Marie-Louise Hansen
Interview

Hun havde mistet sin markedsværdi i datingjunglen: "Kvinder over 40 kan ikke være skidefulde på en bar"

26. januar 2022
af Birgitte Kongsgaard
Foto: Christina Jensen
Hovedpersonen i hendes nye bog "Super" tør at sige og gøre alt det, som forfatteren Marie-Louise Hansen ikke selv turde, da hun blev single i begyndelsen af 40'erne.

Hun har selv været en del af det.

Det var, som om man indgik en kontrakt på forhånd.

Man skulle se ud på en speciel måde, opføre sig på en speciel måde og handle i de rigtige butikker med økologiske varer på hylderne.

Man kom hos købmanden Ren Kost & Krop, på vinbaren eller på ammecafeen. Her mødtes mødregrupper om fertilitetssnak, og børn blev projekter. Udenfor kørte fædrene rundt på Christianiacykler.

Men forfatter Marie-Louise Hansen havde mest lyst til at tænde en cigaret og vade ud ad døren i sine høje stilletter med hæle, der lavede mærker i trægulvet. 

– Det er ikke, fordi jeg vil ryge børn op i ansigtet, skynder hun sig at sige.

Men hun var træt af den politiske korrekthed, der gennemsyrede gaden.

De fleste kalder den Jægergårdsgade i Aarhus C. Marie-Louise Hansen kalder den Speltghettoen.

Hun synes, den ligner en kulisse fra en dukkefilm, og hun besluttede – mens hun selv var en del af miljøet – at gaden skulle være rammen for hendes nye roman.

Marie-Louise Hansen er forfatteren bag "Super", som udkom i november. En samtidsroman, der sætter det moderne menneske under et forstørrelsesglas. En super-realistisk fremstilling, hvor seks menneskeskæbner flettes sammen.

Marie-Louise Hansen, forfatter til bogen Super.

Gennem hovedpersonen Stine har Marie-Louise Hansen fået lov til det, hun ikke selv helt turde, da hun – ligesom hovedpersonen – stod som single i starten af 40’erne og følte, at hun havde tabt sin markedsværdi. 

Bogen er et opgør med de forventninger og perfekte normer, man skal indordne sig under, når man bliver ældre. For det at blive voksen er ifølge Marie-Louise Hansen en illusion.

– Det er en uniform, vi tager på. Ligesom børn lærer færdselsregler, skal man som voksen navigere efter regler i samfundet, siger Marie-Louise Hansen.

Skoda eller Lamborghini

Marie-Louise Hansen er i dag 48 år og har skiftet fra reklamebranchen til at være forfatter. Da hun begyndte at skrive bogen, var hun selv i begyndelsen af 40’erne og lige blevet single.

Det var ikke nemt at komme ud på singlemarkedet igen. Hun oplevede alle "de klodsede situationer, man kommer ud for, når man skal finde en mand i en moden alder".

I "Super" vil hovedpersonen Stine gerne fastholde sin ungdom og kan samtidigt se, at alle veninderne vælger selv at få børn. Hun er derfor meget alene i livet og de udfordringer, hun står med.

Marie-Louise Hansen

Født 1973.

Uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet i 2001.

Debuterede som lyriker i tidsskriftet Hvedekorn i 2012.

Har tidligere udgivet bogen "Olgas bog", som hun vandt Munch-Christensens debutantpris for i 2019.

– Og det følte jeg måske også, jeg var på det her tidspunkt, og jeg følte også, det var første gang – som Stine også tumler med – at man var blevet lidt usynlig, fortæller Marie-Louise Hansen.

Det var ikke bare usynliggørelsen, der gik Marie Louise Hansen på. For der er nogle ting, man ikke ”må”, når man er fyldt 40 år.

I bogen møder man først Stine, der er ulykkelig forelsket i sin chef efter flere år. Hun bliver ved med at forelske sig i den uopnåelige mand, hun ikke kan få og lærer ikke af de erfaringer.

– Når man bliver voksen, er der en forventning om, at man kan lægge sådan en forelskelse bag sig og komme videre. Så går man i terapi. Alternativet er at finde en sød og rar mand der kører Skoda, men det hjælper ikke, hvis hun bare gerne vil have ham, der kører Lamborghini, siger hun og griner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Hvis du er 45 år, er der et kodeks om, at du bør du være klogere. Det er lidt sølle af være 45 år og forelsket i en, man ikke kan få, siger Marie-Louise Hansen.

Det der med at blive ældre, men ikke klogere, var en helt klar følelse, Marie Louise Hansen genkendte.

– Jeg er ikke sikker på, jeg selv ved, hvordan det er at være voksen. Man får børn og ansvar, men det der med at tilsidesætte behov som voksen, det har jeg ikke oplevet, at nogen har gjort, siger hun.

Dating var som en jobsamtale

Mange jævnaldrende kvinder omkring Marie-Louise Hansen havde spædbørn, mens andre havde voksne børn, og så var der nogle  – inklusiv hende selv – som drak sig fulde og dansede på diskoteker.

