det Sorte Selskabs adresse og får lov at besøge den hemmelige klub, skal skrive under på, at de vil forvalte deres oplevelser her med fuld diskretion. Mesteren og musen Så åbner kvinden, lad os kalde hende V, døren til det næste rum, og jeg træder ind i Det Sorte Selskabs allerhelligste. Jeg står for enden af et langt rum. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Måske kæder, lak og heavy metal. I hvert fald ikke denne højtidelige, ja nærmest adelige stemning. Lyset er blødt, dunkelt. En smuk lysekrone over mit hoved og enkelte stearinlys oplyser det kæmpestore, aflange rum, og fra den ene sidevæg kaster flammerne i en pejs dansende skygger ud over gulvet. Foran mig: Et sofaarrangement. Gyldne chesterfieldsofaer og lænestol på et, så vidt jeg kan afgøre, ægte tæppe. Der sidder en mand i sofaen og kigger roligt på mig. En moden mand med veltrimmet kort skæg. Han er klædt i sort skjorte og sorte bukser og dyre sko. Han præsenterer sig som CE. Han ligner en greve med sin grå jakke udenpå. Ved hans fødder sidder en lidt yngre kvinde med lyst opsat hår i sorte blonder og netstrømper. Kvinden, der lukkede mig ind, V, sætter sig lydløst og ser afventende på mig. Musik vælder imod mig fra et skjult anlæg. Det er klaver, det er klassisk, og det er ret højt. Et bakkebord af sølv med dyre flasker og karafler på, står ved siden af. Kvinden i netstrømper, Z, skænker rødvin til mig i et stort glas. Hun er gift med CE - “og jeg tilhører CE”, som hun siger. LÆS OGSÅ: Leg med erotikken som i Fifty Shades of Grey Fordomme og diskretion I Det Sorte Selskab kan man kalde sig sadist eller masochist uden at rødme. For sådan er alle, der kommer her – hvis man da ikke lige er “switch” – dvs. skifter mellem de to poler. Men derudover er folk ret almindelige, fortæller min modtagelseskomité. Her kommer både par og singler, familiemødre- og fædre, læger, skolelærere, buschauffører og advokater. – Nogle tror, vi har hugtænder og spiser små børn. Det må de gerne tro. For os er det fint, at der er mystik omkring Det Sorte Selskab, fortæller CE og ser utroligt skikkelig ud. Denne hemmelige verden og det, der udfolder sig her, er privat. Meget privat. De fleste af medlemmerne holder deres smag for dominans og underkastelse for sig selv ude i den store verden. Men når døren lukkes bag dem her, har de et frirum. Et sted, hvor de er blandt ligesindede og kan vise, hvem de er. Hvor det er muligt at lege med stolthed og uden bekymring for at blive fordømt af andre. En legeplads for voksne, hvor alt er tilladt. Og den tryghed ligger det Styrelsen, som mine værter kalder klubbens bestyrelse, meget på sinde at værne om. – Det er første gang i mit liv, jeg taler med nogen, der er udenforstående, om denne del af mit liv, fortæller CE, som har været i SM-miljøet i mange år. Alle tre deler mentalt deres venner op i “sorte venner” og “hvide venner”. De sorte er dem, der er til BDSM. De hvide er alle de andre. – Vi er hysteriske med diskretion. Det betyder alt for os at passe på medlemmernes privatliv her, som V siger, og – forekommer det mig – kaster et bydende blik på mig.

Livslang længsel Der er mange måder at dyrke BDSM på, og alle varianter er velkomne her. – Nogle tænder på smerte, at give eller modtage, andre på at bestemme eller lade sig bestemme over, forklarer CE. Rummet er enkelt indrettet, der er masser af plads imellem de forskellige redskaber og møbler, der er placeret langs væggene. Alt er så fint forarbejdet. Her er en drejeskive, man kan sætte sin slave op på og dreje vedkommende rundt, så alle kan se med. En gynækologstol, en gabestok og bure i forskellige udformninger (det ene er faktisk det selvsamme, som var med i dogmefilmen Festen). Og i rummets anden ende opad væggen – et gigantisk kryds i blankt mørk træ, som har det med at stjæle mit blik under interviewet. Antallet af medlemmer af Selskabet er begrænset og det er ikke meningen, der skal være så frygtelig mange flere end der er i dag. Det er vigtigere, at det er de rigtige mennesker, som kommer. Nogle er avancerede hjemmeudøvere, andre kommer fra andre klubber, såsom SMIL, som Det Sorte Selskab oprindelig var en udløber af. Men der er også medlemmer, der ved deres ansøgning har første "officielle” møde med at udleve BDSM, og i Det Sorte Selskab finder svar på årtiers længsel. – Folk søger et eller andet, som de måske ikke præcist ved, hvad er, og så prøver de ligesom at leve normalt. Det kan være en kvinde, der siden hun var barn har elsket bindelege, men