"Jeg frygter en dag at vågne op og ikke kunne blive våd, når jeg har lyst til min mand"

Efter jeg er gået i overgangsalderen, er der én ting, jeg frygter. Det er helt åndssvagt, for man kan nemt gøre noget ved det. Faktisk er det noget af det letteste.

Men jeg frygter en dag at vågne op og ikke kunne blive våd, når jeg er liderlig. Fordi det for mig er tæt forbundet med min kvindelighed.

Det er dér, liderligheden bliver synlig ved kvinder. Hos mænd ser man en erigeret penis. Kvinder bliver våde.

Og jeg har da også mærket en ændring hos mig selv. Hvor det før kunne tage mig et minut at blive våd, tager det mig i dag nærmere fem minutter. Men jeg bliver stadig våd.

Hvis jeg ikke længere kan det, så inviterer min mand og jeg glidecremen ind i vores elskovsliv.

Glidecreme har jeg intet problem med. Men at den inviteres ind af nød og ikke nysgerrighed, bryder jeg mig ikke om.

Jeg var forberedt på at gå tidligt i overgangsalderen. Det gør vi i min familie. Alligevel var det en voldsom oplevelse at føle, jeg fra den ene dag til den anden vågnede op i en ny krop.

Som var en bulldozer kørt direkte ind i mig og havde skubbet mig flere hundrede meter ud af min egen krop. Det var en følelse af at være helt ved siden af mig selv, fysisk, men bestemt også psykisk.

Datoen står tydeligt i min erindring. Den 16. december 2023. Min mand og jeg havde besluttet os for at sove foran brændeovnen aftenen før, fordi det var lunt, hyggeligt.

Da jeg vågner næste morgen, kan jeg mærke det allerede inden, jeg åbner øjnene. Noget er anderledes. Jeg ligger altid og mærker efter, hvordan jeg har det, inden jeg slår øjnene op. Så jeg vidste det godt. Det var ikke bare noget med, at jeg havde fået det ene eller begge ben forkert ud af sengen. Den var helt gal.

Jeg havde buldrende, bragende tinnitus, rystede af kulde på den der bidende vinter-måde, som går gennem marv og ben. Min krop sitrede.

Mine brystvorter brændte som aldrig før. Hvis dynen ramte, havde jeg lyst til at skrige - så ømme var de. I mit spiserør sad en knude, og jeg kunne græde over alt og ingenting. Normalt er jeg slet ikke grådlabil.

Mit temperament ændrede sig også. Jeg kan allerbedst beskrive det som en bjørn. En bjørn der boede inde i mig og hvert sekund kunne lange ud efter dem, der var omkring mig. Min lunte var ikkeeksisterende. Det har jeg aldrig oplevet før.

Faktisk var jeg meget asocial i den periode. Jeg frygtede, hvad jeg kunne finde på at sige. Det var en underliggende fornemmelse af, at jeg ud af det blå kunne gå fucking amok.

Bjørnen bor ikke længere i mig, men jeg har forandret mig.

Inden min overgangsalder havde min mand og jeg et dejligt elskovsliv - det har vi stadig, men noget er forandret.

Jeg bruger bevidst ordet elskovsliv, fordi det er det, vi kalder det. Elskoven er et sted, hvor vi føler os meget forbundne. Det handler om lyster og lysten til hinanden, men for os stikker det også endnu dybere.

Vi elskede måske fire eller fem gange om ugen. Nogle gange flere gange om dagen. Lysten opstod tit, og når muligheden bød sig, greb vi den - om det var rundt i huset, på arbejdet eller på en skovtur.

Én ting, der kendetegnede vores elskovsliv, var, at det på ingen måde kun foregik om aftenen i sengen med slukket lys og bag lukket dør.

Vi er to voksne mennesker, der kender os selv - og hinanden - godt. Og vi kunne ikke holde fingrene fra hinanden. Selv om elskov eller sex kan være meget andet end penetration, så endte det for os altid med fuldbyrdet, dejlig elskov.

Nogle gange havde man ti minutter på hånden, andre gange kunne det tage en hel nat. Det varierede meget.

Kommunikationen var vigtig. Vi snakkede meget om vores lyster og fantasier. Nogle gange skrev vi om det i løbet af dagen, opbyggede en stemning. Måske børnene ikke var hjemme på fredag, så kunne man gå og glæde sig.