– Kvinder over 40 kan ikke være skidefulde på en bar uden at være psykisk syge. De andre gæster er nogle, du kan være mor til, siger hun.

Derfor fandt hun hurtigt ud af, at datinglivet skulle udleves online. Hun tog til en fotograf og fik skrevet en interessant profiltekst. Hun gjorde virkelig noget ud af sin profil, så hun kunne møde den rette mand. 

Men der kom ikke nogen henvendelser.

Og når der endelig gjorde, var det slet ikke det hun drømte om. Så sad hun med beskeder fra mænd med tykke maver og en dåseøl i hånden foran deres webergrill, hvor der stod, om hun var for fisefornem.  

– Jeg har aldrig prøvet sådan noget før, siger hun.

De mænd, hun søgte, havde ikke lyst til at møde kvinder på deres egen alder. Mænd på 50 ville have yngre kvinder og yngre mænd ville have kvinder, de kunne få børn med.

Hun stod derfor tilbage med en følelse af, at hun hørte under en kategori, hvor hun ikke kunne score nogen steder. Hun var for gammel til diskotekerne, for gammel til de jævnaldrende, men følte sig alt for ung til bare at tage til takke med hvem som helst.

Hun oplevede også – når hun så en gang i mellem endelig mødte en interessant jævnaldrende mand – at hun skulle passe ind i det hul, hans ekskone havde forladt. Hun skulle være den rette for hans børn. Men hun ville i virkeligheden bare gerne have, at mændene så hende, inden hun underskrev en kontrakt med tre børn:

– Det var som jobsamtaler frem for dates. Jeg skulle passe ind som et køleskab. Det var en følelse af ikke at blive begæret, ikke at blive set.

Marie-Louise Hansen sagde ja til at møde en mand, som umiddelbart virkede interessant. De skulle mødes efter arbejde. Men da han ankom, viste det sig, at han kun havde 15 minutter til en kop kaffe med hende. Han skulle hente sit barn i skolen.

15 minutter, hvor de umuligt ville kunne nå andet end en tjekliste.

Og det fik hende til at give op på datinglivet.

– Det gjorde mig vred, tror jeg. Men det gav mig den første idé til at bygge karakteren i bogen op, siger hun.

Og karakteren Stine får lov til at være lidt for meget. Hun insisterer på at være den, hun er.

– Jeg levede nok lidt igennem hende, siger Marie-Louise Hansen.

– Hun får lov til at gøre nogle af de ting, jeg gerne vil gøre, og stille nogle af de spørgsmål, som jeg også gerne vil stille, men som jeg måske ikke helt tør stille.

50-årige tungekysser ikke på gaden

Hun håber, der kommer en befrielse af de forventninger, der er til kvinder i 40’erne. Man skal både kunne tale om at være mor og at være kvinde tæt på overgangsalderen.

– Jeg kan godt blive indigneret over, man har forventninger til, hvordan kvinder på min alder skal opføre sig. Der er en forventning om, at man skal give plads til de yngre generationer.

– Man kan ikke få lov til at være hende, der sidder på en bar og drikker sig fuld en fredag aften. Så er det sølle og patetisk, siger Marie-Louise Hansen.

Der er også noget andet, hun har bidt mærke i. Retten til romantik i det offentlige rum er også givet videre til den nye generation.

Mennesker på hendes alder står heller ikke og tungekysser på gaden.

– Hvor tit ser man lige nogen på 50 år, der kysser lidenskabeligt ude i byen? Det forventes, at vi går i med tapetet og overlader det til nogen, der er yngre. Det er jeg træt af.

Hun synes, der er en tendens til, at man med alderen mister sig selv og kun er til for andre.

– Man bliver med tiden hende, der sidder på plejehjem, og skal være glad for billeder af børnebørnene. Men de er jo dem, de altid har været. Man kunne også give sin gamle bedstemor en Chanel-kjole eller smukke smykker, siger Marie-Louise Hansen.  

Møder romantikken

Da Marie-Louise Hansen efter episoden med den 15 minutter lange kaffedate ville lukke sin datingprofil, lå der en besked fra en mand.

– Beskeden var perfekt afbalanceret. Han kommenterede på, hvordan jeg så ud, men ikke på en klam måde. Sød, komplimenterende. Han forventede ikke, jeg skulle svare, men han ville blive glad, hvis jeg gjorde. Den var vinklet, som den perfekte gentleman ville gøre det.

Hun mødte en, der ligesom hende selv, handlede på de store følelser og den slags spontane beslutninger, der normalt hører ungdommen til. De flyttede sammen efter kun et halvt år. Hun sagde sit job op og flyttede fra Aarhus til Sjælland langt ude på landet. Hun fik en følelse af at være ung igen sammen med ham.

– Det var rart at møde en mand, som var romantisk, siger hun.

Som 45-årig blev de gift, og i dag bor hun med ham og hendes to bonusbørn.

Og har hun alligevel ladet sig inspirere lidt af sin hovedkarakter Stines mod. For med ham turde hun godt tungekysse på gaden, da de var nyforelskede. 

– Vi viste vores kærlighed offentligt, som hvis vi var unge.