aldrig har fået det forløst. Det kan hun få her, siger V. Optagelsen Modsat mange andre seksuelle fællesskaber, har Det Sorte Selskab ikke nogen Facebookside og ikke noget univers på nettet, hvor folk har billedprofiler og kan chatte om de fælles interesser. – Det er offline, i dette rum, tingene sker, som V siger. Føler man sig tiltrukket af denne verden, skal man mene det for at få adgang: Kun medlemmer kommer ind i den hellige hal. Det er ikke hvem som helst, der kan blive det. – For det første skal man passe ind, og for det andet skal lysten til BDSM ligge dybt i en, forklarer parret mig. Man behøver til gengæld ikke være meget erfaren eller være vant til at dyrke sin hobby andre steder end hjemme. Når man har taget første kontakt til Det Sorte Selskab via deres hjemmeside, bliver man indkaldt til intro/samtale. – Det er som regel to af Styrelsens medlemmer der tager en “gensidig orienterende samtale” her ved bordet. Hvis vi bliver enige om, at folk passer ind, får de lov at komme nogle gange, og efter en prøveperiode bliver de indkaldt til endnu en samtale, hvor de som hovedregel får tilbudt fuldt medlemsskab, forklarer CE. Det koster 325 kr. pr. person om måneden at være medlem. Så kan man komme her, så tit man vil, og alle drikkevarer er inkluderet. Det er et medlemskab, der forpligter, som V siger og vipper med sine spidse sorte pumps med similisten på. – Det er ikke en hobby, man lige går til – “så går jeg til håndbold og så til fitness og så til SM”. Folk, der kommer her, har BDSM i hjertet. Og det er ikke i dette rum, man skal finde ud af, om man er til SM i det hele taget. – Dem sender vi videre til vores gode venner i foreningen SMIL, som er åben for alle der ønsker at få deres første erfaringer med BDSM, siger CE. Topstyret – Vi er 5 personer, der leder Det Sorte Selskab, og det er overhovedet ikke demokratisk. Vi er fem eneherskere, der styrer Selskabet sammen. Og det går fint, fastslår V. Jeg nikker og tænker, at det er temmelig gennemført, at dominansen er slået igennem på ledelsesplan også. Det Sorte Selskab har forskellige temaaftener og desuden flere rituelle fester i årets løb, hvis indhold er så hemmeligt, at det ikke deles med udenforstående. Klubben har blandt flere andre en singlegruppe, en bondagegruppe og en værtsgruppe. Det er nemlig medlemmerne selv, der holder overblik og sørger for, at alt går rigtigt til på stedet. Og her er hverken garderobeskabe eller lås på nogle steder. Det er simpelthen ikke nødvendigt. Medlemmerne passer på hinanden. – Den BDSM, der foregår her, må gerne være hård. Men det handler ikke om bare at tæske løs på hinanden. Det handler om nærhed og intimitet, siger CE og kigger på sin Z, der sender ham et tindrende hengivent smil tilbage. – Her spørger vi ikke hinanden, hvad vi laver til daglig, men om hvad den anden er til, uddyber V. Selv er hun 100 % S’er, som det kaldes her, når man har trang til at styre og dominere en anden og aldrig har lyst til at underkaste sig. Hos CE og hans kvinde er det indlysende nok omvendt. Han bestemmer. Hun hører efter, følger ordrer og stritter aldrig imod. De to har for øvrigt udviklet en så kraftfuld energi sammen, at CE kan kommandere sin kone til at få en orgasme på stedet helt uden berøring. LÆS OGSÅ: Vild med erotiske noveller? Så find dem her Hypnotiserende Efter halvanden times venlig og intim snak i dette hemmelige univers er jeg på sælsom vis under indflydelse af alt i rummet. Rødvinen i glasset er væk, og musikken er forstummet, men lysene brænder stadig, da vi går en runde, og jeg får lov at se nærmere på det hele. Vejer et spanskrør i hånden, stiller spørgsmål til piskene. Mærker på de kolde bure af smedejern, stryger gabestokkens glatte træ. Og nu, hvor jeg er inde i disse menneskers allerhelligste, som om kort tid igen er utilgængeligt land for mig, kan jeg heller ikke nære mig for at stille mig op på krydset af mørkt træ. Der er støtter til fødderne. Det hælder svagt, med forvægt, bemærker jeg, sådan så mit skridt hviler mod det sted, hvor træstykkerne krydser hinanden, og hovedet hænger let forover. Jeg har ryggen til det store rum, og det bliver pludselig meget livagtigt, hvad der er sket, eller kunne ske, her. Jeg synker en klump og skynder mig at træde ned igen. Vi tager en afsked, der er varmere, end jeg havde regnet med et par timer forinden, og da døren lukker uigenkaldeligt bag mig tænker jeg: Wow. Det Sorte Selskab er ikke for tøsedrenge. Men har du BDSM i hjertet, vil hele dig have plads her.