Nysgerrigheden var, og er, et nøgleord i vores elskovsliv og forhold. Og da jeg ramte overgangsalderen, ville jeg holde fast i den.

Qua min faglighed som jordemoder, vidste jeg godt, hvad der ramte mig den decembermorgen. Jeg tog fluks ned på biblioteket, lånte 18 bøger om overgangsalderen og begyndte at læse op på lektien.

Min mand vidste ingenting om overgangsalderen, hvor skulle han vide det fra?

Så den morgen ved brændeovnen vækkede jeg ham og fortalte, at jeg var gået i overgangsalderen. Jeg inviterede ham til at være en del af den, som min partner.

Han læste artikler, hørte podcasts og fik en fornemmelse af, hvad jeg gik igennem. Min hjerne var grød. Jeg vrøvlede, kunne komme til at kalde en kop for en kat. Tog femten kilo på, fordi mit stofskifte havde ændret sig radikalt.

Til tider var det svært for mig at være i min krop, fordi den forandrede sig så hurtigt. Men meget hurtigt i processen, tog jeg et valg, der har været afgørende for vores elskovsliv.

Jeg valgte, at min overgangsalder ikke skulle have betydning for vores elskovsliv.

Man hører, at kvinders sexliv dør, når de rammer overgangsalderen. Sexlysten daler, og de har sværere ved at blive våde. Men det gjorde mit ikke. Vi har stadig et aktivt elskovsliv, fordi jeg tog det valg.

Og fordi jeg aktivt gør en masse for, at min sexlyst ikke slukker. Hormonelt, kost- og motionsmæssigt med hjælp fra en hormonterapeut, mentalt og følelsesmæssigt kan jeg trække på mine værktøjer fra mit erhverv som emotionel coach.

Dermed ikke sagt det ikke har ændret sig. Det har det.

Min lyst er blevet påvirket. Førhen fik jeg spontan lyst flere gange om dagen, nu gør jeg det måske fire gange om ugen. Det er hverken et problem eller en udfordring, nærmere et savn. Jeg synes, det er dejligt at få den spontane lyst.

Heldigvis ved min mand lige, hvordan han skal kigge på eller røre ved mig, og så er jeg der på to minutter. Så lysten er på ingen måde forsvundet.

Det tager længere tid for mig at blive våd, og trætheden kan overmande mig på en ny måde. Jeg har markant mindre energi end tidligere.

Trætheden kunne nemt påvirke vores elskovsliv, men det må den ikke. Jeg siger aldrig nej til min mand. Og det handler helt sikkert også om, at vi kender hinanden så godt. Han kan mærke, når jeg er træt.

Ellers siger jeg det. At jeg er helt smadret, og ikke har overskud til at være særligt aktiv. Så ved vi begge to, at det ikke er den dag, vi kører igennem 25 stillinger. Langsomhed er også dejligt. Det kan noget andet, giver noget dybde.

Den mest synlige forandring er de femten kilo, jeg har taget på. Det er ikke rart for mig, giver mig en følelse af ikke at kunne genkende mig selv. Jeg bliver forpustet, kan ikke passe mit tøj og måtte ud og købe nyt undertøj, simpelthen fordi jeg ikke længere kunne passe mine trusser.

I stedet for at fokusere på det negative, valgte jeg at spørge min mand, om han ville med. Spurgte hvad han syntes ville være dejligt på mig.

Nu føles nogle stillinger anderledes. Jeg kunne vælge at sige, “ej, du må ikke røre mig”. Men så lukker jeg ned for vores udvikling. I stedet mærker jeg efter og har fundet ud af, at det kan føles på en ny, lækker måde, når han rører ved mine hofter.

Faktisk har vores elskovsliv udviklet sig, efter jeg er gået i overgangsalderen. Det er blevet bedre, og det gør det hele tiden. Fordi vi er nysgerrige, og jeg tog et valg. Og det er jeg faktisk ret stolt af.

For det kan lade sig gøre, at have et aktivt sex- eller elskovsliv i og efter overgangsalderen. Og det vil jeg gerne slå et slag for. Selv har jeg manglet kvinder at spejle mig i, og jeg håber sådan, at jeg kan være til inspiration for andre. For hvis vi kan, så kan I også.