https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/september/2013-40-james-deen-p.jpg
Kærlighed og sex

Kendt pornostjerne: Nej tak til kvindeporno!

5. oktober 2013
af Maria Jönsson Bebe, Q.dk
foto: ChinellatoPhoto / Shutterstock.com
Pornoindustriens største mandlige stjerne, amerikanske James Deen, bryder sig ikke om begrebet ’kvindeporno’. Han mener, at det er indskrænket at tro, at blot fordi at man er kvinde, har man altid de samme præferencer som alle sine medsøstre.

James Deen er lige nu pornoindustriens aller hotteste navn. Ud over at spille hovedrollen i Paul Schraders (ham der skrev Taxi Driver) 'The Canyons' sammen med Lindsay Lohan, er han også et kulturfænomen i USA. Han har i tusindvis af, fortrinsvist unge, kvinder som fans, og han har en enorm følgeskare på sociale medier som Twitter.

> Læs om 6 pornostjerner du bør kende, hvis du er interesseret i porno

Han spiller primært med i pornofilm, der specifikt har yngre kvinder, der ellers ikke traditionelt opfattes som pornoseere, som målgruppe, og hans drengede og, for pornoindustriens generelle mandlige aktøre, pretty boy-agtige udseende, har vakt international interesse.
I et interview med et amerikansk medie afslørede han dog, at han ikke bryder sig om termen 'kvindeporno'. Det skriver Huffington Post.

Deen forklarer, at begrebet I hans øjne virker kønsdiskriminerende, og at der ligger et negativt ladet forsøg på at bestemme, hvordan kvinder bør tænke om sex og seksualitet:
- Når man siger, at der er behov for porno for kvinder, reducerer du i bund og grund kvinder til et køn og siger, at det er sådan her, at kvinder bør tænke. Det er sådan her, at deres seksualitet bør være. Det er, som jeg ser det, ikke fremmende for ligestillingen.

> Læs om 5 gode pornosites for kvinder og par

Deen, der har medvirket i over 1.400 pornofilm, har gjort det til sit trademark at lave pornofilm med fokus på den kvindelige nydelse, og bliver generelt betragtet som en vægtig aktør i den voksende industri for pornofilm direkte målrettet mod kvinder og par.
Alligevel mener Deen, at seksualitet er meget individuel, og at det simpelthen er umuligt at lave et produkt, som vil appellere til alle kvinder:

- Du kunne tale med millioner af folk om, hvad de kan lide ved porno, og du vil få en million forskellige svar på, hvad folk kan lide af porno, siger han videre i interviewet.

Nyere amerikansk forskning peger i retning af, at næsten 70 procent af de amerikanske kvinder jævnligt ser porno, og at over 50 procent af kvinder i parforhold jævnligt ser porno sammen med deres partner.

Læs også